European Union DX Contest – Bemærkninger

OZ3SM - OZ1AAR - OZ7BQ - OZ0B - OU2I - OV3X   >>>>>


OZ0B - SO 80M

Jeg havde ikke tiden til en All-Band deltagelse, så jeg valgte at deltage som 80m Single-Band. Heldigvis fik jeg nærlæst reglerne på hjemmesiden, da man havde valgt at ændre starttidspunkt for testen til kl 1200 UTC for 14 dage siden. Det er måske ikke det smarteste at gøre med så kort varsel, jeg tænker at der er flere der først er dukket op kl 1900 UTC i stedet.

Nå, men jeg var klar fra kl 1500UTC, hvor jeg begyndte at monitorere 80m. Antennen er min Butternut 80/40m vertical, ingen dipoler her, men til gengæld min 240 meter lange lytte antenne. Det er en fornøjelse at bruge den, stort set al støj forsvinder og selv de svageste stationer kan læses. Den skulle have være oppe for mange år siden….

Der begyndte at ske noget kl ca 1600, men jeg fandt hurtigt ud af at der var adskillige andre tester i gang. Det krævede spidse ører at sortere bla. FOC test, SP test og LZ test fra. SP og LZ stoppede dog på et tidspunkt, det var kun ”FOCcerne” der ikke gav op, hi hi.
Der var rigtig god aktivitet på båndet og multiplierne væltede ind. Der er nu også mange af dem, ca 10 stk pr EU land, så det kan blive til noget. Det kørte lystigt derudaf hele aftenen og jeg kunne se på OnlineScoren, at 3SM og 1ADL havde gang i en rigtig herre-fight. Det var CW mod Phone og det var sjovt at følge kampen fra sidelinjen. De sluttede meget tæt, der skal vist målfoto til at afgøre den match.
Flere ”eksotiske” kaldesignaler fandt vej til loggen i løbet af aftenen, bla VK2GR, JT1CO, PJ2ND, V31XX + lidt amerikanere og de fleste OZ’ere der deltog i testen.
Når jeg kører RUN, monitorerer jeg altid Reverse Beacon for at se hvor jeg modtages henne. Omkring kl 22UTC så det vildt ud på kortet, jeg kunne høres i hele EU, Island, US østkyst og helt ud til Japan!! Så er der sgu noget ved at køre 80 meter, he he.
Kl 2345 UTC var der laaaangt imellem godbiderne og der var 4-5 minutter mellem hver QSO, så jeg besluttede at sige det var det for i dag. Stillede vækkeuret til kl 0515 UTC, op og lave kaffe og så ned i radiorummet og støvsuge det sidste. FOC-testen kørte stadig og nu så startede der simpelthen også en OK/OM test op!!
Kl 0700 UTC var det slut og så var det afsted til bageren efter rundstykker.
En fin test og det er jo dejligt nemt når man kører Single-Band. Ikke de store planer med båndskift og udbredelsesforhold, bare se at få noget i loggen!

349 Qsoer
128 EU Mults
45 DXCC lande
518.135 claimed points

73 de OZ0B / OZ1ISY Søren


OZ3SM - SO AB HP


Jeg har glædet mig til denne contest, for der er i den grad tale om en contest med mange gode elementer, der alle øger motivation for operatøren.
Hvorfor er denne contest lidt sjovere end mange af de lands-baserede contester man kan deltage i. Jo, i denne contest er Multiplier systemet udformet sådan, at der er tale
om ca. 250 multiplier muligheder for en QSO med en amatør i et EU-land bosiddende i et Distrikt/Region. Det er ca.10 gange flere distrikt-multiplier muligheder end en landebaserede contest.
Også Point systemet giver maks. point på 10 til en QSO med en station i et EU-land.
Det betyder at alle amatører i et EU-land er meget eftertragtede, hvilket betyder mange kaldene stationer og mere sjov under QSO-afviklingen.

Stationen den samme som altid: Elecraft K3/P3 med 600 W til en 80m vertikal Loop på de lave bånd og Hexbeam 10 m up på de høje bånd. På online-serveren kunne jeg se at Søren, OZ0B, havde valgt at køre 80 m HP kategorien, og Henning, OU2I og Jørgen, OV3X, var på All Band Low , så jeg var til en afveksling helt alene på All Band HP kategorien fra OZ-land.
Der var rigtig gang i QSO-afviklingen pga. ovennævnte forhold (Multipliers-Point), med mange lange runs på alle bånd. Mange gode eksotiske stationer kaldte ind såsom: CX2AQ, HS0ZNV, VR2CO, YB9ELS, 9M6NA.
Tak til OU2I, OV3X, OZ0B og OZ1AAR for QSOer. Jørgen fandt mig på 5 bånd.

Efter 13 timer i sadlen meldte N1MM:
Contest: EU_DXC
Band QSOs Pts Sec DXc Pt/Q
1,8 72 638 48 29 8,9
3,5 230 1940 102 34 8,4
7 216 1758 92 40 8,1
14 262 1994 97 43 7,6
21 185 1296 73 45 7,0
28 47 354 25 23 7,5
Total 1012 7980 437 214 7,9
Score: 5.194.980
1 Mult = 1,6 Q's

Vy 73 OZ3SM, Stephan


OU2I - SO AB LP

Hej
Ja så fik jeg afprøvet lidt antenner.
Startede med en Diamond BB-7v Vertikal monteret ca 5 meter over jorden. Det gik ikke så godt - mange havde svært ved at høre mig på de tre lave bånd.
Blev enig med mig selv om at det ville være en god idé at prøve at gen-montere min Inverted-L antenne. 21,15 meter tråd med en 9:1 UNUN i bunden cirka 1/2 mtr over jorden. Derfra går den 3 meter skråt op, 10 meter lodret op og resten vandret mod nord.
Selvfølgelig skulle det drille, tråden knækkede og måtte samles igen, glasfibermasten blev forkert samlet og måtte ned igen, det var koldt og det blev også mørkt. 3,5 timers fysisk arbejde - det er faktisk ikke noget for mig, hi hi.
MEN det hjalp gevaldigt - nu kunne de da høre mig ind imellem.

Jeg konkurrerede med OV3X og senere OZ1AAR på online-serveren, men dog mest mod mig selv. Sidste år fik jeg et gevaldigt godt resultat og jeg kunne direkte sammenligne resultaterne, minut for minut. Det er indbygget i UCXLog programmet og du kan se de forskellige vinduer jeg havde åbne under testen på dette link: https://oz2i.dk/sh5/2023-EUDX-OU2I/comments.htm
Jeg blev nødt til at tage hjem hen på aftenen og der gik 8 timer inden jeg igen blev aktiv.
Det afbræk gjorde at jeg slet ikke kunne følge med mig selv fra mit tidligere score (som du også kan se på linket). Jeg sakkede længere og længere bagud.
Nå, men der var gode perioder i testen hvor jeg kunne have et nogenlunde RUN - det er jo altid sjovt.

Tak til OZ0B (imponerende indsats på 80 meter !), OZ3SM (Stabil føring som altid), OV3X (som fandt mig på fire bånd, TAK) og OZ1AAR Villy som var ret svag. OZ1ADL hørte jeg ikke noget til selv om Jan lå i toppen på online-serveren. Måske det var fordi han kørte SSB, hi hi.

European Union DX Contest - 2023
Call: OU2I
Operator(s): OZ2I
Station: OU2I
Class: SOABCW LP
QTH: JO45RF
Operating Time (hrs): 10
Summary:
Band CW   DXCC    EU Regions
160:    30         17        24
80:      90         27       60
40:     118         30      68
20:     138        33       67
15:      88         30       38
10:      31          14         9
Total: 495     151     266
Total Score = 1,654,656
Club: Danish DX Group
Comments:
Elecraft K3 100W
Diamond BB-7v Vertical
Inverted-L with 21 mtr wire

https://oz2i.dk/sh5/2023-EUDX-OU2I/

_____________________
Best 73 de OZ2I Henning


OZ1AAR SO LP AB

Dr læsere.
Jeg deltog i testen om ikke helhjertet, XYL er desværre indlagt på Riget, så fokus var primært der.

Jeg deltog i 9 timer og kørte nok run ca 90% af tiden. Havde min QUAD stående på 150 grader i lange perioder, det gav mange hits fra de fleste EU-lande. Ind i mellem lod jeg rotoren dreje ant. 360 grader i slow speed hvilket gav nogle få eksotiske call
160m 37
80m 100
40m 100
14m 149
15m 109
28m 36
Ialt 531 i loggen og iflg N1MM en score på 1.792.608

Set up:
K3
2 elm Quad.
GP til 40m
Horizontal loop til 80m
Samme loop m/kortsluttet feeder til 160m

tak for OZ - qso´s

Vy 73
de OZ1AAR, Villy

ps. kom først søndag formiddag i tanke om contest serveren, som jeg så fik
aktiveret,

<http://www.e-julemaerket.dk/?e4baf326-af37-41ed-b408-a4c04ae728e3>


OZ7BQ SO LP 20M

I EU DX Contesten kørte jeg kun 20M CW.
Jeg kom først ret sent igang lørdag. Prøvede at kalde CQ på 10M, men ingen svar og kun få svar på reverse beacon. Derefter 15M, hvor det ikke gik meget bedre, så jeg gik på 20M, hvor der var mere gang i den.
Som andre allerede har sagt, så er dette en test, med masser af multipliers og med en pointmæssig fordel for EU stationer. Så jeg besluttede at køre run, som man i denne test kan klare med 100W og en inverted L antenne. Det gik strygende indtil 20M lukkede først på aftenen.
Startede ret sent søndag morgen (oldtimer) og kunne lige til det sidste stort set hele tiden køre i run-mode. Fik dog et par fine DXere med bla ZD7BG og KL7SB.

Det samlede resultat er: (EUDX CW)
Band     QSOs     Pts  Sec  DXc  Pt/Q
14     247      1943   92    40   7,9
21         1           10     0      1    10,0
Total     248      1953   92    41     7,9
Score : 259.749

De kommende weekender er der så mulighed for den hollandske PACC test, RSGB 160M contest (kun 4 timer), ARRL DX contest og den belgiske UBA DX contest.
God fornøjelse
Hans Jørgen, OZ7BQ.


 

OV3X (OZ8AE) SOABLP CW

Så kom der en weekend hvor jeg havde fri og hvor jeg havde lyst til at køre
contest. Da jeg fik læst reglerne så blev jeg endnu mere klar til weekenden. Da de fleste points gives mellem EU landene, så kan man jo gøre det godt med lav effekt og simple antenner.
Jeg havde endda fået fundet ud af, hvornår testen startede og jeg var klar HI
Det blev en skiften mellem 10-15-20-40 meter indtil aften. Så skift hvor også 80 meter kom med. Gik til køjs og havde stillet ud til 0430. Vågnede dog af mig selv 0330 med en noget dårlig hals. Det blev til kamille the samt vand og en energi drik.
I gang 0400 men ikke så meget liv som jeg havde håbet på.
Kørte mellem 40 og 80 meter. På et tidspunkt gik jeg ud og satte malerspanden under min ZS6BKW antenne. Så bliver antennen kortsluttet i fødepunktet og i malerspanden har jeg lavet et fast L-led, bestående af 18 mikrohenry og 2000 pf. Havde lagt 15-20 radialer af forskellig længde ud på plænen under antennen. Resonansen skød jeg til at ligge omkring 1845 KHz. Autotuneren i K3 klarede resten.
De fleste QSO-er blev kørt mellem 1818 og 1835 KHz. Bare 47 QSO-er med nogle gode multipliers.  Ved 0600 tiden vågnede båndene mere op og så kom der gang i den. Ud og tage malerspanden fra igen og så gik det ellers med skift mellem de forskellige bånd.
Beamen blev mest brugt til at pege mod fjernøsten eller Nordamerika. ZS6BKW antenne kørte fint på både 40 og 20 meter. Jeg anvendte den til at køre EU stationerne på 20 meter. Det gik fint
Fik QSO med de OZ-er jeg kunne høre så tak for det.  10 og 15 meter gav også nogle gode DX-er.
Egentlig sjovt at se ens score søndag formiddag. En ny multiplier fra OZ - bare 2 point - men min score kunne hoppe 5000-10000 point. Der skulle have været flere multipliers - men jeg er bestemt glad for hvad jeg fik kørt.

Resultat efter 16 timer i sadlen og med 90 watt til ZS6BKW over en 12 meter flagstang og en TH3MK4 i toppen af en 10 meter vippemast
Software : N1MM Logger+ 1.0.9802.0

Band     QSOs     Pts  Sec  DXc  Pt/Q
1,8          47        414    30    20    8,8
3,5        182      1531    76    33    8,4
7         202      1734    95    39    8,6
14        214      1652    86    42    7,7
21        141        940    49    43    6,7
28          61        354    13    29    5,8
*   Total        847     6625   349  206    7,8*
*            Score : 3.676.875*

73 Jørgen OZ8AE