Sommermøde i Aabenraa Radio Club

Hej Allesammen.
Så løb vores sommermøde nummer 2 af stablen den 16. Juni 2024. Det var ganske godt besøgt specielt hvis man tænker på at regnen stod ned i tykke stråler, og vi stod med et møde der delvist skulle foregå udenfor. Vi mødtes kl 10,00 og skyndte os ind i klubhuset og fik lavet noget kaffe og så gik snakken om nødradioer og "prepper udstyr". Vi kom også ind på RABOS som står for Radioamatørernes Borgerservice og hvilken funktion det vil få i tilfældet af katastrofe. Heldigvis er vi radioamatører priviligerede med radioudstyr...blot skal vi  sørge for at have strøm til vores stationer som heldigvis alle kan køre 12 volt.

Da klokken blev 12:00 gik vi udenfor i dejligt tørvejr og pletvis sol for at tænde grillen.

   

I mellemtiden havde OZ5ZX Jeff sat sin QRP transportable station op, som denne gang var udstyret med en Random Wire antenne med en 9:1 UNUN som bagsats.

      

Den lille Xeigu G90 HF radio kunne fint tune på stort set samtlige bånd der blev afprøvet. Det blev ikke til mange QSO'er da støjen fra de omkringstående  var for kraftig til at køre QSO'er i  men vi fik da prøvet lidt nyt udstyr og det virkede...

Som en sidste lille overraskelse fik vi besøg af en lille meget tam mus, som blev meget glad  for et lille stykke pølse der var i overskud. Den tog ingen notits af at kameraet kun var ganske få cm fra den.

Det var alt for denne gang, tak til alle der mødte op og bakkede op om vores sommermøde. Vi ses næste gang, torsdag d. 18 juli kl. 19.30 i klubhuset ..

Vy73 de OZ1BMO
Gert