Løvfald, ikke kun i skoven.
Posted: Sun Jul 23, 2023 11:27 pm
Gengivet fra mit indlæg på RDEforum:
https://rdeforum.dk/viewtopic.php?p=11067#p11067
OZ7XF, Allan
https://rdeforum.dk/viewtopic.php?p=11067#p11067
vy 73Det er tydeligt, at foreningen ikke magter en normal web-shop. Den har nu ligget brak i nærved et år, og et muligt angreb af en virus, har ikke ført til, at en ny er oprettet på et helt nyt og selvstændigt domæne, så vidt jeg har kunnet orientere mig i det sparsomme materiale på området. End ikke en passiv billedgalleriløsning er taget i anvendelse i tiden inden en ny kan se dagens lys.
Det er efterhånden også ret tydeligt, at foreningen ikke magter en større anlagt hjemmeside. Den nuværende er noget juks grundet, at der ikke er valgt et udvalg til løsningen, men man har baseret den på en enkelt nøgleperson, der af forskellige årsager ikke har magtet eller ønsket andres inddragelse i opbygning og vedligeholdelse af arkitekturen. Selve det redaktionelle indhold har været nogle enkelte udvalgte beskåret og det i forhold til særområder. Har der skulle redigeres på tværs har det ikke været muligt af andre end nøglepersonen og muligvis en enkelt til, hvis tid ikke altid er til rådighed eller iøvrigt alle bekendt.
Rygterne går på, at løsninger er på vej. Men hvorfor skal jeg som medlem og mulig ressourceperson finde mig i rygter, og hvorfor skriver hovedbestyrelsen ikke lidt løbende om udviklingen på sine primære medier, OZ, hjemmesiden og forum.
Vi nærmer os snart løvfaldstid og den vedtægtsmæssige pligtige efterårsmanøvre i repræsentantskabet. Jeg vil mene, at er løsningerne ikke på plads til den tid må hovedbestyrelsen trække sig som følge af et år er spildt. Kedeligt, ærgerligt og også noget skidt. For der er i den nuværende hovedbestyrelse, hvad jeg vil betragte som nogle ret gode og fornuftige folk, men noget har ikke fungeret.
Jeg er ret bange for, at det ikke kun bliver løvfaldstid for skovens træer. Måske den tidligere hovedredaktør OZ8XW får ret i hans påstand, at internettet er en døgnflue. I hvert tilfælde for foreningen. Skulle det vise sig sandsynligt er jeg ikke sikker på, at løvfaldet stopper der. Det er hele foreningens eksistens, der er på spil. Kan medlemmerne rykke længere sammen og få løst foreningens primære problem er jeg ikke længere helt sikker på. Viljen, åbenheden dertil syntes ikke til stede i hovedbestyrelsen.
Jeg er tit blevet skudt i skoene, at det ikke hjælper at skrive her. Derfor er denne tekst gengivet på foreningens forum. Det plejer nu heller ikke at hjælpe. Og mine personlige henvendelser til formand og et hovedbestyrelsesmedlem med tilbud om hjælp har heller ikke båret frugt. Jeg har fuld forståelse for, at jeg kan betragtes som en rebel, men at jeg ligefrem er uønsket skuffer mig en del. Jeg er nu ikke til sinds at opgive foreningen af den årsag.
OZ7XF, Allan