JUL og NYTÅR - testregler

Post Reply
User avatar
OZ2I
Posts: 29
Joined: Tue Jun 01, 2021 9:16 pm

JUL og NYTÅR - testregler

Post by OZ2I »

Hej
Jeg har fået mail fra Flemming OZ8XW med forslag om ændring af jule- og nytårstest resultaterne og til reglerne generelt.
Derfor prøver jeg her med et indlæg for at se om der er grobund for ændringer.
  • Multipliers - omkring beregning af multipliers foreslår Flemming at der kun skal være 10 multipliers - tallene fra 0-9 i præfiks. Og så skal deltagerne ikke have multiplier for eget tal - altså OZ8XW får ikke multiplier for 8. På den måde kan deltagerne højest opnå 9 multipliers i hver periode. De nuværende regler indeholder alle mulige danske præfiks med et maksimum på 90 forskellige, og en deltager med et unikt præfiks får tildelt en multiplier. Så vidt jeg kan regne mig frem til vil resultatet blive det samme :?:
  • Tidspunkter - skal tidspunktet have indflydelse på resultatet. Som det er nu vil en afvigelse på mere +- 3 minutter udløse en fejl.
  • Dato - skal dato have betydning. Som det er nu, retter jeg hvert år omkring 10-12 logs med forkerte datoer. Så for nuværende kan man sige at de ikke har betydning.
Har du forslag eller bemærkninger - så lad mig høre !
73 de OZ2I Henning

ps. Jeg ved ikke om jeg får notifikationer hvis der kommer indlæg her så du må bære over med mig hvis jeg ikke svarer med det samme ;o)
OZ7XF
Posts: 95
Joined: Fri Jun 04, 2021 3:30 pm

Re: JUL og NYTÅR - testregler

Post by OZ7XF »

Hej igen, Henning

Hvad man får notifikationer om, kan reguleres i "User Control Panel", men derfra til, at det så virker, kan være langt, idet e-mails fra dette forum kan opfattes som spam og allerede i afsendelsen forhindres i at udsendes.
Derudover her jeg en idé om, at dette hemmelige forum snart kan være fortid.

Jeg beklager, at jeg ikke deltog i juletesten. Jeg er desværre ikke altid herre over, hvad som jeg kan overkomme på selve dagen. Sådan har det være de sidste 10 års tid grundet et ikke nærmere diagnosticeret lavmalignt lymfom, der er årsagen til min leukæmi. Planlægning er for mig næsten ikke eksisterende.

Ændringer i jule- og nytårstesten:
Det er vel altid bøvlet at skulle forholde sig til nye regler. Skal der endelig ændres noget, skulle det være for at få flere til at deltage. Og det ser jeg egentlig ikke, at Flemmings forslag lægger op til.
Men hvad med værktøjskassen, logprogrammerne og deres tilpasning. Er der noget, der kan gøres dér for at tiltrække flere deltagere?
Du skulle jo gerne belastes med at rette flest mulige logs.

vy 73
OZ7XF, Allan
OZ8XW
Posts: 18
Joined: Sat Jul 03, 2021 8:36 am

Re: JUL og NYTÅR - testregler

Post by OZ8XW »

Hej

Som udgangspunkt, så synes jeg at testreglerne er udmærkede; men for nogle år siden indførtes begrebet multipliers, og det medførte, efter min mening, visse skævheder.
Det er nok svært helt at give alle deltagere ens konkurrencemuligheder; men reglerne bør udformes således, at de i hvert tilfælde ikke fremmer ulighederne
Bortset fra, at det er helt tosset, at der i en sådan lille test teoretisk er mulighed for 90 multipliers, så er det min opfattelse, at multipliers netop giver deltagerne ulige betingelser.

Henning har vist desværre misforstået mine kommentarer/forslag angående multipliers, derfor følgende:

Det er vel de fleste, der vil finde at to 800 m løbere konkurrerer på lige fod, hvis den ene starter 20 meter foran en anden.
I jule- nytårstesterne vil jeg, hvis der ikke er andre OZ8 stationer med, blive tildelt 2 multipliers uden at skulle bruge tid på at opsøge og føre en QSO med en anden OZ8 station.
For at opnå en multiplier bør man efter min mening arbejde, dvs. føre en QSO.
Ellers er der ikke ens konkurrence betingelser.
Jeg foreslår derfor, at man – lige som i de månedlige aktivitetstester – ikke får tildelt multiplier for ”egen multiplier”. Altså har man et call/prefix OZ8, får man kun point og ikke multiplier for kontaker med andre OZ8, og bliver heller tildelt multiplier, hvis man er den eneste deltager med OZ8.

Et andet problem med multipliers er, at hvis en station er eneste deltager med et kaldesignal, der giver en unik multiplier -f. eks. OU5
Hvis denne station ikke slev kalder CQ men kun kører stationer han hører/vælger ud, så vil denne station kunne få ret stor indflydelse på resultatet.
Et eksempel
Lad os antage, at der i en juletest er 9 mulige multipliers i hver periode (OZ 1 til 9) samt en station – og kun en station med prefix OU5

OZ1AXX kører 70 forbindelser i alt og de 9 multipliers i hver periode.
OZ2AAX kører 64 forbindelser i alt og har kørt de 9 multipliers i hver periode, samt været så heldig, at OU5XX har kaldt og kørt ham i hver periode.
OZ2AXX får således 10 multipliers i hver periode.

Hvis OU5XX kun har kørt forbindelser, hvor han har kaldt en deltager, og OZ1AXX ikke har været blandt de heldige, så har OU5XX sådan set (bevidst eller ubevidst) bestemt, at OZ1AXX ikke skal vinde testen.
Resultatlisten kommer nemlig til at se således ud:
Nr. 1 OZ2AAX 64 QSO * 2 p = 128 p gange (2*10) 20 multi = 2560 point
Nr. 2 OZ1AXX 70 QSO * 2 p = 140 p gange ( 2*9) 18 multi = 2520 point

OZ1AXX har ikke nogen jordisk mulighed for at få en/to OU5 multipliers uanset hvor dygtig en operatør han er.
Uden multipliers havde OZ1AXX vundet med 140 p mod 128 p.


(Det kan selvfølgelig ikke forhindres, at nogle ikke kalder CQ og derfor kommer til at udelukke muligheden for at alle kan opnå QSO med dem; men der er forskel på at ”miste” en QSO, dvs. muligheden for 2 point og miste muligheden for en multiplier, der vil betyde, at resultatet bliver mange point mindre).

Derfor vil jeg foreslå at man helt fjerner begrebet multipliers i jule-nytårs testerne.
Det vil være med til at give alle lige betingelser.

Præcis tidsangivelse undtagen ved start og slut af testen/perioden er efter min mening helt unødvendig ved kontrol af logs, idet det jo er QSO numrene, der bruges til at parre QSOerne.
Desuden udveksles der ikke tider, så hvordan afgør man, hvis ur, der ikke går rigtigt.
Derfor bør Henning se bort fra tiden og ikke give fejl, næsten uanset hvor stor forskellen er i tidsangivelse.

Vy 73

Flemming, OZ8XW
Post Reply