Hej -
dejlig contest den WAE, - udfordrende og ofte på kanten af, eller over, ens CW kunnen.
Modtagning af QTC er ikke for enhver, og man ved aldrig hvilken hastighed modparten vil sende med.
Et par uger inden contesten, havde jeg taget et par daglige runs med QTC på Fabians LCWO.NET, og det kunne jeg mærke en god effekt af.
Som sædvanlig, synes jeg, var condx bedst om lørdagen, og mindre gode søndag, men solplet cyklen er i hvert fald for opadgående.
Det kunne mærkes - åbent til alle kontinenter, særlig jo på 20 m.
VP9EE, Henning fik jeg på 2 bånd - han var svag hver gang, men det lykkedes.
Det er en ekstra dimension, med een man kender godt, i den anden ende i udlandet - godt du gider rejse Henning.
Min egen drøm er en SAC test fra Tasmanien med callet VK7/OZ8SW, fra min datters qth i Launceston - måske det lykkes en dag ?
Wintest fungerede upåklageligt, med QTC fuldstændig som på LCWO, og indtastning i QTC oversigten.
Næste contest bliver for mit vedkommende SAC og den glæder jeg mig til.
Vy 73
Steen oz8sw
Contest : Worked All Europe DX-Contest
Callsign : OZ8SW
Mode : CW
Category : Single Operator (SO)
Overlay : ---
Band(s) : All bands (AB)
Class : High Power (HP)
Zone/State/… :
Locator : JO65FR
Operating time : 23h53
BAND | QSO | DUP | MLTS | QTC | POINTS | AVG |
80 | 3 | 0 | 3 | 0 | 3 | 1.00 |
40 | 58 | 0 | 26 | 40 | 98 | 1.00 |
20 | 175 | 0 | 51 | 259 | 434 | 1.00 |
15 | 32 | 0 | 23 | 10 | 42 | 1.00 |
10 | 2 | 0 | 2 | 0 | 2 | 1.00 |
TOTAL | 270 | 0 | 242 | 309 | 579 | 2.14 |
TOTAL SCORE : 140 118
Hej
Tak for alle OZ-opkald i testen. Altid hyggeligt at høre en dansker på frekvensen og nogle kørte jeg på flere bånd: 5P8X - OU6U - OU7A - OZ/DL3DW - OZ1AA - OZ1AAR - OZ1IKY - OZ1ISY - OZ3SM - OZ4MD - OZ4MD - OZ4MD - OZ4O - OZ5E - OZ5E - OZ7BQ - OZ8SW - OZ8SW.OZ7BQ Hans Jørgen var den eneste som modtog QTC'er og det gik stille og roligt i et behageligt tempo.
Når jeg kaldte CQ kom der ofte amerikanere ind og ville ha QSO. Derudover kom også Cuba, Columbia, Puerto Rico, Panama m.fl. Så ofte var jeg nødt til at gøre opmærksom på at jeg kun ville i kontakt med EU. Det kom så til at gå ud over Harald 5P8X, som jeg fik læst til at være HP8X, Panama. Du må undskylde jeg skældte ud men du var heldigvis stædig indtil det gik op for mig hvem det var, hi hi.
Jeg kørte med min Elecraft K3s - 100 Watt. Antennerne var en Tri-bander til 20-15-10 meter og dipoler til 80 og 40m.
De to lave bånd var svære at bruge fordi støjniveauet konstant lå på s8-s9. Det giver ligesom en dyne hen over båndene og der skal bruges et kraftigt signal eller en fin tone for at komme igennem.
Det blev så afgjort 20 meter som gav mest.
Du kan se en oversigt her: https://oz2i.dk/sh5/2021-WAEDC-VP9EE/graphs_qs_by_hour.htm
3830 opgørelse er herunder.
WAE DX Contest, CW - 2021
Call: VP9EE
Operator(s): OZ2I
Station: VP9GE
Class: Single Op LP
QTH: FM72PI
Operating Time (hrs): 27
Summary:
Band QSOs QTCs Mults
-------------------------
80: 24 48
40: 105 75
20: 635 80
15: 53 38
10: 2 4
-------------------------
Total: 819 819 245 Total Score = 395,430
Club: Danish DX Group
Comments:
SOAPBOX: Rig - Elecraft K3s - 100 Watt
SOAPBOX: Ant - Tribander and dipoles at VP9GE Ed
SOAPBOX: Very noisy on low bands with s8-s9 So only Big Guns came through.
Thank you for all the contacts - it was a great weekend.
Best 73 de OZ2I Henning
Hej,
Det blev kun til kortere perioder med min deltagelse i testen. Jeg lyttede næsten kun på 20m, og der var condx nogenlunde.
Jeg valgte kun at køre S/P, da det meste jeg kunne få ud var 30-45w pga. defekt antenne. Det gav rigtig mange forgæves opkald, selv meget kraftige stationer fortsatte blot med at CQ'e.
Tak til Henning/VP9EE for at have indsat sit OZ-filter, og samle mit kald op 🙂
Single Op - Assisted - LowPwr - CW
Band Q/QTC QSOs Pts Mlt Pt/Q
14 QSO 100 100 68 1,0
Total All 100 100 68 1,0
Score : 6.800
73 de OZ4O - Ole
Hej,
Det er laenge siden jeg i samme contest har været jorden rundt med QSOer i samtlige kontinenter (undtagen Europa) på 40, 20 og 15 meter baandene. Specielt 15m overraskede med dx paa tre kontinenter.
Min gennemsnitlige distance pr. QSO var 6850 km til 37 lande udenfor Europa.. Det kunne WAE levere sidste weekend. Amatoerradio er en fremragende hobby...;-)
Jeg havde ligesom Steen oevet QTC modtagelse på LCWO.NET sidste uge, men aabenbart ikke nok, for det blev til kun 39 QTC. De fleste koerer QTC afsendelse langt hurtigere end de 29 WPM jeg kunne opnaa paa N1MMs QTC facilitet... suk, suk...mere traening noedvendig..!!
Henning, havde helt glemt at du var i Bermuda, det var dit "hej" der vaekkede mig...Tak
Resultatet af i alt ca. 14 timers indsats blev iflr. N1MM:
Band | Q/QTC | QSOs | Pts | Mlt | Pt/Q |
3,5 | QSO | 21 | 21 | 40 | 1,0 |
7 | QSO | 119 | 119 | 111 | 1,0 |
14 | QSO | 274 | 274 | 130 | 1,0 |
14 | RQTC | 39 | 39 | 0 | 1,0 |
21 | QSO | 14 | 14 | 22 | 1,0 |
Total | All | 467 | 467 | 303 | 1,0 |
Score: 141.501
Vy 73
Stephan oz3sm
God dag,
En lille rapport også herfra om weekendens WAE contest.
Den contest, der kræver at man forbereder sig lidt og i øvrigt tager sig lidt sammen!
Startede ca 2 uger før testen med at øve QTC fra LCWO.NET på 25 WPM, hvilket er noget hurtigere end min normale marchhastighed, på +/- 20 WPM.
Var optaget af andre ting, så havde kun min MAG-LOOP til 20M til rådighed, hvilket også var nok for mig med mine 100 W.
Kom først i gang lørdag formiddag, som mht DX var ret sløv hos mig. De første W’ere kom fra 09 UTC. De har normalt ikke helt så travlt som UA9’erne, så det er lidt lettere at komme i gang med QTC trafikken. Men alligevel en overvindelse at komme i gang med de første QTC’s. Selvom jeg træner QTC med et tastatur, så føler jeg mig ikke sikker nok til at tage QTC’s direkte til N1MM. Bruger papir og blyant.
Bemærkede i øvrigt, at man skal have en vis signalstyrke for at få en QTC i gang. Hvis man kører for langsomt eller modparten fornemmer, at der kan komme mange gentagelser, så får man nej! Specielt om lørdagen. Det kan man bla opdage ved at få et no QTC, hvorefter DX stationen fortsætter med en ny QTC.
Fik Henning VP9EE lørdag ved 13 UTC tiden, men han var for svag til QTC. Nogle JA’s fra 15 UTC, PY’s fra omkring 19 UTC. Lidt overraskende KL7 20 UTC og sluttede lørdag med ZM1A 2130 UTC.
Søndag formiddag var lige så kedelig som lørdag formiddag. Det er nok tegn på, at de generelle udbredelsesforhold er i bedring, og at aktiviteten flytter til de højere bånd. Fik dog et par PY’ere 09 UTC. Lyttede med nogle timers mellemrum på 20M efter Henning, men hørte ham først omkring kl 1940 UTC, hvor han var kraftig nok til at forsøge en QTC. Det blev dog med en del gentagelser og tog ca 10 min inden vi var færdige. Skulle have ventet 15 min, hvor han var blevet kraftigere.
Målet var multipliers og så QTC’s og kun 20M.
I alt 94 QSOer og 247 QTC’s, hvilket skulle give 23.188 points.
Nu må jeg så prøve, at finde en måde at øve QTC indtastning direkte i N1MM, for det tog mig et par timer efter testen at få overført mine QTCs fra papir til N1MM.
73
OZ7BQ, Hans Jørgen.