Søndag den 12. Maj fik vi afprøvet et nyt event, nemlig en søndag udenfor i det fri sammen med klubmedlemmer i OZ6ARC Åbenrå afdelingen. Der blev stillet antenner op i alle mulige typer og OZ5ZX Jeff og OZ1BMO Gert havde hele QRP udstyret med.
Herunder er Alexei ved at teste sin Elekraft KX-2 på 80 meterbåndet, det viste sig at være helt perfekt i SWR med OZ1BMO's linked endfeed, som kører 80, 40, 20 og 60 meter.
Der blev kørt QSO'er og OZ0BJ som har D-licens fik mulighed for at køre QSO på 80 meter for første gang. Der var virkelig gang i radioerne og mange fik en god oplevelse af HF båndet.
Der var rigtig god tilslutning så vi må virkelig betragte det som en succes og AnneSofie havde bagt den dejligste banankage med chokolade pynt, som man var nødt til at have flere stykker af!!
Der var også gjort klar til at børnene kunne bage snobrød, John havde medbragt dej og pinde så alle kunne få en bid snobrød. Der var sikkert flere der kom hjem og lugtede lidt af røg, hej hej.
Alt i alt en dejlig dag med mange gode samtaler, gode råd og aha-oplevelser, og tester som det nu hører sig til blandt radioamatører. Tak til alle der mødte op og var med til at gøre dagen til en rigtig radioamatør dag.
Vy73 de OZ1BMO
Gert
_____________________________________________
Nu på torsdag d. 16 maj kommer OZ4LS Leif, han vil vise og fortælle om hans BSP MD 6 modtager. Se mere her; https://www.edr.dk/wp-content/uploads/rde-posten/2024/EDR-posten%202024-5%20.pdf?_t=1714671159 - Vi ses i klubben