Klubmøde 12. oktober 2023

Den 12. Oktober havde vi nanoVNA’en på programmet. En fantastisk lille maskine som ville have kostet flere hundrede tusind kroner for 50 år siden, i dag koster den kun omkring 5-600 kroner og kan blive et fantastisk værktøj for os radioamatører. Den kan måle en mængde ting som bla. filtre, kabelfejl, SWR og mange andre ting, men….
man skal kunne betjene den og vide hvordan den fungerer. Det var det sidst nævnte vi ville råde bod på til klubmødet. Mange var mødt op for at få lidt rutine i at betjene det lille vidunder og der blev stillet ind og kalibreret på mange maskiner, så de nu er klar til at måle SWR hos vores medlemmer.

Bent OZ2BBH og XYL Sussi havde medbragt lækre belgiske vafler med chokolade overtræk til kaffen….og en nanoVNA der skulle indstilles så det blev en total succes for alle!!!
Tak til Sussi og Bent

Christian OZ1KFY havde også taget turen til OZ6ARC for at vise os sit fine projekt HamClock der kan styres fra en Raspberry Pi og over på en skærm via HDMI. Det er utroligt hvad HamClock kan vise oplysninger om. Christian viste en del af funktionerne og bla. propagations, lokations, rotorstyring, logbog og et væld af andre smarte detaljer, tak til Christian for at dele det med os.. Måske har du en ældre Raspi 3B liggende så kunne det være sjovt at prøve det. Christian er helt sikkert med på at hjælpe med opsætningen….

 

Her er det Ole OZ1CRV og Kenny OZ3ZE der efter kalibrering og indstilling er ved at måle på en 7.0Mhz kunst antenne, som viste sig at ligge lidt under frekvensen.

Tak til alle fremmødte og tak for gode inputs, vi se på næste Torsdag den 19. Oktober kl 19:30 til en almindelige klubaften hvor alt er i spil…

Vy73 de OZ1BMO
Gert

Links til et par gode youtube video om nano vna

https://www.youtube.com/watch?v=xa6dqx9udcg

https://www.youtube.com/watch?v=x-tbvAbh9jk

eller søg på youtube.com efter w2aew nano vna så dukker der en del video op.

Vy 73 de oz7ue John

”Amatørnyt”  på Knivsbjerg repeateren 145.725 MHz . Hver tirsdag kl. 20.00.  med radioamatørnyheder fra vores del af landet !

Afdelingsfrekvensen 145.525 MHz. Ofte nogle QRV mellem kl. 17 og 18.

Lørdag ofte nogle af klubbens medlemmer qrv omkring 3,707Mhz  kl. 09.45