Primære faneblade

Kære alle brugere,
 
I stræben efter at forbedre de digitale værktøjer har især en ting blevet meget tydelig: Vi behøver et mere funktionelt forum, der giver mulighed for flere at deltage, i flere diskussioner og mere brugervenligt.
Hvad vi ikke behøver er en tilbagevenden til censur og overformynderi. Der skal være plads til en frisk debat og meninger, men mulighed for at kunne håndtere tingene, når det løber af sporet og give plads for mere tekniksnak.
 
Med begrænsede ressourcer og muligheder er vi nødt til at tænke udenfor boksen, og finde solide løsninger hurtigt og enkelt. Vi har derfor valgt at udskille hele forummet fra hjemmesiden, og placere det i EDRforum.
 
Det er en ”reboot” af en tidligere løsning, som er blevet opdateret, renset, strøget og pudset af til nye udfordringer. Mange af jer er allerede registrerede der, så overgangen skulle være ganske smertefri. Strukturen med fora er bibeholdt, og brugergrænsefladen er ganske velprøvet så alle burde kunne være med.
 
Det eneste tilbageværende er dig - deltag nu endelig i debatten og brug forummet til at blive klogere sammen med andre medlemmer af EDR. Men tænk lige en ekstra gang inden du sender indlægget - vi er nødt til at finde et knapt så skingert leje uanset hvor meget følelserne er i kog.
 
EDRforum - mindre QRM, mere QSO!
 
>>>> til EDRforum 

Du kan stadig se tidligere indlæg her
Share