rm valg 2022
Præsentation af OZ1RH:
Jeg blev meldt ind i EDR i 1962 og fik licens i 1963 som jeg mest brugte på HF, SSB på 2 m var ikke rigtig opfundet dengang. Efter at have færdiggjort min uddannelse som HD i Offentlig Forvaltning samt HD i Organisation, strategi og planlægning blev jeg sidst i 80’erne medlem af EDR Roskilde, OZ9EDR og kom straks til at deltage i 2 m aktivitetstesterne og fielddays. Jeg undrede mig over at det altid var muligt at køre over 700 km med SSB på 2 og 6 m uanset forholdene. På Danmarks Tekniske Bibliotek opdagede jeg troposcatter op ionoscatter, som jeg i 90’erne holdt foredrag om på VUSHF stævnerne i Weinheim, på Hamvention i Dayton og på RSGB’s nationalkongres. Jeg har siden 1970 været edb-planlægger, konsulent og chefkonsulent på Datacentralen, CSC nu DXC. Efter min pensionering har jeg taget min gamle interesse for HF op og siden 2020 er jeg ved at indrette min nye QTH til et HF-contestsite. Jeg har fra 90’erne været formand i EDR Roskilde og har været valgt til RM de sidste ca. 10 år. I 2019-20 sad jeg i HB, hvor samarbejdet desværre ikke fungerede fornuftigt. Når jeg alligevel igen stiller op til RM er det for at præge EDR’s udvikling da netop strategi og udvikling er RM’s opgave, i et vist omfang efter indstilling fra HB.
73, Palle, OZ1RH.