Introduktion til satellitter
At køre over satellit er en spændende og udfordrende del af amatørradio. Satellitter har været en del af radioamatørernes verden siden Oscar 1 blev sendt i kredsløb om Jorden i 1961. Radioamatørerne har mulighed for at udvide deres rækkevidde ved satellittens hjælp. Når en radioamatør sender via en LEO (Low Earth Orbit) satellit, som befinder sig 1000 km over Jordens overflade, får han/hun et kæmpe dækningsområde!
Næsten alle satellitter, som kommunikerer på amatørbåndene, har et kommercielt formål foruden amatørradio. Det kan være et universitet, hvor de studerende bygger en cubesat (10 cm x 10 cm x 10 cm), som indeholder et videnskabeligt eksperiment. Den lille satellit sender telemetri ned til Jorden og har en 2m/70cm transponder indbygget. I den anden ende af skalaen har vi QO-100, som er en stor og dyr TV-satellit, hvor radioamatørerne har fået stillet en af transponderne til rådighed.
Doppler-effekt er det fænomen, at en signalkilde i bevægelse tilsyneladende øger frekvensen, når den nærmer sig modtageren, og tilsvarende mindsker frekvensen, når den fjerner sig fra modtageren. Frekvensændringen er større, jo hurtigere signalkilden bevæger sig i forhold til modtageren.
Eksempel 1: Det lyder som om frekvensen på sirenen stiger, når en ambulancen nærmer sig iagttageren, og falder, når den fjerner sig fra iagttageren. Eksempel 2: En LEO satellit har et doppler-skift på 18 kHz på 435 MHz, når den passerer hen over din QTH. Eksempel 3: En geostationær satellit har ikke doppler-effekt, da satellitten står stille i forhold til en iagttager på Jorden.
Doppler-effekten kan udlignes ved at ændre transceiverens sendefrekvens (eller dens modtagefrekvens), enten manuelt eller ved hjælp af et computerprogram, som styrer transceiverens frekvens via CAT (Computer Aided Tuning).