Det er med stor sorg vi har modtaget meddelelsen om vores gode ven og radioamatør, Erik Østergård OZ1JAF, er silent key tirsdag den 29. november 2022. Erik sov stille ind efter nogen tids sygdom.
Erik var en rigtig god ven, og trofast del af vores radioklub i Tarm, OZ0EDR. Hans rolige person vil blive savnet, ikke mindst til vores klubaftner, men i særdeleshed også ved vores øvrige arrangementer, som Erik ofte tog del i. Han var ikke den store aktør ved radioen på vores ture, men han var med, og listede rundt i baggrunden og sørgede for en hyggelig stemning og sammenhold. Til gengæld deltog Erik meget aktivt i forskellige aktiviteter på vores klubaftner. Han deltog også i klubbens bestyrelsesarbejde, som revisor, gennem flere år. Han kunne virkelig godt lide at være med i et fællesskab, og det var vel også derfor han tog køreturen mellem Sunds og Tarm, næsten hver tirsdag på trods af han også var medlem i OZ8H i Herning. Men for ca. 1½ års tid siden blev der længere mellem hans besøg, og sygdom tvang ham til sidst til at blive hjemme. Vi er ikke i tvivl om det ikke var med hans gode vilje.
OZ1JAF, Erik Østergård, vil blive savnet i OZ0EDR, Ringkøbing Skjern Radioamatørklub.
Æret være hans minde.
Et sidste Vy de 73
OZ0EDR