EDR-perestrojka

Post Reply
OZ5WU
Posts: 20
Joined: Wed Jun 09, 2021 11:19 am

EDR-perestrojka

Post by OZ5WU »

Hej alle,

Tiden nærmer sig det næste repræsentantskabsmøde i november 2022.

Jeg har en drøm om at dette repræsentantskabsmøde skal være et afgørende brud med mange års vedtægtsjuristeri.
EDR har nu nogle ganske fortrinlige vedtægter, som bedst opholder sig på øverste hylde til venstre på kontoret i EDR HQ. Vedtægterne skal nedtones i EDR til samme fornuftsniveau som gælder i andre sammenlignelige foreninger. Det er en kæmpe misforståelse at tro på at foreningens udvikling drives via vedtægterne, det mindretal der stædigt fastholder den strategi skulle måske lede efter lyset og komme ind i nutiden, for at komme med i fremtiden!

Derfor kunne undertegnede godt drømme om at få gang i diskussioner om elementer der kan medvirke til at EDR bliver en kvalificeret interesseforening for ”Verdens Bedste Hobby” i Danmark.

Hvad tænker I der skal med i løsningen, udover forsvaret af vore frekvenser og om muligt forbedret antennelovgivning?

Jeg kaster lige lidt emner op i luften for at kickstarte debatten:
  • Forbedret uddannelse af ny amatører, hvad skal der til for at fastholde folket i hobbyen?
    Hvad skal der til for at ny certifikater bliver rigtigt aktive?
  • Efteruddannelse af de gamle så ny vinkler i vores hobby ikke er sort snak.
  • Skal vi interagere mere og bedre med andre hobbyer der deler grænseland med os?
  • Er nuværende foreningsstruktur den rigtige?
    Bør lokalafdelingerne rykkes frem i bussen? Så disse i praksis bliver medlemmernes indgang til foreningen?
  • Skal båndene mellem EDR og lokalafdelingerne styrkes – PÅ lokalafdelingernes betingelser?
  • Måske vi skulle skabe en rådgivende forsamling baseret på repræsentanter fra lokalafdelingerne, der kunne være bindeled mellem EDR’s organer og lokalafdelingerne?
  • Er nuværende kontingent struktur den bedste for EDR, eller er den ret beset rettet mod at holde liv i papir og Postnord?
    Bør strukturen omlægges til ”Basismedlemsskab” med individuel mulighed for at tilvælge ekstra ydelser tilpasset den enkeltes budget? Jeg kunne godt frygte at EDR vil miste medlemmer på grund af priseksplosionen i samfundet omkring os, vi ser hvert år udmeldelser når mangeårige medlemmer rammer folkepensionen, dette kunne måske undgås med en mere fleksibel kontingentstruktur, hvor dem der vil have ALT, også må betale herfor.
Det var så indgangsbønnen 😊 i håb om nogle kvalificerede debatter – UDEN kommaer §§ og det der er værre..

Vy 73 de OZ5WU, Michael
OZ7XF
Posts: 93
Joined: Fri Jun 04, 2021 3:30 pm

Re: EDR-perestrojka

Post by OZ7XF »

DR OM OZ5WU

Nærved, ligeved og næsten. Det positive er, at du viser dig på dette forum, og at du tør kaste noget op i luften.

Men uden vedtægtsændringer, demenspolitik og Herzberg går den ikke.
Og hvorfor netop ikke starte med den sidste, Herzberg, så kan det være, at alt det andet kommer af sig selv.
Jamen, der er da stor forskel på arbejdspsykologi og så det, at drive en medlemsforening og få medlemmerne motiverede til at udføre et arbejde for fællesskabet, vil nogen sikkert indvende. Men det er der faktisk ikke. Hvordan vi får sat medlemmerne i centrum og får dem til at yde noget, Herzberg har svarene, og de er gyldige den dag i dag, og helt sikkert også i morgen.
Det vil være et godt sted at starte med nogle weekendseminarer for alle de valgte repræsentanter, og hvor fokus er på Herzberg og enkelte andre teoretikere. Med lidt god vilje kan det foregå på Klokkestøbervej. Køb gerne en rutineret underviser ind. Der flakker sikkert en hvileløs rundt i universitetsbyen, som kunne være interessant.
Få undervisning ind på Klokkestøbervej. Ikke kun for repræsentantskabsmedlemmer. På sigt også for ledende lokalforeningsfolk og dem på vej. EDR, Center for Lederskab, kunne være det nye navn på huset.

vy 73
OZ7XF, Allan
OZ0J
Posts: 40
Joined: Thu Jun 10, 2021 2:57 am

Re: EDR-perestrojka

Post by OZ0J »

OZ5WU wrote: Sat Sep 03, 2022 10:04 am
  • Forbedret uddannelse af ny amatører, hvad skal der til for at fastholde folket i hobbyen?
    Hvad skal der til for at ny certifikater bliver rigtigt aktive?
Der mangler en ildsjæl (eller flere), der på jævn dansk dels kan undervise og forklare nybegyndere, hvordan man kommer i gang. Jeg har set indtil flere personer, der klager over noget stof til at komme i gang.
OZ5WU wrote: Sat Sep 03, 2022 10:04 am
  • Efteruddannelse af de gamle så ny vinkler i vores hobby ikke er sort snak.
Den kunne så komme med sammen med begynderstof. Eller for sig selv.
OZ5WU wrote: Sat Sep 03, 2022 10:04 am
  • Er nuværende kontingent struktur den bedste for EDR, eller er den ret beset rettet mod at holde liv i papir og Postnord?
    Bør strukturen omlægges til ”Basismedlemsskab” med individuel mulighed for at tilvælge ekstra ydelser tilpasset den enkeltes budget? Jeg kunne godt frygte at EDR vil miste medlemmer på grund af priseksplosionen i samfundet omkring os, vi ser hvert år udmeldelser når mangeårige medlemmer rammer folkepensionen,
Med de seneste priser på opvarmning og el samt den galoperende inflation, så sker det desværre nok allerede til nytår/januar.

Næste udfordring er så, hvor længe PostNord kan bibeholde et minimum af service. Der er daglig masser af indlæg om, hvad PostNord ikke levere, og det ser ikke ud til, at det bliver bedre. Der er også den udfordring, at antal OZ med posten ikke længere kan sendes som magasinpost grundet det lave antal. Og trykomkostningerne går den anden vej, især med de nuværende energipriser.
Det er lykkedes at få lavet et differentieret kontingent for OZ med/uden papir, og det er absolut min holdning, at "papirfolket" skal betale de, som OZ koster i trykomkostninger og omdeling med PostNord.

Og en tredie udfordring er, at EDR "snart" ikke har nogen forretningsfører, da Lone går på efterløn (Gud forbyde det :D ). EDR vil sikkert spare nogle lønkroner, men hvem løfter opgaven efter Lone? Det er kun nullermænd (og et par ting mere), der laver sig selv.

De bør regnes på omkostninger og indtægter, nå Lone er gået på efterløn, så foreningen ved, hvordan det ser ud økonomisk.

73, Jørgen OZ0J
OZ7XF
Posts: 93
Joined: Fri Jun 04, 2021 3:30 pm

Re: EDR-perestrojka

Post by OZ7XF »

At Lone går på efterløn er ikke ensbetydende med, at forretningsførerfunktionen som lønnet ydelse ophører. Lone kunne jo afløses af en ny.

Jeg vil forfærdelig gerne bibeholde domicilet på Klokkestøbervej og er ikke meget for privatisering af QSL-Centralen. I det hele taget går jeg ind for foreningstanken, også når det drejer sig om handel med specialartikler, såsom bukkede rør, kabler og bøger.
Men rent foreningsmæssigt vil det være overkill udelukkende at have domicilet for at kunne afvikle hovedbestyrelses- og repræsentantskabsmøder, og lidt udvalgsarbejde og nogle få events for en håndfuld medlemmer.
Der skal lidt flere boller på suppen. Og nogle af disse boller kan støttes af det offentlige. Men at kikke i retning af offentlig støtte har man ikke tidligere været lydhør for.

Om kontingentet kan eller skal sættes ned grundet energikrisen bliver helt sikkert et stort emne i den kommende tid. Et emne, vi kommer til at dele med hele foreningsverdenen.
Får vi på en eller anden måde ikke snablen ned i de offentlige kasser, må kontingentet nødvendigvis stige med mindre, at der slukkes for lys og varme i huset på Klokkestøbervej.

vy 73
OZ7XF, Allan
Post Reply