Opdateret den 8/8
Alt tyder på fin deltagelse i lørdagens EUHFC contest og det ligner igen igen at der kommer nye danske rekorder. Du kan se resultaterne fra OnlineScore serveren her og det ser jo ganske lovende ud.
De nuværende rekorder kan du læse i dette hæfte: https://www.oz1hq.dk/OZ-rekorder.pdf
Herunder finder du bemærkningerne fra nogle af deltagerne.
OU2W SO AB HP (CW).
Hej contestere
Første gang jeg deltog i EU HF championship testen.
Der var overraskende heftig aktivitet fra hele EU i den tid jeg havde tilrådighed.
Der var også kamp til stregen på online scoreboardet blandt os OZ'ere.
Tak for qso og kampen. Det var virkelig sjovt. Jeg manglede lige 2 timer mere så havde jeg nappet OZ1AAR 🙂
Jeg vil huske denne test for en rigtig sjov og god oplevelse.
Start date : 2023-08-05
Contest : EU HF Championship
Callsign used : OU2W
Operator(s) : OZ1ETA
Mode : CW
Category : Single operator
Station : Fixed
Overlay :
Band(s) : All bands
Class : High power
Exchange : 81
Club/Team : Bavarian Contest Club
Software : DXLog.net 2.5.47
Operating time : 09h 46m
BAND CW SSB MULT POINTS
-------------------------
160 22 0 17 22
80 115 0 45 115
40 190 0 55 190
20 93 0 45 92
15 79 0 41 79
10 45 0 28 45
-------------------------
TOTAL 544 0 231 543
=========================
FINAL SCORE: 125 433
CU in WAE CW næste weekend.
73 OZ1ETA Nils Bo
OZ0B SOAB(A) HP CW
Jeg havde tiden og lysten til at deltage i denne EU test. Det er kun anden gang jeg deltager, så jeg havde ikke de store erfaringer.
Jeg kiggede på tidligere års resultater og OZ-rekorderne, for at få en ide om målsætning og taktik. OZ2TF havde en imponerende OZ rekord fra 2015, hvor han havde kørt over 1000 QSOer i de 12 timer som testen varer. Der skal alligevel hænges i for at lave over 80 QSOer hver eneste time. Logikken siger at jo flere multiplier man kan lave jo færre QSOer skal der til, men ligegyldig hvad, så skulle der knokles på for at slå denne rekord. Jeg besluttede mig for at give den et skud.
Målsætning = 1000 Q, 240 Mult, 240.000 point.
Min 160m antenne er nede, mens bondemanden låner sin mark til sine majs-planter. Jeg kunne regne ud at alle QSOer og multiplier kom til at gøre en forskel, så jeg blev nødt til at være QRV på 160m. En omvendt L-antenne blev sat op i baghaven og forbundet til de eleverede radialer jeg bruger til min 40/80m GP. SWR så fint ud, så nu måtte tiden vise om den bare var en stor luftkølet dummyload.
Slik, sodavand og müslibar klar kl 1200 UTC. Så kører vi.
Jeg kunne se på Contest Scoren, at der var flere OZere i gang. Herligt med selskab og konkurrence. Det viser sig hurtigt (som forventet) at Stephan OZ3SM giver den gas. Han lægger hårdt ud med masser af QSOer som han plejer. Og hvad værre er, så har han også multiplierne med sig. Det bliver ikke nemt at følge med ham, kan jeg se allerede efter de første par timer.
Jeg starter på 10m. Det er bare med at få noget i loggen, mens der er aktivitet her. Forholdene er ikke særligt gode, men der kommer da noget i kassen. Efter en times tid skifter jeg til 15m og her er der også fornuftig aktivitet. Hen på eftermiddagen kommer 20m og 40m også i spil.
Jeg kæmper for at holde min QSO rate, der gerne skulle ligge på 80+ hver time. Alligevel får jeg ikke mere end 60-70 stykker i loggen og det er bare for lidt. Multiplier kører ok, men det er ikke godt med den lave QSO rate. Jeg skifter tit mellem de åbne bånd og får en RUN i gang. Det holder bare ikke særlig længe, før det dør ud. Anderledes godt går det for Stephan. Jeg kan se at han stille og roligt trækker fra mig. Han får lige præcis de 10 ekstra QSOer pr time, som jeg mangler.
Aftensmaden bliver indtaget ved radioen, der er ikke tid til nogen pauser i denne test. Jeg skyder på alt hvad der rør sig og starter hele tiden RUN op. Men jeg kan bare ikke klemme flere QSOer ud af båndene.
Mit sidste håb er 160m. Jeg venter spændt på hvornår (om) det åbner. Der sker bare ingenting. Jeg frygter at min antenne er sat op forgæves. Stille og roligt begynder der at kommer aktivitet. Jeg kan næsten ingen stationer høre, men der kommer da lidt i loggen. Men det er ikke nok til at redde den synkene skude….
En time før testen slutter når jeg min målsætning. YES!! Det er da et lyspunkt. Nu kan jeg se enden på det, men det bliver en laaaaang sidste time. 80m giver bedst, så jeg kører RUN indtil slut, hvor jeg lige støvsuger 160m for de stationer jeg kan høre. Stephan hentede jeg aldrig, han var bedst på dagen, som man siger.
Her er resultatet af anstrengelserne:
Band QSOs Pts Yea Pt/Q
1,8 38 38 28 1,0
3,5 182 182 59 1,0
7 258 258 66 1,0
14 181 180 56 1,0
21 111 111 45 1,0
28 69 69 41 1,0
Total 839 838 295 1,0
Score : 247.210
73 til alle derude – Søren OZ0B / OZ1ISY
OV3X (OZ8AE) SO AB LP (A)
Fred i kalenderen
Startede 1200 UTC og gik død 1315 UTC !
Efter en lur igen i gang 1430 hvor jeg kørte til 1600 på 10-15-20 meter
1710 - 1725 på 20 og 40 meter
1800 - 2200 dejlige 4 timer
Kørte 7-1/2 time
Tak til OZ1AAR OZ2TF OZ3SM OZ6TL og OZ0B for QSO
OZ3SM og OZ6TL kom bragende ind hernede.
Har aldrig lagt mærke til så mange stationer i gang fra Ukraine.
Det ældste certifikat fra 1950 fra S59AA
Der var godt kørende stationer der havde fået licens i 2020 og 2021.
Resultatet:
Band QSOs Pts Yea Pt/Q
3,5 102 102 44 1,0
7 180 180 52 1,0
14 117 117 47 1,0
21 63 63 39 1,0
28 16 16 14 1,0
Total 478 478 196 1,0
Score : 93.688
73 Jørgen OZ8AE
OZ3SM SOAH CW //
Tredie gang jeg er med i denne Europæiske Contest, som jo kun er for europæeriske amatører. I modsætning til Søren, OZ1ISY, er der ingen ændringer i antenner eller station. Stadig 80 m vertikal Loop og Hexbeam 10 m.
HF udbredelsesforholdene var forstyrret af seneste soludbrud, der ramte jorden over weekenden. Meget varierende signalstyrker med tordenknitren.
Jeg plejer at deltage mellem 6 og 10 timer i weekendens 24 timers contester. Men da denne contest er en 12 timers contest, besluttede jeg at deltage hele 12 timer kun afbrudt af aften skafning.
Var naturligvis på Conest Serveren sammen med flere OZ stationer.
Søren har så malerisk berettet hvorledes det udviklede sig der, Vil kun igen nævne, at det gør contestforløbet meget motiverende og spændende.
Tak for QSOer med OZ1AAR,, OZ0B, OZ2TF og OV3X.
Ikke mere sludder herfra, så lige til resultatet iflg. N1MM+:
Contest: EUHFC
Band QSOs Pts Yea Pt/Q
1,8 87 87 43 1,0
3,5 229 229 63 1,0
7 239 239 63 1,0
14 238 237 61 1,0
21 128 128 52 1,0
28 54 54 34 1,0
Total 975 974 316 1,0
Score: 307.784
1 Mult = 3,1 Q's
Vy 73 de Stephan, OZ3SM