OZ3LFG Lars K. F. Gregersen
Respekt for det gamle, og accept af det nye.
en kombination der giver sammenhold, og vækst.
Den kan bruges hvad enten der er tale om Personen eller kommunikationsformen.
Vi er alle sammen medlemmer af EDR og ønsker at bevare og fremme vores hobby.
Hvordan gør vi det i 2024 og frem?, hvor er de nye medlemmer, hvad byder klubberne ind med? det kan gribes an på mange måder, men først og fremmest skal vi se ind mod os selv.
Hvilke signaler sender vi ud?, og hvad tænker og ser en kommende radioamatør, første gang han søger på ordet “RADIOAMATØR”
Jeg tror det svære vi alle kender svaret. Intriger og brok fra/over, gamle dage og negativitet, og nej internettet glemmer heller ikke.
Derfor er vi nød til at være imødekommende for de kommende radioamatøre. og måske se i gennem fingre med nogle af de ting som man opdager er forkerte, i det mindste få det påpeget på en konstruktiv og overbærende måde, og ikke som harsk politibetjent der svinger kniplen. vi har vist alle kørt på knallert før vi fik knallertkort, ikke…;)
Vi skal arbejde der hvor folk er, eks. findes der grupper med 18.000 medlemmer som går op i prepping. Én af dem sprang ud og dannede en anden gruppe “radioprepping” 2 dage efter var der 250 medlemmer som er potentielle kunder i vores butik, hvis vi modtager dem på en konstruktiv måde vil der være chance for at udbrede vores hobby. en uge efter gruppens dannelse er der 3 der har skrevet personligt omkring licens og flere har ytret sig interesse for Amatørlicens. Meshtastic gruppen er også et af de steder hvor guldet ligger begravet. og vi kan vælge at invitere, eller skræmme, jeg ved hvad jeg vil og hvad i bør gøre.
Og hvem er jeg så?
Uddannet inden for elektronik, arbejdet med Svejseteknik, Landbrugselektronik og senere som teknikker på SDU. Er i dag Medikoteknikker på OUH.
Jeg tog licens i 98. og været aktiv i starten i Aalborg, men flyttede til fyn, i lejlighed, og hobbyen hold til et minimum (håndstation og ombygget Sailor RT-2048)
Men i 2017, blev børnene tilpas selvforsynende, og jeg fik mere fritid, og så gik det stærkt. Alt skal prøves og der skal eksperimenteres, og i er alle inviteret til “FESTEN”.
I 2024 indtrådte jeg i bestyrelsen i vores Klub OZ3FYN, og har været med til at få det gamle klubhus afviklet, og nu er vi i gang med at genopbygge det ”nye 3FYN” i nye lokaler.
Klubben vokser, og vi har fået kontakt til SDU’s satellit studerende (DISCO-Drengene) og der er ikke mindre end 3 der fra som har meldt sig ind, og medlemstallet er på vej den rette retning.
Jeg vil gerne se klubberne arbejde sammen, og har forsøgt med et QO-100 projekt, som endte i 9 komplette Stationer er ved at være bygget færdig og det har været en fornøjelse at pinche ideen, til Svendbog og Nyborg klubbernes Radioamatøre.
- de OZ3LFG
Lars K. F. Gregersen
Mosevangen200
5330 Munkebo.