Kjeld Frøstrup Pedersen, OZ1HRO
Det er med stor sorg jeg må meddele at min fader Kjeld sov stille ind i en alder af 71 år d. 15. Juni 2022 efter kort tids sygdom.
Som søn er jeg vokset op med et radio rum under kældertrappen, duften af en aktiv loddekolbe og Aalborg repeaterens konstante plingen.
Kjeld var aktiv i Aalborg afdelingen i firserne, og var ivrig selvbygger og har mange gange fortalt at opnåelse af licensen var en af de største øjeblikke i sit liv.
Han har igennem hele hans liv beskæftiget sig med radioerne on/off i perioder, og elektronikken blev hans ét og alt, i hans virke først ved SP radio, og senere som radio/tv reperatør ved B&O.
I de senere år var det primært computeren og SSTV der trak i ham, og han var aktiv helt til han lukkede sine øjne.
Vejen til sendetilladelsen var fast inventar ved siden af kryds & tværs på toilettet, og årsagen til jeg i dag selv har licens.
Æret være hans minde.
Et sidste Vy de 73 til dig kære far.
OZ2TOT, Søren.