Mojn Venner!
Sidste Torsdag den 30. Marts havde vi generalforsamling hvor vi fik taget beslutninger om hvordan den kommende sæson skal køre og sidst men ikke mindst hvem der skal påtage sig ansvaret.
Detaljerne fremgår af nedenstående referat:
Jamen et helt år er gået....og vi har i det forgangene år prøvet at højne aktivitets niveauet.
Vores aktiviteter er planlagt sådan at vi skiftevis har tekniske foredrag/workshops, og almindelige
klub aftener.
Vi udsender efterfølgende et Nyhedsbrev med billeder, som i korte træk fortæller lidt om hvordan
mødet er forløbet, sådan at de passive medlemmer, der ikke møder op, også har lidt føling med
hvad der sker i klubben.
Vores nyhedsbrev bliver, takket været Henning OZ2BI sendt til EDR hvor det bliver lagt ud på hjemmesiden. Det har givet mange positive tilbagemeldinger, også fra andre afdelinger der kan se
at der sker noget i OZ6ARC.
Ligeledes har det tilskyndet en del amatører, også langvejs fra, til at søge medlemskab i vores klub. Nogen siger endda at OZ6ARC er en af de klubber der har størst dæknings flade... Det må
ubetinget være et succes kriterium i en tid hvor alle klager over manglende medlemstilslutning.
Vi har haft mange spændende foredrag og flere medlemmer har bidraget med gode indlæg, og da vi fortsat skal holde dampen oppe i vores klub, så er det nødvendigt at flere slutter op om vores aktiviteter, så hvis der er et emne du er rimeligt hjemme i så tænk på at dele det med dine medamatører her i klubben. Vi har flere emner i støbeskeen, DX-tricks, Oscillatorer og En gennemgang af oscilloskopet, men der må rigtig gerne komme flere.
Så meld ind med Jeres gode ideer.
Vi håber at vi i denne sæson kan få et rigtigt spændende program sat sammen i fællesskab.
Efter valget se posterne således ud.
Det var genvalg af formand OZ7UE,
Revisor: OZ6IQ, Preben og OZ2JMG Jan,
Elektronikudvalget: OZ5JAN, Jann, OZ2JMG Jan,
Initiativudvalget: OZ7UE, John. OZ1BMO Gert
Køkken: OZ1ODK, Gunnar og
Klubhusansvarlig: OZ7UE,John.
Hjemmesideredaktør: OZ9ACV, Lejf
Ugebrev/OZ - redaktør: OZ9ACV, Lejf. Forsætter til september herefter tager OZ7UE over ?
Amatørnyt - redaktør: OZ2BBH Bent
Torsdag den 6. april 2023 havde vi ikke noget klubmøde da det falder sammen med påsken.
Torsdag den 13. april har vi almindeligt klubmøde….
Hvis I gik glip af Aprilsnar, så har Callum fra DX Commander udsendt denne nyhed, det er virkelig en MEGA MEGA station:
https://www.youtube.com/watch?v=jbC7B8YohXE
…og her er der en chokerende nyhed som alle der kører CW vil blive meget kede af:
https://www.youtube.com/watch?v=QSv0f06b788
Håber I alle får en dejlig påske med Jeres familier…..og Jeres radio
Vy73 de OZ1BMO
Gert
- - - - -
Se alle nyheder på vores altid aktuelle hjemmeside !
http://www.oz6arc.dk
- - - - - - - - - - -
Selvfølgelig fortsætter vores daglig snak på Lokalfrekvensen 145.525 MHz omkring kl.17 ...
og hver lørdag kl. 9,45 omkring frekvensen 3,707 MHz +- QRM og / eller på 145.525 MHz !
73 og velkommen !
73 ´de oz9acv Lejf