Tak til Bent OZ4NA for at gøre mig opmærksom på at 2022 SSB resultater er offentliggjort.
Hele 39 forskellige OZ deltagere havde været aktive i testen - een havde endda været aktiv med tre forskellige kaldesignaler, hi hi.
Der flotte resultater og der er flere af de gamle OZ rekorder som er blevet slået og endnu flere hvor det var tæt på. Du kan se alle danske resultater herunder.
OZ6CM lavede en y rekord i Single-op Assisted Lo-Power med over 336.000 point.
OZ6OM samler vist på QRP rekorder - nu lavede Bjørn en ny i Single-op Assisted QRP 15M med 11.000 point.
OZ11A gav den gas igen og satte ny rekord i Single-op NON-Assisted High-Power med hele 982.464 point.
Tillykke til de tre rekordindehavere.