IRC også kendt som international svarkupon har været kendt i mange år, og den kunne også tidligere købes på posthuse og i postbutikker i Danmark. IRC, som er den daglige forkortelse, dækker mindste værdi i porto til at sende et brev ud af Danmark.
Desværre er disse IRC’er ikke længere så gangbare, som de har været. Bl.a. kan de ikke længere veksles til porto i en postbutik, men der er så vidt jeg ved stadig en løsning, hvis du har nogle IRC’er liggende.
En IRC ser fx ud som denne. Bemærk at denne udgave har en udløbsdato, nemlig d. 31. december 2021. Har du nogen liggende, som du ikke har fået ”indløst” eller sendt videre, så er løsningen som følger:
Send et brev til
PostNord, Kundeservice Privat
Carsten Niebuhrs Gade 4
Att: Team Stamps and hotline
1577 København V
og læg dine IRC’er i kuverten (før du lukker den). Læg også et brev med, så PostNord har din adresse. Har du nogen i andre udgaver, så tjek lige datoen for udløb. På et ukendt tidspunkt burde du få et brev retur med den porto, der er gældende for et brev ud af Danmark. Resten af 2021 er det DKK 33,00, og fra 1. januar er det DKK 36,00.
Et tip er, at du i stedet for et frimærke skriver ”postsag” uden på kuverten. Så koster det ikke noget at sende brevet til PostNord.
Hvis du stadig sender direkte QSL kort ud i verden, og synes, at PostNords priser er for vilde, så henviser jeg til min "tyskerservice". Du kan læse mere her