OZ1ETP, Lars Peter Larsen.

Jeg er Fynbo, Årgang ’57, EDB-Assistent, tidligere programmør og udvikler, for nuværende terminalarbejder på Odense Fragtcentral og om et års tid fuldtids folkepensionist. Mit første møde med amatørradio var JOTA i 1977. Et par år senere blev jeg aktiv på CB-båndet hvor det især var rævejagt der trak. Sendetilladelsen blev erhvervet i efteråret 1981 og den blev i 1986 opgraderet med en udvidet teknisk prøve.

Jeg genopstiller til RM efter tre perioder, og slutter fuldt og helt op omkring det arbejde HB gør for at modernisere EDR på alle niveauer. Det vil glæde mig at bidrage aktivt til at det fortsætter.

– Jeg ser det som væsentligt at EDR bliver forynget og revitaliseret for være attraktiv for nye og yngre medlemmer.

– Jeg ser det som meget væsentligt at EDR bliver omstillet til at være en moderne aktiv forening med en udpræget grad af selvbetjening, ligesom søsterorganisationerne i vores nabolande. Vi er godt på vej, men der er nogen vej før vi kommer i mål.

– Jeg ser det også som meget væsentligt at EDR deltager i det internationale samarbejde der er i gang for at forny og revitalisere hele amatørradiobevægelsen, og at vi er åbne for at se på hvordan vores søsterorganisationer gør.

– Jeg ser det ligeledes som væsentligt at vi i EDR vedvarende holder os på fuld omgangshøjde med de udfordringer fra bl.a. samfund og myndigheder som vi står overfor frem imod 2030’erne. – Det være sig lokalplaner der hindrer opsætning af blot rimelige antenner til amatørradio, støjplagen fra dårligt designet konsumelektronik mm, eller at beskytte vores frekvenser imod at blive inddraget til kommercielt brug. Og ikke mindst retten til at blive hørt i forbindelse med ændringer i bekendtgørelser og love der påvirker vores mulighed for at være aktive radioamatører.

Det nuværende HB gør et kæmpe arbejde for at nå det mål, og jeg bidrager gerne til at det fortsætter.

– Jeg ser det også som væsentligt at medvirke til at gøre EDR til en god forening at være medlem af, og jeg ser gerne så mange som muligt samlet i EDR og ikke mindst i de lokale EDR-afdelinger der skal være krumtappen i foreningen.

– Men jeg har også erkendt, at kan man kun gøre 49 ud af 50 tilfredse, så vil jeg hellere gøre et stykke arbejde for de 49. Den sidste som vil vedblive at være utilfreds uanset hvad der gøres, vil jeg i det store hele være ganske ligeglad med.

Indrømmet, det gik da skide godt i EDR i 1980’erne og 1990’erne, men det er for længst blevet fortid.

Udviklingen i samfundet har overhalet os indenom indtil flere gange og det er nødvendigt at tilpasse os nye måder at gøre tingene på, for at vi kan komme ind i 2030’erne som en moderne aktiv og levende forening.

Vy 73 de OZ1ETP/Lars..