Til udstyr kan du vælge at arbejde konstruktivt og experimenterende med DIY konstruktioner. Det findes der gode eksempler på her på hjemmesiden.
Jeg er gået den anden vej, og har valgt den lette måde at gøre det på: Indkøb af et par sorte kasser, lidt kabel og et par paraboler.
Udstyret til kommunikation over QO-100 består af:
Uplink: en 2-meterstation (Icom 910) og en upconverter og PA-trin: Oscar Phase 4 UP-Converter fra Kuhne electronic. ca 8 meter ecoflex-10 til en 90 cm offcenter parabol med en patch antenne. Der er noget kabeltab ud til paraboloen, men up-converteren yder 20 watt, så der er nok at tage af.
Downlink: Et alm. umodificeret LNB hoved i en 90 cm offcenter parabol. et ca 8 meter langt 75 ohm kabel til en ‘SDRplay’ modtager.
Som software til SDRplay bruger jeg SDRConsole(V3).
Fordelen ved dette program er at det via moniturering af et beaconsignal fra QO-100 kan kompensere for frekvensdriften i LNB hovedet. Der er således ikke nødvendigt at modificere LNB hovedet. Ved hjælp af software kompenseringen for frekvensdriften i LNB hovedet ligger frekvenserne rock stabilt på modtagerens skala og vandfald