Lederen i juni OZ - 2023

oz6tw
Posts: 12
Joined: Sat Jun 10, 2023 11:27 am

Lederen i juni OZ - 2023

Post by oz6tw »

Dr alle!
Som jeg har skrevet i lederen i bladet denne gang, lægger jeg op til at erfaringsudveksle eller diskutere de problemstillinger, som jeg har rejst.

Dyrker vi en uddøende hobby, eller er der håb?

Jeg håber på en sober debat.

Vy 73!
Torben, OZ6TW
oz1iky
Posts: 16
Joined: Sat Jan 22, 2022 4:37 pm

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by oz1iky »

Mojn Torben

Det korte svar er for mig at se NEJ!

Men nu skal jeg lige have læst det en gang til.
For det kræver jo nok lidt mere end bare "ja" eller "nej"

Der var jo lidt forstoppelse i download-afløbet på PDF OZ ...


VY 73's

Kenneth OZ1IKY
oz1iky
Posts: 16
Joined: Sat Jan 22, 2022 4:37 pm

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by oz1iky »

Mojn igen Torben!

Så blev det weekend, og jeg fik tid til at læse din leder igennem en gang mere.
Der var jo som sagt lidt forstoppelser i "afløbet" på OZ som PDF.

Tak for at du gad kaste den her bold op.
Jeg håber at der er mange som melder ind med deres holdninger og ideer. Eller bare melder ind, i det hele taget. For jeg synes der har været lidt for tavst i mange år. Ikke kun et par år, men et par dekader af år. Måske man har ladet sig lulle i søvn af at "det da gik meget godt, ik' ?"

Hvornår blev jeg ramt af Radio Bacillus.
Det startede da jeg var ca. 12 årig, med at min morfar og onkel i Esbjerg begyndte at snakke i sådan en walkie-talkie dims? Jeg var i forvejen lidt teknisk interesseret den gang, og mine yndlingsfag på Digeskolen i Højer den gang var også de tekniske fag. Senere var de der 22 eller 23 kanaler og 0,5 watt ikke nok længere. Jeg stiftede bekendtskab med noget der hed Single Side Band. Senere, da jeg var omkring 17, kom der en aften et meget kraftigt signal ind da vi havde vores lokale SSB runde på 27.455 MHz. Jeg blev inviteret forbi ved ham der med de store mærkelige antenner i nabo landsbyen. 1½ år senere gik jeg til licensprøve i Åbenrå og fik tildelt kaldesignalet OZ1IKY lidt efter.

Er hobbyen ved at uddø?
Mit korte svar den anden dag var NEJ! Og det mener jeg faktisk.
Det kan godt være at vi i Danmark har sovet i timen, ladet os lulle ind i søvne af at "Det da er gået meget godt ind til nu, ik' ?". Men det er der vist efterhånden rokket og rykket en del ved, håber jeg.

Fascinationen til teknik er der stadig.
Se bare på tyskernes Charly 25 projekt? En full-blown SDR transceiver, hvor den eksperimenterende virkelig kan boltre sig i både elektronik og software.
Eller hvad med alle de spændende projekter som bobler op rundt omkring i forbindelse med QO-100 satellitten. Den har sat gang i en hel del byggeprojekter rundt omkring. Og hvad skete der efter at CW kravet blev "aflivet"? CW døde ikke ud, nok mere tværtimod vil en del sige.

Men hvad med lille Danmark?
Du nævner den med de unge og deres holdninger og indstilling til det med foreninger.
Ja ungdomskulturen har forandret sig, lige som det samfund vi alle lever i. Nogen har nok bare ikke lagt mærke til det. Jeg tror at man skal tænke det med forening i en lidt anden kontekst, end den som nok desværre har hersket i manges forståelse i ret mange år?
Og måske det ikke kun er EDR som skal til den øvelse.

Vi skal måske overveje hvilken vinkel og tilgang der skal og bør være.
Måske man skal tilbage til begyndelsen?
(When troubled, go back to the begining, because it is here you find ...)

Man skal måske huske på at vores hobby trods alt er noget individuelt i sit oprindelige udgangspunkt. I for eksempel DX og Contest henseende, så er det jo den individuelle præstation der tæller? Og alle anklager jo de unge mennesker nu til dags for at være ret selviske og individualistiske - samt en del andre "anklager". Sjovt som jeg synes et eller andet sted at kunne genkende det fra min egen ungdom?

Men er fascinationen så helt væk blandt de unge?
Tjah. Man skal måske lige huske at samfundet i mange år har underkendt "Håndens Arbejde" til fordel for at alle jo som en selvfølgelighed skulle på gymnasiet og videre. Det var nok det allerbedste. Så her mangler der helt automatisk en tilgangsvinkel til det med skruetrækkeren og loddekolben. Så ja, måske er fascinationen væk. Om den tendens har været lykken for de unge mennesker, som måske ikke altid har været boglig minded er en anden sag.

Og så dog, alligevel ikke? Måske fascinationen ser anderledes ud?
Commodore 64 og Amiga 500 er nok byttet ud med en PC'er, en laptop eller en Tablet?
Der sker også meget med Arduino'er og Raspberry Phi. 3D printere. Og hvad med den der "inder-radio"? uBITX tror jeg den hedder. Nyeste skud på stammen er vist sBITX?

Fascinationen er der i mine øjne stadigvæk. Vi har som radioamatører overordnet set, gennem et par dekader, været for dårlige til at se det og følge op på det som sker ude omkring os. Ude i det der "grimme samfund" som forandre sig og ikke bare opfører sig som det plejede at gøre?

Måske det er på tide med et opgør omkring et par "dogmer" der skal/bør fornys eller omtænkes? Justeres til virkeligheden i dagens Danmark? Ikke nødvendigvis brændes ned. Eller som det hed sig i Forsvaret den gang; males rød, føres til midten og bortsprænges. Men fornyes eller omtænkes?

Et lille eksempel; Gennem mange år (noget mere end 10 år (dekaderne igen..)) har der været en holdning rundt omkring til at en god ide bare skulle afleveres i EDR's hovedbestyrelse, og så var det det. Så måtte de jo se at få det ført ud i livet.
Den, og lignende, holdning skal man nok til at gøre op med? Noget med en misforstået forventning, og en manglende indsigt i hvad bestyrelsesarbejde er. Hvad en forening er, og hvad dens overordnede opgaver er.

Jeg tog med vilje ikke IARU som eksempel. Her er der nemlig i mine øjne lige så store skråplaner ude omkring.

En anden ting, som der så er startet op på, er at tage hånd om dem der lige er blevet udstyret med et certifikat (jeg siger lige så tit licens endnu). Det har man i mange år ikke været ret god til. Heldigvis er der begyndt at ske noget. EDR's formand, har sammen med "græsrodskræfter", fået stablet noget på benene. "Licens. Og hvad så". For hvis vi ikke tager hånd om dem der så får sig et certifikat, og ikke går i stå her, ja så står det jo endnu værre til inden længe.

Hobbyen lever!
Lidt en påstand? Nej, slet ikke. Men vi skal nok vågne lidt mere op her i lille Danmark.
Vi er på vej, men der kunne godt ske lidt mere. Og nu skal man ikke kikke på EDR's hovedbestyrelse. Måske heller ikke så meget på EDR's repræsentantskab...?

Næh, man skal nok hen og kikke i spejlet i stedet for. Og se om man der inde i spejlet kan finde en der har gjort noget aktivt for at hjælpe nogen, eller sætte gang i noget for nys'.
Noget der kunne inspirere andre til at blive fascineret?

Heldigvis kan man på EDR's hjemmeside se, at der er liv i "græsrødderne". Det er så de spirende interessegrupper rundt omkring. Men der er bestemt plads til mere og flere.

Hvor vil jeg så hen med alt det her?
For det første så er det i mine øjne godt du har taget den her op. For man har efter min mening i alt for mange år ment at det da gik meget godt. Men man her så også forsømt at plante nye spire til de næste "græsrødder" i foreningen. Og her skal man kikke i spejlet og ikke på foreningen!

For det andet, så erkender jeg gerne at jeg ikke har Den Universelle Løsning. Hvis jeg havde, så havde jeg nok fået den patenteret. Men hvis ikke vi tager emnet op, ja så sker der da slet ikke noget.

Men skidt med det. Det tager HB eller RM sig jo nok af, som de plejer. Øh nå, det gjorde de ikke?
Jamen, hvorfor stiller ingen op til ...
Ja hvorfor mon ikke?

JA! Hobbyen lever stadig.
For reelt set er det at være radioamatør noget individuelt. Og fascinationen synes jeg også stadig lever. Måske vi skal gå tilbage til begyndelsen, og genskabe koblingen mellem individualisten og foreningen?

Jeg ser frem til at flere tager bolden op som du har kastet ind på banen!
Kom nu ind i kampen Venner (og "Fjender") - Men bolden, det er bolden vi skal spille med.


Kenneth OZ1IKY


PS - måske du skulle kopiere hele din leder ind her i tråden? Så selv "Gratisterne" kan læse med?
oz6tw
Posts: 12
Joined: Sat Jun 10, 2023 11:27 am

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by oz6tw »

Moin Kenneth!

Tusinde tak for din refleksion, den blev jeg særdeles glad for. At skrive "ud i den blå luft" er ikke rart, så dine mange tanker og holdninger
har jeg modtaget og læst med begærlighed!

Det er svært at være uenig i mange af dine betragtninger, men jeg vil dog forsøge at vinkle i den retning, hvor jeg gerne vil have "debatten" hen!
Det betyder ikke, at evt. andre indlægsskribenter skal begrænse sig, tværtimod vil det være en kæmpe gevinst, hvis vi kan få lidt "gang i den". Dette forum har jo ikke været brugt meget i den senere tid, og det er ærgerligt, synes jeg.

Du nævner bl.a. de spændende SDR- og QO-100-projekter som er i gang. Enig, men fascinationen kræver jo, at man allerede er bidt af "radio-
bacillen". Et ungt og uerfarent menneske vil nok have svært ved at forstå vi andres fascination, når vidensniveauet end ikke rækker til at
forstå, hvordan en krystalmodtager fungerer.

Og det er netop der, hvor jeg gerne vil debattere. Kogt ned til det essentielle:

Hvad kan motivere et ungt menneske i dag til at engagere sig i vores hobby?
-behov for at kommunikere?
-interesse for teknik?
-behov for samvær med ligesindede?

I lederen har jeg forsøgt at perspektivere disse problemstillinger, og givet bud på at vores aktiviteter ikke rigtig kan appellere til nutidens
ungdom. Det mener jeg fortsat. Naturligvis kan man anklage både RM og HB for passivitet igennem årene, men at vi skulle kunne ændre
på ungdomskulturen og dennes virkelighed, er nok for meget forlangt, hi! Den udfarende kraft, og dermed vores "markedsføring" skal ske
i afdelingerne.
Et forsøg på at være morsom: Tag lige et kig i det sidste nummer af "OZ". På de sidste sider er der billeder fra forskellige
afdelinger. Jeg har fundet min monokel frem, og har svært ved at få øje på medlemmer under 60 ... :) Forestiller man sig en ung besøge
en afdeling bestående af aldrende mænd(!), kan jeg godt forudse, at opholdet bliver af ret så kort varighed MED MINDRE, at man udnævner
en kontaktperson med forstand på ungdomskulturen, og som dermed vil påtage sig rollen som "Elmer". Bolden er givet op.

Du skriver noget om, at fascinationen er intakt. Tjaeee..., er den nu det? Jeg er nødt til at provokere lidt og spørge, om den enkelte amatør, som
måske har været i luften i flere årtier, føler den samme gnist som i begyndelsen af "karrieren". Jeg vil undlade at give mit eget bud.

Jeg vil hjertens gerne fortsætte med en meningsudveksling, men håber også, at flere end du Kenneth vil blande sig. Jeg savner bl.a. nogle gode historier om unge mennesker, som har taget sendetilladelsen, og som har holdt ved.

At kopiere mit indlæg i "OZ" ind her tænker jeg lige lidt over, men tak for den gode idé!

Dr Kenneth, endnu en gang mange tak for dit spændende og tankevækkende indlæg!

Lots 73s!
Torben, OZ6TW
OZ7XF
Posts: 95
Joined: Fri Jun 04, 2021 3:30 pm

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by OZ7XF »

Hej Torben

Det er en ganske udmærket debat, du har startet, både her og gennem din leder.

Du har som mange andre før dig stillet spørgsmålet om, hvad, der skal til for at engagere et ungt menneske i hobbyen. Jeg tror faktisk, at det er præcis de samme parametre, der der var til stede dengang vi var unge, så mit bedste bud vil være at se på os selv, dengang.
For mit vedkommende var jeg som knægt ikke særlig god til ret meget. Jeg fik direkte tæsk på boldbanerne, da jeg var den mindste i klassen, men på et enkelt punkt skilte jeg mig ud. Jeg var forbandet god til matematik og fysik, fag som jeg nærmest kom sovende til. Interessen for netop disse fag og for hobbyen i særdeleshed skyldtes givetvis min far, OZ5SAs indflydelse. Han opildnede mig gennem sin standardbemærkning: "Det er ikke mit problem", hver gang jeg spurgte om noget, der var relateret til hobbyen. Han fik mig på den måde til at læse, læse og læse, hvis jeg ville noget. Og så var hobbyrummet samtidig et fristed for os begge, og hvor jeg meget hurtigt lærte at bruge mine hænder og ikke mindst betydningen af blot at hygge.
Jeg tror ikke, at man skal være bange for, at hobbyen vil uddø. Der findes stadig nysgerrige knægte og nysgerrige voksne. Mennesket har ikke forandret sig og motivationsfaktorerne er stadig de samme. Men, hvordan man indpasser det i foreningen, og hvad den kan gøre for at anspore flere til hobbyen er det helt store spørgsmål.
Er foreningen inviterende nok og er den overhovedet til stede, der hvor det i dag kan betale sig at være til stede. Og gør vi det overhovedet godt nok eller hypper vi blot vores egne egoistiske kartofler. Det er noget af den debat, som jeg har fokuseret på i de sidste snart 30 år og som jeg har fået mange tæsk for.
Flere tæsk er sikkert på vej, når jeg skriver, at jeg er gudsjammerlig træt af at høre på manglende hænder i foreningen, og at forslag skal ledsages af arbejdskraft.

vy 73
OZ7XF, Allan
oz6tw
Posts: 12
Joined: Sat Jun 10, 2023 11:27 am

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by oz6tw »

Dr OM Allan!
Tusinde tak for dit indlæg i en ellers ret så stille "debat", hi.

Spændende at høre om din start med hobbyen. Jeg bemærker mig især din kloge fars holdning overfor dine spørgsmål. Du skulle bare vide, hvor ofte jeg har sagt "det har jeg ikke forstand på, men det må du ikke sige til nogen". Underforstået således, at eleven godt vidste, at når han eller hun fik den besked, var det tilbage til bøgerne og nettet for at finde nogle løsninger på de givne opgaver. Indenfor især IT/Data-undervisningen arbejdes der ofte projektorienteret og efter det såkaldte "top-down"-princip. Kort fortalt vender man undervisningsforløbene på hovedet således, at der indledes med en opgave med nogle eksakte kravsspecifikationer, og så er det altså op til eleverne at løse den pågældende opgave. Det kunne f.eks. være at skrive noget software til at styre et mindre produktionsanlæg. I mange år havde jeg stor succes med denne metode, men de senere år gik det jævnt ned ad bakke. Evnen til at koncentrere sig i flere dage om en opgave svandt ind. Jeg oplevede, at eleverne blev utålmodige, hvis ikke der var fundet en løsning indenfor relativ kort tid, og behovet for at få decideret hjælp blev mere og mere intens. Er det PC-spillene der giver en omgående feed-back kombineret med en høj grad af forældre-curling som er problemet? De vise fædre indenfor undervisningssektoren forsker en hel del i dette fænomen.

Og hvor vil jeg så hen med denne åbningssvada? Du skriver, at vi skal se på os selv fra den gang hvor vi selv var unge og overføre det til nutiden. Her er jeg desværre uenig med dig. Vi er nødt til at forstå, at ungdommens virkelighed i dag er markant anderledes i forhold til din og min ungdom. I dag er der mange flere tilbud, og tempoet og stressniveauet er uden sammenligning medvirkende til, at det kniber at fastholde unge mennesker i diverse foreninger, det være sig alt fra spejderbevægelsen til det at samle på frimærker :-)

Om vi i EDR er gode nok til at tiltrække unge mennesker, er svaret nej. Som jeg skriver, er det især lokalafdelingerne som skal vise noget initiativ, og det kræver, at der vælges en person som har særlig indsigt og tålmodighed til at påtage sig opgaven. Det bliver svært ...

Allan, tak for dit engagement og dit indlæg, edt blev jeg glad for!

Lots 73s!
Torben, OZ6TW
OZ7XF
Posts: 95
Joined: Fri Jun 04, 2021 3:30 pm

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by OZ7XF »

Hej Torben og tak for et hurtigt svar.

Du har ret i, at den samfundsskabte virkelighed er forskellig fra dengang vi var unge til nu, men individet er i sin grundsubstans stadig det samme.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke ... -frem-igen
https://www.altinget.dk/artikel/flere-d ... venteliste
Det er bl. a på den baggrund, at jeg i nogle år har advokeret for, at EDR skulle til at opføre sig som en landsforening og tilbyde undervisning af instruktører og ledere, og det er mig da en glæde, at jeg kan se den spæde start i det nyligt afviklede Temadag: "Licens og hvad så", hvor man tildels henvendte sig til folk fra afdelingerne.
Det er sådanne positive historier, der skal på forsiderne!
Men landsforeningen skal løfte endnu mere og mit katalog er stort, spændende fra undervisningsteori og foreningsdrift over hjemmesidebygning til cw-instruktøruddannelse.

vy 73
OZ7XF, Allan
oz6tw
Posts: 12
Joined: Sat Jun 10, 2023 11:27 am

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by oz6tw »

Dr OM Allan!
Tak for respons!
Jeg er enig, at vores arvemasse nok ikke har ændret sig synderligt indenfor de seneste hundreder af år ..., og dog. Jeg har netop læst en tankevækkende artikel, som omhandler det stigende antal børn og unge med ADHD. En teori går på, at mødrenes forhøjede stress-hormon under graviditeten kan have negative konsekvenser på barnet i maven. Det er sgu' da uhyggeligt!

Jeg fornemmer, at vi er enige om, at unges virkelighed nu til dags er markant forskellig fra "vores" tid. Ganske vist ved jeg ikke, hvor gammel du er, men mon ikke, at vi aldersmæssigt matcher hinanden meget godt. Jeg er 71 år "gammel", hoho.

Og tak for de fine links! Dem har jeg læst med interesse og med en dermed følgende kritisk sans. Der er nemlig lige et "lille" problem i de statistikker. Det er rigtigt, at tilgangen af nye spejdere er steget meget indenfor de senere år, men afgangen er markant, når de kommer op i 13-14-års alderen. Det forholder artiklerne sig desværre ikke til. Der ser jeg er parallel til vores hobby, og det har vi jo været igennem i vores udvekslinger.

Og det er dæleme svært at være uenig med dig omkring det som EDR bør tage af tiltag!! Problemet er bl.a., at det altid er "Tordenskjolds soldater" som skal gennemføre de forskellige projekter, men i HB er vi meget OBS på det, som du påpeger. Jeg forventer, at der kommer en del ud efter sommerferien. Jeg erkender samtidig, at vi pt. ikke kommer ud over "rampen" mht. informationer om, hvad der foregår i HB, vi er "samspils-ramte", og det kan kun blive bedre. Jeg kan i øvrigt berolige dig og andre med, at sammenarbejdsklimaet i HB er fremragende. God stemning og gåpå-mod er nøgleordene.

Allan, jeg takker dig igen for dit engagement og dine indlæg!!

Lots 73s!

Torben, OZ6TW
Medl. af HB.
OZ7XF
Posts: 95
Joined: Fri Jun 04, 2021 3:30 pm

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by OZ7XF »

Hej Torben

Med hensyn til match af vores alder røber jeg gerne, at jeg er oktoberbarn 1952.

Du nævner, at det altid er "Tordenskjolds soldater.....".
Det kunne jo hænge sammen med foreningens særlige strukturelle karakter, hvor medlemskabet er personligt og der ikke er nogen tæt forbindelse til foreningens ledende organer. Der er ofte heller ikke et særlig godt indbyrdes kendskab medlemmerne i mellem. Ikke alle har tilknytning til en lokal afdeling, og ikke alle i de lokale afdelinger er medlem af landsforeningen. Jeg tror desværre ikke, at tiden endnu er moden til opgør med de delemmer, hvorfor vi en tid endnu må leve med et "dem og os" syndrom. Måske en medlemskongres kunne bruges til at afsøge løsninger.

Det bliver interessant at følge, hvad der sker efter sommerferien.

vy 73
OZ7XF, Allan
oz6tw
Posts: 12
Joined: Sat Jun 10, 2023 11:27 am

Re: Lederen i juni OZ - 2023

Post by oz6tw »

Dr Allan!

Ha, så er vi jo næsten jævnaldrene. Jeg er endda ældre end dig, da jeg er født i februar 1952. Lad os blive enig om, at det er en
god årgang! :-)

Du berører et vigtigt punkt ang. strukturen i ledelsen af EDR! Jeg er af den opfattelse, at vi opfører os som om, vi er en forening med 10.000+ medlemmer. Efter min mening er den måde som vi organiserer os på, udtryk for en gammeldags opfattelse af hvordan en forening skal fungere. Personligt så jeg gerne, at afdelingsformændene kom ind i landsledelsen. Disse gode mennesker har jo i forvejen medlemmernes tillid, og de ved jo mere om, hvad der sker ude omkring i landet. Så er der selvfølgelig et problem med de, som ikke er medlemmer af en lokalafdeling, men det må kunne løses. Jeg ønsker under ingen omstændigheder en tilbagevenden til gamle dages generalforsamlinger. Dem har jeg oplevet et par stykker af, og det var en farce at opleve, hvordan en håndfuld personer konstant indtog talerstolen for at høre sig selv, det var ikke kønt! Jeg håber, at vi i HB og RM kan finde overskud til en revision af strukturen i foreningen!

Og enig ..., der skal ske en del efter ferien! :-)

Lots 73s!
Torben, OZ6TW
Post Reply