Aabenraa Radio Club – Møde

Torsdag den 3. April havde vi almindeligt klubmøde, hvor vi blandt andet fik snakket lidt om hvordan vi ville tackle årets Agerskov træf. Vi gennemgik de effekter som skulle med og det var i år et minimalt udbud, så det var hurtigt overstået.

Her under er der en lille mini serie med billeder der viser den SpaceX raket der gik ind i vores synsfelt for nogen dage siden, hvis nogen missede det fantastiske skue:

   

   

(billederne er taget fra OZ1BMO´s QTH i Haderslev, alle taget på frihånd med iPhone16 Pro Max)

Næste gang skal vi høre lidt om hvad der blev købt på Agerskov, og vi er i hvert fald vidende om at der blev handlet et rigtig flot og lækkert Rhode & Schwartz måleinstrument, og ja, OZ2JMG, det vil vi gerne høre lidt mere om, haha...

Ellers er ordet frit, så kom med en masse dejlige oplevelser og del dem med os næste gang
vi ses den  10. april 2025 kl 19:30 i klubhuset..

Vy73 de OZ1BMO
Gert

Her følger et kort referat fra generalforsamlingen i OZ6ARC den 27. marts kl. 19:30 i klublokalet  

Første punkt på dagsordenen valg af ordstyrer, John OZ7UE blev valgt.

Punkt 2 formandens beretning.
Formanden startede med at takke alle Medlemmerne for deres indsats. Klubhuset blev omtalt. Det er blevet lidt forsømt de sidste par år så det er noget vi skal se på i år. Vi skal lavet de nødvendige reparationer, Det ser ikke ud som om planerne om et spejderhus på nabogrunden bliver til noget.
Klubbens antenne trænger til en renovering Det er noget vi håber på kan laves hen over sommeren.
Aktiviteterne i næste sæson Det er mangler inspiration/ ideer til nye foredrag som et flertal vil være interesseret i, så kom med dem.

Punkt 3
Kasseren gennemgik regnskabet som viser et lille underskud.
For at forbedre klubbens økonomi blev det besluttet at ændrer forsikringen så vi har noget mindre dækning, der udover blev generalforsamlingen enige om at hæve kontingentet med 50 kr. Så kontingentet nu er på 300 kr. pr. år.

Punk 4 valg
Efter valgene se bestyrelse og samtlige udvalg sådan ud.

Formand OZ7UE, og samtlige udvalg.
Kasser OZ1LWF Send Aage
Bestyrelses medlem OZ2JMG Jan
Revisor: OZ6IQ, Preben og OZ2JMG Jan,
Elektronikudvalget: OZ5JAN, Jann, OZ2JMG Jan,
Initiativudvalget: OZ7UE, John. OZ1BMO Gert
Køkken: OZ1ODK, Gunnar
Klubhusansvarlig: OZ7UE, John.
Hjemmesideredaktør: OZ9ACV, Lejf.
Ugebrev/OZ - redaktør: OZ1BMO Gert. OZ7UE afløser?
Amatørnyt - redaktør:  OZ7UE, John.

Vy 73 de oz7ue John