OZ6ARC – Forslag til aktiviteter

Den 18. Januar havde vi årets andet klubmøde som mest skulle handle om hvilke emner vi skulle tage op i klubben. Der kom mange gode forslag

op, nogen af dem kan vi lige nævne her:

 

  1. Kursus i FT8, hvordan man opsætter sin radio og derefter hvordan man får gang i QSO'erne.
  1. Kursus i at anvende KICAD (program til at tegne print layout)
  2. Hvordan man fremstiller en antenne til altanen, hvis man kun har det til rådighed.
  3. Antenne til ISS (International Space Station) vi vil fremstille antennen og prøve nogen QSO'er til Stationen med en billig håndradio, Baofeng eller lign.
  4. Hvor meget kan en 3D printer hjælpe radioamatøren? Fremstilling af stumper til antenner, bokse, kasser, loading coils og meget mere..

Det er bare nogen af de emner vi har snakket om, men hvis du går rundt med en god idé som vi måske kan hygge os med, så sig endelig til.

 

Henning OZ2I har handlet en GP-15 antenne som vi skal have sat op ved klubhuset, der er allerede et par frivillige som har meldt sig til at hjælpe når vejret bliver lidt mere tåleligt. Det bliver spændende at se hvad målingerne siger og hvor effektiv den er.

 

Næste Torsdag den 25. Januar har vi almindeligt klubmøde hvor vi lige vil runde emnerne af og se om der eventuelt kommer flere idéer til, ellers er der dejlig kaffe og hyggeligt samvær med dine klub kammerater i OZ6ARC...vi ses.

 

Vy73 de OZ1BMO

Gert