• Maker Faire - En mulighed

    Kategori Artikel spalte: 
    Tags: 
    Maker bevægelsen er kommet for at blive og den vokser sig MEGET hurtigt stor og omfangsrig.

    Jeg besøgte d. 10 juni 2017 https://maker-faire.de/berlin/ og blev meget imponeret over hvor stort det var.
    Over 200 stande med alt muligt elektronik og teknik.

    En af de ting som gjorde mig oprigtigt glad var at se den entuiasme som DARC lagde for dagen. De gjorde MEGET for at fortælle om det at være radioamatør i 2017 og hvad det kunne bringe af gode oplevelser og lærdom.
    De havde tænkt på at der nok ikke skulle snakkes så meget rævejagt og HF contest men meget mere om at bygge alt muligt elektronik og om satellit kommunikation. Selvfølgelig viste de ISS omløb på en stor skærm så man kunne se hvor ISS var henne lige nu og få en snak om hvad vi som radioamatører kan bruge ISS til ... Imponerende og de gjorde akurat som jeg tidligere har holdt foredrag om og skrevet om. laugh

    En anden oplevelse som gjorde mig glad var en radioamatør som havde en stand hvor han solgte komponenter. Et MEGET stort skilt hang hen over hans stand.
    "1.st Generation Maker"
    Han havde mange kunder og snakkede med mange og tror også han solgte en del - Og så gjorde han mig stolt og glad. Han var blevet en del af Maker Bevægelsen.

    Grunden til at jeg besøgte Maker Faire Berlin var at Vordingborg MakerSpace havde fyldt 2 biler med 3 unge knægte og 6 ældre knægte, for at besøge denne messe og blive inspireret.
    De 3 unge knægte var helt vilde med alt det de kunne få lov at lave / prøve og der blev loddet og samlet og tænkt en masse.
    De lærte lidt om at man kan lave en elmotor ud af et batteri, lidt lakeret kobbertråd, et par stykker sølv tråd og en magnet. 
    og du kan jo tænke lidt over hvordan den virker og skrive det nede i kommentar boksen smiley
    En sjov og lærerig ting som man kan opleve i Maker Bevægelsen.

    Fremtiden er helt fantastisk - ALDRIG har så mange unge og ældre været interesseret i SELV at lave elektronik / mekanik / teknik på en gang og det er en fornøjelse at se hvad 3D printere, CNC fræsere / laserskærer kan frembringe. Man bliver vildt inspireret og jeg skal i de næste dage eksperimentere med noget af det jeg så og købte dernede laugh
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.7 (347 votes)
  • Radioamatører og Makerspace hånd i hånd

    Kategori Artikel spalte: 
    Tags: 
    Hvis du trykker på denne video vil du se hvordan der så ud tirsdag d 6/12-2016 i Vordingborg Makerspace.

    Der bliver undervist i lodning, elektronik, programmering, 3D print, laserskæring, 3D scanning og meget meget mere, hver tirsdag og torsdag aften.

    Nogle ville måske syntes at MakerSpace og Experimenterende Danske Radioamatører ikke hører sammen.
    Der er efter min opfattelse HELT forkert, og det har jeg nu holdt 2 foredrag om. Et hos EDR amager og et på ATF fyn.
    Det er NETOP en kæmpe mulighed for at udbrede kendskabet til det at være radioamatør og hvis du kigger efter på videoen vil du faktisk se flere af slagsen.
    Erik OZ9ABQ formand for OZ8SMA Sydsjælland Møn afdelingen
    Hans Otto OZ2HNS Kasser samme sted
    Brian OZ1BV som vi alle kender som flittig tidligere spalteredaktør i OZ og nu med på holdet bag EDR.dk
    Jørgen - ny radioamatør som jeg ikke kan huske call på - han blev radioamatør fordi han kom i MakerSpace og nu kommer i OZ8SMA
    undertegnede som er idemanden bag MakerSpace Vordingborg.

    Hele opgaven går ud på at finde en vej ud i offentligheden med det som "vi kan".
    Her handler det om ikke at være for snævre i vores udsyn. F.eks. så er der jo radiobølger i ALT nu om dage, så lad os da demonstrere hvordan en robot kan styres ved hjælp af radiobølger og i den ombæring snakke lidt om antenner og hvordan de virker. Vi kunne også være de første til at undervise i hvordan man fik en trådløs router til at have et større dækningsområde ved at "hacke" antenne på den - hvem skulle ellers underholde " de uindvidede " i denne fornemme diciplin, hvis ikke vi skulle. 
    Og prøv lige at sætte en annonce i avisen - "KURSUS AFTEN - sådan får du din trådløse router til at række dobbelt så langt" .....Hvor mange tror du ville komme laugh
    Hvis du allerede har prøvet " Fieldday - kom og oplev en radioamatør" så ved du at den sælger ikke mange billetter.

    Vi skal opfatte MakerSpace som en kæmpe mulighed af potentielle "kunder i butikken" - De er ALLE Elektronik, Data og Radio interesserede....Og især hvis vi hjæper dem lidt på vej......

    Efter min opfattelse er det værste vi kan gøre IKKE at indvolvere os med disse grupper, da vi så mister chancen for at præsentere vores elskede hobby.

    Herunder ser du nogle af de slides jeg brugte ....Har du lyst til at se flere så mail og lad os se om vi ikke kan finde en aften i 2017, hvor jeg kommer forbi jeres lokalafdeling og fortæller om hvordan vi fik succes i Vordingborg.

    Dette var et af mine bidrag til hvordan fremtiden kunne se ud for EDR - Giv gerne din kommentar men endnu bedre lav en artikel med dine gode forslag.

    EDR noget vi giver til hinanden

    Hjalmar Skovholm Hansen
    OZ1JHM




     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.6 (427 votes)