• QRV på 47 GHz

    How-to Kategori: 
    For en del år siden overtog jeg et 47 GHz portabelsetup fra den tidligere PROCOM-gruppe. Med møje og besvær lykkedes det at lave en enkelt forbindelse over ca. 20 km hen over Lillebælt. Tilbage i 1990-erne, hvor denne station blev lavet, var det almindeligt at anvende en harmonisk mixer, som kunne blande både op og ned. Der var ikke noget filter, så der blev sendt og modtaget også på spejlfrekvensen. Resultatet heraf var en ringe følsomhed og et lavt TX-output på 150 µW. Frekvensstabiliteten var trods en OCXO ringe.

    I dag ser verden noget anderledes ud. Der findes en masse spændende komponenter, som dog ikke er anvendelige af den almindelige radioamatør, da de kun findes som chips, som skal bondes for at få forbindelse med dem. DB6NT har udstyr hertil og har sidste år bragt en ny transverter på markedet. Den anvender IQ-mixere, så filtre er unødvendige, og det indbyggede PA-trin giver >30 mW output. Gode eksemplarer >100 mW.

    Da jeg sidste år løb over et par WG-switche i Weinheim, så faldt jeg for fristelsen og anskaffede en MKU 47 G2. Blokdigrammet viser, hvordan jeg har bygget et nyt portabelsetup baseret på den nye transverter, stumper fra det gamle setup samt diverse surplus.For at sikre en stabil frekvens er DF9LN OCXO-en på 122,250 MHz blevet låst til en G3RUH GPSDO på 10 MHz via en OZ5N PLL. Antennen er en 30 cm parabol fra en 39 GHz mikrobølgelink. Den her anvendte bølgeleder er WR28, som bruges mellem 26,5 og 40 GHz, men som fint kan anvendes på 47 GHz. Dette kræver dog noget tilpasning af flanger, da transverteren har WR19 porte. Dog har jeg ikke kunnet måle nævneværdige tab.

    Setup-et er nu klart til brug, så skeds imødeses.

    http://oz1ff.dk
    http://oz5n.dk
    http://shop.kuhne-electronic.de/...
    http://www.jrmiller.demon.co.uk/...
     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.5 (533 votes)