Torsdag d. 13 maj mødes vi ved klubhuset kl.19.00
Håber vejret bliver til udendørs ophold under halvtaget, men husk mundbind og håndsprit, vi skal passe på os selv og hinanden.
Hilsen
John OZ7UE
Den 6. Maj 2021 havde vi radiomøde på Knivsbjerg UHF, hvor vi havde besøg af:
OZ7UE, OZ9PO, OZ9JAN, OZ0BJ, OZ5JAN, OZ1HKT, OZ1ILT, OZ1VW, og OZ1BMO
John OZ7UE, lagde ud med at forespørge om interessen for at mødes igen, og der var stor tilslutning til at mødes den 13. Maj 2021 kl 19:00 ved klubhuset. Der blev foreslået at medbringe nyt måleudstyr og nye radioer, så vi har lidt at teste på og afprøve.
Jann OZ5JAN, havde forslag om måling af kabler med Mini1300 som han medtager. Brian OZ0BJ medtager et par HD som skal formateres, så der er et lille job for dem der er inde i IT.
Poul har købt kabel i særdeles kraftig kvalitet som skal nedgraves helt ned i baghaven, og han har også erhvervet en ny 3-bånds antenne (VHF-UHF og 6Meter) som han skal have monteret efter udmåling på hans antenne analyzer.
Jan OZ9JAN, har fået styr på modulationen på de gode Motorola radioer og Brian OZ0BJ har fået nyt kabel som skal forbedre støjen fra havnen i Åbenrå.
Jann OZ5JAN, har repareret SWR analyzer for OZ9PO så nu kan Poul få målt sine antenner.
Allan OZ1HKT, har investeret i en ny 3-bånds antenne (VHF-UHF og 23cm) som skal opsættes snart, Allan har også bestilt nye pærer til sin Kenwood 2000 der er blevet lidt mørkelagt i den ene side af displayet.
Hans OZ1VW, havde fået en hjælpende hånd til skift af HD i PCén som skulle have ny SSD HD.
Gert OZ1BMO havde rodet med sin nye Mini1300 analyzer som har fået opgraderet til nyt firmware og blevet grundigt kalibreret, Gert går også og venter på en ny GPS enhed til sin IC9700 som skal implementeres i stationen, som derefter vil kunne udregne afstanden til andre D-star amatører.
Vi fik snakket i over 2 timer denne gang, så der er sikkert meget der skal snakkes igennem på vores næste FYSISKE møde på torsdag, det bliver rigtig dejligt at se Jer alle igen….
Lige her til sidst har jeg sakset et lille link til en meget spændende QRP radio på 10W som er lavet i Rusland, men med en uhyre flot finish og design, den virker virkelig gennemført. Vi har altid sagt at Russisk elektronik er noget klodset bras, men prøv lige at tjekke den her ud:
Vy73 de OZ1BMO
Gert