OZ6ARC Ugebrev 20-21

Det var en bragende succes med 13 fremmødte radioamatører som havde lagt vejen forbi vores klubhus til QRP-aften i baghaven hvor der er fri natur og fint kan opsættes QRP antenner.

Det var også dejligt at se endnu en ny amatør i vores klub, nemlig OZ8TE Jan, som bor i Gråsten og som har været radioamatør i mange år. 

Til forsøget havde OZ1BMO Gert medtaget en 10 meter QRP teleskopmast hvori der blev monteret en tråd med forlængerspole som vi har bygget i klubben. I første ombæring var resonans punktet over 3.8oo MHZ men ved OZ2JMG’s kyndige vejledning kortede han antennen op med 25cm og derefter var vi inde i vores tilladte frekvensområde. Vi fik SWR ned på 1:1,2 hvilket gjorde at vi havde ”Tøffelheltene” på 3.770 MHz med flotte 9+40dB.

Der blev målt og testet til den store guldmedalje, med OZ5JAN’s MINI1300 og OZ1HKT’s RigExpert med samme fine resultat. Vi havde disse radioer med til test: XEIGU X510, FT818ND og ICOM 705 plus Jann’ lille SDR modtager.

Vi havde en fantastisk aften sammen hvor bordet var fyldt med måleinstrumenter som amatørerne havde medbragt og vi fik vist alle lært noget.

Til slut lavede formanden OZ7UE John en kop kaffe som han serverede som en kop ”håndkaffe” i haven.  Det var super hyggeligt.

Næste gang Torsdag d. 27 maj foreslog OZ5JAN at vi skal opsætte og eksperimentere med den lille smarte MINI Whip aktive multibånds antenne. OZ9PO Poul medtager glasfibermast på 6 meter som bruges til mast og OZ7UE John, OZ5JAN Jann og OZ1BMO Gert medtager forskellige udgaver af MINI Whip og så må vi teste hvad den duer til.

OZ1BMO Gert

Vi se igen torsdag d. 27 maj der er bestilt godt vejr.