Et interessant nyt bånd Es’hail 2 – QO-100
Es’hail 2 er en TV og kommunikations satellit i geostationært kredsløb. Satellitten er ejet af ‘Qatar Satellite Company (Es’hailSat)’, hvor der så i et samarbejde mellem AMSAT-DL og Qatar Amateur Radio Society (QARS) er lykkedes at få plads til denne første geostationære amatør satellit installation om bord på Es’hail 2.

Satellitten arbejder med en downlink på 10 GHz og en uplink på 2.4 Ghz.
Her vises båndplanen for NB Transpondere, det er her jeg forsøger mig 😉
Da jeg jo intet grej havde der kunne bruges til at køre QO-100, kikkede jeg mig omkring og fandt jo ud af at der findes flere forskellige muligheder. Jeg valgte så noget grej fra Portugal – DXPatrol – det består på modtager siden af en LNB (sat i min gamle 70 cm offset TV-parabol) en downconverter der sender signalet fra LNB’en ind i en SDR modtager og videre via USB-kabel til min PC, så jeg i det rigtigt gode program ‘SDR-Console ver. 3.0.28’ der så modtager fra LNB’en på 739 MHz.
Sender delen består af min ICOM-7100 der kører 70 cm, til en uplink converter med udgang på ca. 50 mW på 2.4 GHz, som sendes til et PA-trin der levere, enten 5 Watt eller 12 Watt, afhængig af forsyningsspændingen 12 Volt eller 28 Volt.

Her over et billede af mit QO-100 setup.
Mit første vellykkede forsøg på at nå op til satellitten, var med en hjemmelavet dobbelt Bi-Quad antenne, som ses her under, antennen er bukket af stiv installations tråd… en ¼ bølgelængde er 31.2 m.m. så det er pillearbejde, senere har jeg brugt en købt WI-FI antenne med 27 dbi, som fungerer med fint resultat, det lykkedes da for mig at vække LEILA, satellittens advarselssignal for et for kraftigt uplink signal.

I dag forsøger jeg med en hjemme gjort Helix antenne, som står på et fotostativ uden for vinduet, så jeg nemt kan skifte forsøgsantenne ;o)

Og her kan en 3D Printeren være en god hjælp ved design og print som her f.eks. at lave en bære arm, og en holder med vinklen op til QO-100.
For en geostationær satellit er det jo dens ‘footprint’ der afgør med hvem og hvor i verdenen det vil være muligt at få forbindelse til, som det ses på kortet herunder, så har QO-100 et ganske stort ‘footprint’. Signaler kan nås fra øst/vest – Malaysia / Brasilien og nord /syd – Grønland / Antarktis. De yderste destinationer Grønland / Antarktis er dog ikke altid aktive.

Skulle nogen få lyst til at høre hvad der sker på QO-100 findes der en WEBSDR på denne link.: https://eshail.batc.org.uk/nb/
Vy 73 de OZ5RZ Benny