Lars Henneberg – OZ1HPS
Så er det igen ved at være tid for valg til EDR’s Repræsentantskab (RM)og evt. valg til Hovedbestyrelse (HB). Jeg føler det er lidt svært at fremhæve sig selv som det emne. Min opfattelse er; når man stiller sit kandidatur til rådighed, er det fordi at man interesserer sig for sagen, og gerne vil hjælpe til. Jeg vil mene det er medlemmerne der ud fra det de føler, at vedkommende har gjort, og gør for foreningen, er til foreningens bedste. Også at de beslutninger der er taget i HB som et medlem har været involveret i er til foreningens bedste, kan være det som et medlem der opstiller til RM, kan blive valgt/genvalgt på.
Heldigvis er der en del der gerne vil være med til at gøre EDR til en forening, som alle kan se sig selv i at være medlem af. I bagklogskabens lys må man jo indrømme at man ikke kan gøre alle tilfreds. Men at føre en politik som gør at man prøver at opnå det bedst mulige resultat, så kan man ikke gøre mere.
Jeg har forsøgt de 4 år jeg har været valgt til EDR’s HB at få de ting jeg har haft med at gøre, til at fungere på bedst mulig måde. Jeg har været med i de fleste af de beslutninger der er taget. Ikke at jeg altid har været 100% enig i dem, men efter bedste evne forsøgt at følge flertallets beslutninger. Her vil jeg også kraftig understrege, at den hovedbestyrelse jeg har været medlem af har fungeret 100% uden indbyrdes konflikter i HB. Det har været en fornøjelse at arbejde med en hobbyforening der har været ledet og kørt så gnidnings frit. Det selv om der har været store opgaver her det sidste stykke tid med, bl.a. vores forretningsfører Lones overgang til pensionisttilværelse, og overgang til en ny medlemsstyring via IT. Beslutninger omkring hvordan vi takler at måske ikke alle vores ældre medlemmers computer kundskab og brugen af computer til betaling af f.eks. kontingent og valg.
Det er mit ønske, at det kommende RM og valg/genvalg af bestyrelse til EDR’s kommende HB, vil udmøntet sig i en lige så problemløs ledelse, som har været gældende for de sidst 4 år. Den største del af mit arbejde har været at få Amatør træf Fyn til at fungere, hvilket jeg har ladet mig fortælle har været udmærket.
En opgave for os alle er: At skaffe EDR flere medlemmer og meget gerne yngre, skal vi sige under 60 år, i forhold til hovedbestanddel delen af de medlemmer vi har i dag. Jeg er selv blevet 74 til den tid. Så nu er det op til medlemmerne at afgøre hvordan de mener RM og HB har fungeret de sidste år, og om medlemmerne mener at vi bør fortsætte den linje, eller der bør nye kræfter til.
Lars Henneberg – OZ1HPS
næstformand
Toften 18
7323 Give