Mojn Venner!
Den 17. Juni havde vi planlagt at lave et lille QRP setup ved rastepladsen lige nord for Åbenrå. De fremmødte var Jan OZ8TE, John OZ7UE, Jeff OZ5ZX og Gert OZ1BMO.
Det var meningen at det skulle foregå med vores hjemmelavede antenner som blev opsat på forskellig vis i træer og på medbragte teleskop master.
Herunder OZ1BMO Gert’s 49:1 UNUN kombineret med trådholder til antennen…og til højre 10 meter teleskop mast med 40 meter antennetråd..
Her er det Jan’s fine UNUN til hans hjemmelavede FlowerPot antenne…og længere nede til venstre er billedet af Jan’s nye QRP radio… til højre Gert’s setup…
Det lykkedes fint at få dem etableret og straks gik vi i gang med at kalde CQ…det var en fantastisk varm dag og det var fortrinsvis i træernes skygge vi kunne opholde os.
Vi blev desværre ikke flere end de 4 amatører der var mødt op, men vi hyggede os virkeligt og drak Jan’s kaffe
Næste gang vi ses er i klubben den 20. Juli hvor vi får mulighed for at høre de sidste nye historier og oplevelser som vores medlemmer har oplevet i sommeren indtil nu…
Vel mødt og Vy73 de OZ1BMO
Gert
- - - - -
Se alle nyheder på vores altid aktuelle hjemmeside !
http://www.oz6arc.dk
- - - - - - - - - - -
Selvfølgelig fortsætter vores daglig snak på Lokalfrekvensen 145.525 MHz omkring kl.17 ...
og hver lørdag kl. 9,45 omkring frekvensen 3,707 MHz +- QRM og / eller på 145.525 MHz !
73 og velkommen !
73 ´de oz9acv Lejf