Mojn Venner!
Den 3. November var det Magnetic Loop antennen der fik ”en tur for lopper” OZ1BMO Gert havde skruet et foredrag sammen om denne spændende antenne som er produceret i rigtig mange udgaver…både i værkstedet hos radioamatøren og i professionelt regi. Der blev lyttet intenst af de 15-16 fremmødte medlemmer.
OZ1DTC Hanne havde medbragt sin egen udgave af MagLoop’en i en udgave af rent kobberrør, og der blev givet gode råd om forbedringer.
Der blev snakket en del om kondensatoren, som er en vigtig del af MagLoop’en og de forskellige typer lige fra Vakuum-kondensatorer til ”trombone” typer lavet af Cola dåser!
Næste gang er det almindelig klubaften hvor vi vil drøfte lidt om de fremtidige programmer, og der er også tid til at fortælle lidt om de sidste nye udviklinger der er foretaget. Der er blevet lavet antenner og restaureret gamle rør stationer (med stort held), så det får vi nok en masse at vide om…
Måske skal vi også lige høre lidt om hvad vi har købt på Amatør Træf Fyn…og hvor meget !
Vi ses i klubben på torsdag..
Vy73 de OZ1BMO
Gert