Fremtiden banker på, kommentarer.

Post Reply
OZ7XF
Posts: 93
Joined: Fri Jun 04, 2021 3:30 pm

Fremtiden banker på, kommentarer.

Post by OZ7XF »

Det er altid mig en glæde, at foreningens hovedbestyrelsesmedlemmer gør sig tanker. Det både individuelt og i flok:

http://www.edr.dk/2021/12/05/fremtiden-banker-paa/

Jeg køber dog ikke præmissen om, at hobbyen er truet, men pionerånden er klart væk. Eller er den? Det kan nok bedst afgøres af den enkelte. Og egentlig er det vel ret ligegyldigt så længe hobbyen stadig udfordrer den enkelte.

Jeg tror, at det er nødvendigt at skelne klart mellem hobby, foreningen og myndighed(er), og se nøje på forbindelseslinjerne mellem disse.
Som forening kommer man næppe langt ved at række tunge af de andre aktører. Det være sig myndigheder, kommunal og statslig administration, og slet ikke af ikkemedlemmer.

Jeg har i en årrække råbt højt om uddannelse. Ikke kun den læring, der skal til for at erhverve sig certifikat. Landsforeningen kan relativt nemt tilbyde uddannelse af lokalforeningernes fyrtårne. Det er vel det, at man har en landsforening til udover at virke som hovedpostkontor for QSL-kort mv.
På det område, synes jeg ikke, at foreningen har haft antennerne tilstrækkeligt langt ude, hvilket da også ses af et igangværende nationalt radioamatørrelateret projekt omkring CW.

Jeg køber heller ikke præmissen om, at der er sammenhæng mellem, at det i de seneste 20 år (mindst) har været nær det umulige af opnå tilladelse til antenneopsætning, og at foreningens ledelser har sovet i timen og ikke gjort indsigelser overfor ændringer i Bygningsreglementet. Jeg tror heller ikke, at det vil hjælpe ret meget at følge med i de kommende ændringer af Bygningsreglementet. At radioamatørantenner blev udskrevet af bygningsreglementet er ikke ensbetydende med, at der ikke længere kan sættes antenner op. Problemet ligger et andet sted.
Sagen er, at man er nødt til at se antenneproblematikken langt mere overordnet, og på hvad, der har ført til en frisering af ikke kun land- og byskab, men også på den folkelige frisering. Reelt set, har der i mere end 55 år hersket forskellige hindringer mod at sætte antenner op. Problematikken, som godt nok har været stigende, har kørt over en så lang årrække, at foreningen har oplevet og for øvrigt overlevet sin top af medlemmer.
Men kan foreningen gøre ret meget ved den folkelige frisering uden at komme i uoverensstemmelse med sin partiuafhængighed. Jeg tror det ikke!
Jeg mener dog ikke dermed, at foreningen intet kan gøre. En lille annonce i foreningens blad og på hjemmesiden over et firma, der mod betaling kan tilvejebringe tilladelse kunne være en del af løsningen.

Det kan syntes mærkeligt, at jeg som erklæret gammelkommunist ikke støtter op omkring Michaels udsagn:
"Alle må bidrage til den opgave – eller tie stille!
Groft sagt kan det betragtes som foreningsskadelig virksomhed, at gå imod en livsnødvendig forandring af EDR. ".
Det gør jeg da heller ikke. For så friseret vil jeg nødig se nogen.

vy 73
OZ7XF, Allan
OZ5WU
Posts: 20
Joined: Wed Jun 09, 2021 11:19 am

Re: Fremtiden banker på, kommentarer.

Post by OZ5WU »

Hej alle

En meget væsentlig del af min leder i OZ december 2021, tager udgangspunkt i IARU-region 1' s arbejde med at skabe en fornuftig fremtid for "Verdens Bedste Hobby"
IARU har nu offentliggjort de første skridt på den lange vej til organisationsstruktur anno 2021 og frem. Læs mere her:
https://www.iaru-r1.org/stf/
https://www.iaru-r1.org/stf/background/
https://www.iaru-r1.org/stf/workshop-result/
https://www.iaru-r1.org/stf/organisation/

Dette burde afmontere påstande om at tankerne er mine personlige fikse ideer ;)

Der er også amatører der opfatter min retorik, som afskyelig...
Det skal jeg selvfølgelig beklage "lidt" Vi skal bare være klar over at de problemer, der er skabt gennem tiden, ikke forsvinder med portvin og slesk tale.
Ofte er det ganske godt at opridse virkeligheden som den faktisk er og forefindes, det giver nemlig det bedste afsæt ind i fremtiden at ulykkelighederne er skarpt definerede, så vi ikke gentager succesen.
For som en skandinavisk amatørkollega bemærkede under IARU konferencen: "No Change -- NO Future"
Dette gælder 100% også for EDR...

Det er i dette lys min skarpe kant skal ses, da jeg er af den opfattelse at EDR SKAL have en fremtid..

Vy73 de OZ5WU Michael, Sekretær EDR HB

P.S. jeg skal nok komme med svar på de øvrige elementer i ganske fint har rejst i tråden, der er bare lige for få timer i døgnet p.t
OZ7XF
Posts: 93
Joined: Fri Jun 04, 2021 3:30 pm

Re: Fremtiden banker på, kommentarer.

Post by OZ7XF »

Hej Michael

Der kan næppe herske tvivl om, at vi to ret hurtigt kan finde fælles fodslag. Et godt sted at starte vil nok være at blive konkrete. Ikke så meget hvorfor, men langt mere hvordan. Vi har jo i dag kommunikationslinier, der tillader ultrakorte beslutningsprocesser fra idé eller opdagelse af konkurrent til handling. Foreningens overlevelse relaterer sig til markedsandele.
Det kan lyde forfærdende gammeldags med en forslagskasse. Lad os dog bruge noget af dette forum som forslagskasse, men det kræver respons på de indkomne forslag. Ellers går den i stå. Ting udvikles gennem dialog.
Det kan sikkert virke overvældende for et eller flere hovedbestyrelsesmedlemmer at glo og kommentere indkomne forslag. En alternativ mulighed kunne være, at den funktion i første instans blev varetaget af et udvalg.

Det var lidt for mange ord omkring det at komme i gang.

vy 73
OZ7XF, Allan
Post Reply