• Status pr. 25.juni.:
    Den er at Brian, lidt ufrivilligt, er blevet nød til at forblive et par dage ekstra i Singapore, da en tændspole til en af cylindrene på flyveren skal udskiftes. Derfor flyver han først videre til Indonesien på onsdag d.28.juni.. hans ATU til HF har også problemer, men den udskiftes i Australien...


    WB6RQN, Brian Lloyd
    , er nu d.13.juni, nået til Oman, under sin flyvning rundt om jorden i en lille sportsflyver.
    Anledningen til flyveturen, er fejringen af 80 året for en tilsvarende flyvning, udført af Amelia Earhart i 1937.
    Hun kom dog aldrig hele vejen rundt, og er den dag idag stadig forsvundet et sted i stillehavet.
    På dette link kan der ses lidt info-video om projektet.: 

    https://www.facebook.com/AmeliaE...

    Brian har også en HF-radio med i flyet, og vil under sin rejse være qrv på 14346khz, og 18117,5khz. Usb, dog skal han kaldes med HF-Link programmet HF-ALE som er lidt specielt. Mere om dette på hjemmesiden http://hflink.com/

    Omkring udstyr, antenne m.v. i flyet, kan det findes her.: http://projectameliaearhart.org/...
    ------------------------------------------------------O-O-O--------------------------------------------------------
     
    I søndags kl.2108 dst, have undertegnede en fin forbindelse kortvarigt med Brian på 20m, og kun med 100w, da han fløj over Nigeria.

    Et foto-plance qsl-kort for forbindelsen..




















     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.5 (277 votes)
  • Contestresultater for juni 2017

    Kategori Artikel spalte: 
    Tags: 
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.5 (264 votes)
  • 100 Watt og en tråd

    Kategori Artikel spalte: 
    Landsforeningen ”Experimenterende Danske Radioamatører” vil gerne have nye medlemmer, hvilket naturligvis vil være ganske fint. Uden medlemmer og tilgang af nye, så dør foreningen stille og roligt.
     
    En ting som jeg undrer mig over. I medlemsbladet ”OZ” og nu også på denne hjemmeside bringes ofte artikler og fotos om radioamatører og deres udstyr, desværre ofte i den dyre ende, sjældent om ”almindelige” amatører med deres noget mere sparsomme udstyr og antenner, så derfor denne artikel.
     
    Hvis jeg nu var helt uden viden om amatørradio og gerne ville forsøge mig udi denne skønne hobby, ville jeg nok hurtigt komme ned på jorden igen. Antenner og master til flere hundredetusinde kroner og radiostationer til samme beløb!
    Det er min pengepung ikke til. Så det ville nok ende med, at jeg ville kører ned til Harald Nyborg for at købe et sæt walkie-talkies til nogle hundrede kroner.
     
    Så galt behøver det ikke at være, en god brugt station kan fås for et par tusinde kroner. Man behøver jo ikke starte med en Rolls-Royce bare fordi man lige har fået ratholderbrev, vel?
     
    Tråd antenner kan laves for ganske få kroner og selv en fabriksfremstillet tråd antenne kan fås for godt en tusindelap.
     
    Og jo, du kan sagtens kører DX på HF med 100 Watt og en tråd antenne.
     
    Men først lidt om min baggrund og historik.
     
    Mit første møde med kommunikationsradio fik jeg som 10-11 åring, da min ældre broder blev soldat. Spændende var det, at overvære hans træning med en morsenøgle og en tonegenerator, når han en sjælden gang var hjemme.
     
    Da jeg næsten samtidig så en dansk spillefilm, “Én pige og 39 sømænd” hed den, så besluttede jeg mig til, at blive telegrafist, når jeg blev voksen.
     
    Helt sådan blev det nu ikke, men da jeg alligevel nåede den alder, hvor jeg skulle aftjene min værnepligt, tegnede jeg kontrakt med Forsvaret og her fik jeg min uddannelse som militær landtelegrafist.
     
    Meningen var så, at denne skulle konverteres til et civilt certifikat, når jeg på et tidspunkt ville forlade Forsvaret. Desværre, eller måske heldigvis, kom jeg til at træde i en meget stor vandpyt og opdagede, at jeg absolut ikke var søstærk, så det planlagde blev skrinlagt. I stedet fik jeg job hos et daværende regionalt teleselskab som teletekniker. Her var jeg så i knap 32 år.
     
    Allerede medens jeg var soldat, meldte jeg mig ind i EDR og fik et DR-nummer, OZ-DR1651, men kort tid efter, at jeg forlod Forsvaret syntes jeg, at der manglede noget, nemlig at kunne “daske” til en morsenøgle og det at kunne kommunikere med andre på denne facon.
     
    Altså ansøgte jeg om en amatørradio-licens, som kom i hus i maj 1973. Morseprøven var ikke noget problem, da jeg havde en attest fra Forsvaret på 125 tegn/m. Til gengæld var den tekniske prøve lidt af en udfordring, men det lykkedes at bestå C-licens prøven. Teknikken er ikke min stærke side, men det er også kommunikationen der er min interesse.
     
    Nu var penge ikke ligefrem noget som hang på træerne, så der skulle findes noget billigt. Fik fat en gammel SM19/SMH station for 300 kr. men der var kun liv i modtageren, senderdelen var defekt og det lykkedes aldrig at få den til at virke.
     
    Så i stedet blev der købt en Ten-Tec PM2B for kr. 850 hos OZ4SJ (sk). Sjov lille station til 80, 40 og 20m og med 2 Watt udgangseffekt. Fik i handlen også en anden udgangstransistor, så udgangseffekten blev forøget til ca. 5 Watt.
     
    DX var ikke ligefrem sagen med en C-licens og fik da også det råd fra en ældre medamatør, at jeg nok også lige skulle vente med det, indtil jeg var “optrænet” i stationsbetjening og lært den lidt specielle jargon udi amatørradio.
     
    Det blev til et par hundrede EU QSO’er, men dog en enkelt DX, en UA9, med 5 Watt og en meget simpel dipolantenne spændt ud mellem 2 tagvinduer på tørrelofterne (vinkelhus og i 6. sals højde). Vi boede i stuen og med RG58U som fødekabel, så var der nok ikke meget tilbage af de 5 Watt, når de nåede antennen, hi hi.
     
    Efter et år fik jeg så udskiftet C-licensen med en B-licens. Min QRP station blev udskiftet med en brugt FT-200 (100 W) fra Yaesu (kr. 2500 = næsten en månedsløn) og så kom der lidt mere fart i DX’erne, dog uden at jeg gik målrettet efter disse. På det tidspunkt boede jeg i en boligblok i Valby (København) og blev lidt udfordret af TVI/BCI.
     
    Så aktiviteten var ikke den største, da denne p.g.a. TVI skulle foregå om natten og det var just ikke heldigt, når man skulle op klokken sort om morgenen for at tage på arbejde. Så det var mest i weekenderne at jeg var aktiv.
     
    Senere flyttede jeg til Ballerup, lidt uden for København, men her var antenneforholdene og TVI/BCI endnu værre end i Valby, så stationen blev udskiftet med en Atlas 210x, som på det tidspunkt var en af de få stationer, der kunne spændingsforsynes med 12 VDC. Min bil blev så min QTH de næste mange år.
     
    Stationen var splinterny og kostede ca. 5500 kr. plus efterfølgende omkring 700 kr. til en PSU. Købt hos OZ5GF i Nykøbing F.
     
    Dette var dog noget besværligt, så interessen for amatørradio dalede en hel del. Samtidig blev mit arbejde mere omfangsrigt med tilkald på alle tider af døgnet, overarbejde o.s.v.  Så jeg gik QRT i 1991.
     
    I 2009 gik jeg på efterløn og nu skulle der gang i amatørradioen igen. I mellemtiden var jeg flyttet til Sydsjælland og der var langt til gen- og naboer. Desværre kom et par blodpropper i vejen, så antenneopsætningen måtte vente.
     
    I 2011 fik jeg endelig sat en antenne op, en FD4 Windom fra Fritzel. Samtidig havde jeg fået en FT-101ZD ganske billigt på en auktion. Så nu skulle der hentes ca. 20 års inaktivitet hjem. Denne QRT-periode refereres ofte som “Det sorte hul i mit liv”, hi hi.
     
    Mange ting havde ændret sig, det skulle man lige vænne sig til.
     
    Fingrene var blevet mere stive og hørelsen var heller ikke den samme. Jeg var da også spændt på, om jeg nu kunne huske CW, både afsendelse og modtagelse. Tyve år er da lang tid uden CW.
     
    Efter et par timers øvelse viste det sig, at jeg stadig kunne kører 100 tegn/m i afsendelsen, medens det kneb lidt mere med modtagelsen. Efter nogle dage kom det dog på plads og kan i dag kører 125-130 tegn/m uden de store problemer. Og naturligvis uden brug af en PC.
     
    Jeg skal dog pointere, at hastigheden ikke spiller den store rolle. Vi er amatører og ikke professionelle. De fleste amatører afpasser hastigheden efter den langsomste.
     
    FT101ZD’eren holdt dog ikke længe, så den blev udskiftet med en brugt FT-840 til et par tusinde via brugtgrej.dk. En god radioven fra Ukraine var meget interesseret i den gamle FT101ZD og han mente, at han kunne reparere den.
     
    Det er da lykkedes at mere end 3-doble mit antal at kørte lande, her i blandt lande, som jeg før i tiden anså som umulige at få fat på.  FT-840’eren var god for ca. 6000 QSO’er, men da jeg fik en del penge i erstatning, syntes jeg, at jeg ville forkæle mig selv lidt. En ny og jomfruelig Elecraft K3 blev købt og FT-840 nedgraderet til reserve-station, senere blev den udlånt og derefter solgt.
     
    Nøglerne der benyttes er Vibroplex Square Racer, Vibrokeyer og Vibroplex Original, de 2 sidstnævnte købt brugt, men mindre kan gøre det, en ganske almindelig gårdpumpe er udmærket. Blot kan jeg p.g.a. gigt i håndleddene ikke længere benytte en sådan.
     
    Forskellen mellem K3’eren og FT-840’eren er stort set ens, blot er farven til forskel. K3’eren kan lidt mere og er nyere i teknik, men er ren luksus. FT-840’eren lever videre i bedste velgående i Nordjylland.
     

    Mit shack. (PC’en er kun til logging og QRZ.COM).
     
    Længste QRB er ZL7, Chatham Island på 17m, hvilket vist nok er det længste man kan komme væk fra OZ-land. Stationen var K3’eren med 100 Watt ud og antennen en Carolina Windom CW80 med fødepunktet i 12 meters højde, enderne lidt lavere.
     
    Da jeg gik QRT i 1991 havde jeg kørt 72 lande, nu i 2017 er antallet 270 kørte lande, hvoraf de 262 er bekræftet med QSL, enten som papir QSL eller på LoTW.
     
    Det er altså muligt, at man med forholdsvis simpelt udstyr og antenner, kan kører DX med succes. Det kræver blot lidt tålmodighed, lidt erfaring og naturligvis lidt/meget held og fair udbredelsesforhold.
     
    Jeg synes ikke der er nogen udfordring i, at kører med 1 kW og antenner som Lyngby Radio ville være misundelige over. Ej heller er min pengepung til det.
     
    Misforstå mig korrekt, jeg har intet imod 1 kW og store antenner, hvis ellers indehaveren har den fornødne licens/certifikat til det, jeg synes blot at udfordringen mangler.
     
    M.h.t. diplomer, har jeg før i tiden anset det som værende alt for besværligt. At skulle sende QSL kort i større mængder til Langtbortistan og måske ikke få dem tilbage igen, synes jeg var for bøvlet.
     
    Men med fremkomsten af LoTW, og eQSL for den sags skyld, er det jo blevet noget lettere. Dog er det jo ikke alle, som er tilmeldt disse tjenester. Det kunne måske være en ide, om alle Dxpeditioner obligatorisk skulle være tilmeldt, men det er et fromt ønske, hej.
     
    Jeg har nu DXCC på CW og endossement 250 lande + DXCC på 12m, 15m, 17m, 20m, 30m og 40m CW. Det kniber lidt med 10m og 80m, mangler omkring 35 QSL for hver af disse bånd.
     
    Så hvis DU er til DX med simple midler, så er det bare på med vanten. Det kan sagtens lade sig gøre.
     
    Nuværende rig: Elecraft K3, 100 Watt ud. P.g.a. flytning er antennen p.t. en "fieldday-style" dipol i 6 meters højde, ellers har jeg haft en Carolina Windom CW80 de sidste 2-3 år.
     
    Trods den ringe højde på min “fieldday-style” dipol, så har jeg da haft QSO med West Malaysia og Midtvest-USA, samt flere andre DX på 40m.
     
       
    Min antenne, Carolina Windom CW80                         
     
     
    73 og god DX jagt.

    OZ9XU, Verner

     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.8 (391 votes)
  • Vælg et godt kaldesignal

    Kategori Artikel spalte: 

     

    Vælg et godt kaldesignal
    Det hører man tit, men, hvad er et godt kaldesignal?

    Det spørgsmål kan have mange forskellige svar. Man har stort set frit valg, når man skal vælge sit kaldesignal, eller call, som det også benævnes efter det engelske callsign.

     

    Lad os begynde med at definere, hvad et kaldesignal egentlig er for en størrelse.

    Det giver måske sig selv for nogen, men lad os i det fald repetere et kaldesignals opbygning.

     

    Her er et kaldesignal: OZ7AM. Det består at et præfiks og et suffiks. Præfikset er OZ7, suffixet er AM.
    Her er et andet kaldesignal:
    5P7Y. 5P7 er præfikset, Y er suffikset.

     

    I et andet land kunne et kaldesignal se således ud: DL3DXX.

    Her er
    DL3 præfikset, og DXX suffikset. Her betyder DL3 at stationen er tysk DXX er unikt for den enkelte station. Man kunne også støde på DM3DXX, da Tyskland lig Danmark har flere præfikser, der alle indikerer at det er Tyskland, der er tale om for fx DL og DM, og Danmark for fx OZ og OU.

     

    Så langt, så godt.

     

    I et tredje land kunne man måske hedde UA3AGW. Som udgangspunkt er UA3 præfiks, og AGW suffiks men, omtalte land (Rusland) er meget stort, så der har man underinddelt landet yderligere, således at UA3 henviser til en særlig region. A’et til en subregion og AW til den pågældende station. Man har altså ikke megen frihed i valg af kaldesignal her, af rent administrative årsager.

     

    Men, nu bor vi jo i Danmark, og her har vi en yderst liberal kaldesignalspolitik. Energistyrelsens kaldesignalsgenerator kan lave et tilfældigt kaldesignal til dig (når du er logget på med NemID).

    Her er en række eksempler på kladesignaler, der kan ansøges om, og som er fuldt lovlige:

     

    OZ35MV

    5P73J

    OZ934F

    OU9W3C

    5Q17B1

     

    Er disse kaldesignaler gode kaldesignaler? Det kunne være et spørgsmål om smag, og for begynderen er det ikke let at afgøre.

     

    Som udgangspunkt anbefaler ITU (International Telecommunications Union) at amatørradiokaldesignaler aldrig slutter på et tal, og aldrig består udelukkende af bogstaver. Dette har været praksis i rigtig mange år, og derfor hersker der en fremtrædende opfattelse af kaldesignaler i amatørradio, som havende følgende form: XX#YYY. Her benævner XX to bogstaver i præfikset, # et tal og YYY tre bogstaver i suffikset som i DL3DXX.

    Sådan er rigtig mange kaldesignaler opbygget.
     

    Der findes dog også former som XX#Y som i OZ5E, X#Y som i D4C, #X#Y som i 5P7Y, eller X##Y som i C52T. Dette afhænger naturligvis af det givne lands politik på området. Somme tider kan man læse licensklasse, geografisk område, årstal for licensens udstedelse eller noget helt fjerde, bare ved at se på kaldesignalet.

     

    Da amatørradio som udgangspunkt handler om kommunikation, vil det være fornuftigt at vælge et kaldesignal, der overholder disse standarder, selvom lovgivningen på området er meget liberal.

    Jeg kan derfor afsløre at min liste fra Energistyrelsens hjemmeside består af upraktiske kaldesignaler. Man vælger strengt taget sit navn, når man vælger kaldesignal, og derfor er det bedst at vælge et godt ét fra starten.

     

    I Danmark kan vi vælge mellem 5P, 5Q, OU, OV og OZ som de første to karakterer. Herefter er der frit slag så længe kaldesignalet er ledigt, og den totale længde ikke overstiger syv (7) tegn. Om et kaldesignal er ledigt, kan man undersøge her:

     

    https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ENS/Ansoegning_om_tilladelse_til_frekvensanvendelse

     

    Med tanke på at den generelle opfattelse af et dansk kaldesignal er OZ#1-3X -- altså OZ efterfulgt af ét tal og dernæst ét til tre bogstaver, er dette en god model at starte med.

     

    Men, tænk også over hvor let det er at bogstavere. Prøv at sige Sierra Zulu Quebec ti gange hurtigt det skal du nok ikke have som suffiks.

    Hvad så med; Five Papa Three Sierra Zulu Quebec (5P3SZQ) lyder det godt og mundret? Ikke just.

     

    Mange er fristet til at at vælge deres initialer som suffiks. Jeg gik og drømte om OZ5ARH. Den dag i dag er jeg meget glad for at jeg ikke valgte dette. Alpha Romeo Hotel er lidt af en tongue twister, og det bliver ikke nødvendigvis nemmere for folk at huske det, bare fordi det tilfældigvis repræsenterer forbogstaverne i dit navn slet ikke ude i den store verden.  

     

    Måske du også overvejer at komme i gang med morse (CW/telegrafi). I så fald er der flere ting at tænke over. Undgå noget der indeholder for mange prikker. Se på morsealfabetet og overvej hvad der kunne lyde godt. Er du musiker er det ingen sag at høre, men jeg er meget tilfreds med mit eget:

     

    OZ7AM: ---  --.. --... .- --

     

    Det har en vis symmetri, og hviler i sig selv. Det er naturligvis også et spørgsmål om smag. Meget kan lyde godt, men ikke alt er lige let at sende:

     

    OZ5ARH: ---  --..  …..  .-  .-.  ….

     

    uha, en masse prikker! Der skal ikke rystes meget på hånden, før man får lavet for mange eller for få. Kaldesignaler der ender på E (en enkelt prik) eller K (der på morse betyder ‘kom’), er også upraktiske, da tegnene kan overhøres eller deres rolle kan misforstås.

     

    Præfikser der indeholder 5P eller 5Q er ved at blive almindelige men de skaber stadig forvirring på båndene. Min personlige holdning er at OU, OV og OZ er de bedre valg. Husk på at du får mange flere muligheder, hvis du vælger OU eller OV, da disse ikke har været tilladt ret længe, og der derfor er mange ledige kaldesignaler med disse præfikser.

     

    Selvom jeg er glad for OZ7AM, er dette M somme tider en pine, fordi Mike er så kort. A bliver ofte hørt som D (Alpha misforstås som Delta, utroligt nok). I Amager-afdelingen af EDR har vi kaldesignalet OZ7AMG. Alpha Mike Golf.

    Golf til slut er frygteligt, da mange simpelthen overhører det. Derfor skiftede vi til OZ7A, da dette blev ledigt hvilken befrielse.

    Tænk derfor også over at disse enstavelsesord i ICAO-alfabetet kan være svære at høre. Endvidere har mange danskere og udlændinge svært ved tallet 3,
    three, og 4, four, da th-lyden og det berygtede ou ikke findes i vores og mange andre sprog. Det kan blive meget trættende at gentage.

     

    Slutteligt er der noget i amatørradio der hedder contest. Dette ord, engelsk for konkurrence, antyder at det kan komme til at gå stærkt. Det er konkurrencer alle frit kan deltage i, hvor det gennemgribende formål er at lave så mange forbindelser som muligt indenfor 24 eller 48 timer og logge dem korrekt.

     

    Derfor kan man overveje om man ikke burde begrænse sig til fem tegn totalt, fx OZ7AM, eller færre, fx OU4X, for at lette afviklingen af QSO’erne og spare tid.
     

    Ét bogstav mindre sparer måske ikke så forfærdeligt meget tid ved første øjekast, men hvis du sætter dig ned og siger det tusinde gange, kan du jo prøve at tage tid på det altså er det ikke helt uvæsentligt. Det er ikke ualmindeligt at lave over 1000 forbindelser i en contest! Men, mere om dette får du en anden gang.  

     

    Lav gerne en liste over kaldesignaler, du kan lide, og overvej fordele og ulemper ved dem hver især, med tanke på ovenstående, og kog den ned til et par stykker, og gå og sig dem for dig selv. Det virker måske lidt mærkeligt, men det er i praksis et godt grundlag at tage beslutningen på.

     

    Jeg vil ikke skrive en liste af ‘gode’ kaldesignaler det ville blive for subjektivt, og det skal du selv finde ud af.

     

    Formålet med nærværende artikel er blot at hjælpe dig til at undgå de værste faldgruber

     

    Husk også at der ikke er noget i vejen for at skifte kaldesignal, dersom du finder, det du har fået er dårligt men, det er din identitet på båndene det handler om, så det er bedst at vælge noget du kan leve med fra starten. Det vigtigste er at du er glad for dit kaldesignal, men dit liv bliver meget lettere af at vælge noget letgenkendeligt, der er let at sige.

     
    Artiklens billede viser et QSL-kort fra en station med et af de mærkeligste kaldesignaler i historien, JY1 -- den tidligere konge af Jordans kaldesignal som konge kan man naturligvis hedde hvad man vil, og behøver naturligvis ikke et suffiks!
     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.7 (334 votes)
  • Vælg det rigtige antennekabel

    How-to Kategori: 
    Antennekabel er andet en prisen, få her et par gode råd med på vejen inden du skal ud og købe nyt.
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.7 (352 votes)
  • How-to Kategori: 
    Tags: 
    Hvorfor ikke bruge den gamle fiskestang til noget fornuftigt.
    Se her hvordan man kan lave en fin 20 meter antenne.
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.4 (304 votes)
  • Hvilken HF Contesttype er du?

    Så fik jeg overskredet den gamle rekord på 2 millioner point :-)
    Kategori Artikel spalte: 
    CONTEST TAKTIK - Opstart 1     
    Af OZ1BII Henning Andresen      


    Hvilken Contesttype er du?
    Du kan dyrke radiosport på mange forskellige måder og jeg er sikker på der ikke er to amatører som bruger nøjagtig de samme metoder og har de samme forventninger til Contester. Jeg har prøvet at dele det op i nogle kategorier for at give et lille indtryk af forskellene i deltagernes "typer".
     
    THE OLD FASHION WAY - Du har din radiostation og du har blyant og papirlog.
    THE NEW WAY SIMPLE - Du har din radiostation og du har en computerlog.
    THE NEW WAY ADVANCED - Du har din radiostation og du har din computer som styrer radio, afsendelse, rotor og andet udstyr.
    THE PROFESSIONAL WAY - Du har flere radioer med computerstyring af alt udstyr inklusiv Clusteropkobling og internet.
     
    Der er selvfølgelig flere muligheder, men de ovennævnte kan vel groft siges at dække det meste.
    Ofte starter du med at køre contest i den øverste gruppe - du skal lige prøve at se hvad det er for noget og hvordan du afvikler QSO'er og rapporter. Er du vant til at arbejde med computer er der ikke langt til næste skridt hvor du taster direkte ind i det contestprogram du har valgt at anvende. En stor lettelse af arbejdet da de fleste programmer kan levere en færdig fil (som regel Cabrillo format) som simpelthen er klar til at sende til arrangørerne.
    Hvilket program du vil anvende er op til dig. Måske har du allerede et logprogram som kan bruges til contester og ellers er der mange derude at vælge mellem. Jeg bruger UCXLOG.
     
    Efterhånden som du bliver bidt af contester stiger dine ambitioner og du anskaffer måske udstyr til at styre afsendelse af rapporter og mere avanceret radiostyring så du efterhånden styrer det hele fra computeren. Her er der mange forskellige muligheder så der er nok at gå i gang med for en eksperimenterende amatør   :o)

     
    ________________________________________
    Stationsopbygningen
    For at køre contest har du brug for noget udstyr og fordi der er forskellige kategorier at deltage i er der forskellige behov.
     
    Jeg har følgende udstyr:
    • Elecraft K3 med ATU 100W.
    • 20 meter lang trådantenne hængt op som Inverted-L med en magnetbalun i bunden og toppen i 12 meters højde. Den dækker 10M-160M med skiftende SWR.
    • Lenovo computer X301 med Logprogrammet UCXLog. Jeg taster direkte ind i programmet som får frekvensen fra radioen via CAT forbindelse.
    Det medfører at jeg som regel deltager i kategorien Low Power All Band og det fungerer fint for mig THE NEW WAY SIMPLE.
     
    Mit normale setup er:
      o  Antenne 20mtr wire Inv-L up 12mtr
      o  Transceiver Elecraft K3
      o  CW Paddle
      o  PC med logprogram UCXLog og frekvensaflæsning fra radio
     
    Jeg er ikke en erfaren contester og jeg kan endnu ikke overskue at lade computeren styre hvad jeg sender - det skal der simpelthen mere øvelse til. I stedet for at automatisere har jeg valgt at vedligeholde og udvikle min brug af CW Paddle og, ikke mindst, at forberede mig strategisk til contesterne.  Det kan du læse mere om længere nede.
     
    Den mere erfarne contester lader computeren styre radiostationen og afsendelse af rapporter samt visning af en masse data på skærmen. Her er det nødvendigt med forskellige interface mellem computeren og radiostationen og der findes mange slags bokse som kan klare det. MICROHAM er et populært mærke og bruges af mange amatører. Også SIGNALINK har flere populære modeller at vælge mellem.
    DETTE LINK er der en udmærket sammenligning af nogle forskellige interfaces.
    Jeg vil, i en senere artikel, komme ind på mere avanceret udstyr.
     
     
    ________________________________________
    Forberedelserne
    At forberede sig til en contest kan godt give lidt udfordringer. Der er forskellige ting at tænke på, som f.eks:
     
    o        Radioudstyr og antenner samt computere og styrebokse og iøvrigt alt hardware.
    o        LOGprogram opdateres og indøves.
    o        Radiorummet indrettes så man kan holde til at sidde der under hele testen.
    o        Proviant - Energidrikke, chokolade og frugt til de små timer.
    o        Opsætte mål og lægge en strategi for at nå målene.
    o        Aftaler med familien om tidspunkter så du ikke forstyrres hele tiden.
    o        Få noget frisk luft lige inden contesten starter så du er klar.

     
    ________________________________________
    Strategien
    Det jeg finder spændende ved forberedelserne til en contest er at prøve at lægge en god strategi for hvordan jeg gerne vil have den forløber. Der er flere faktorer som spiller ind for et godt udfald og her er nogle ideer som du kan bruge:
     
    o     Studere reglerne for contesten - især pointfordelingen
    o     Udbredelsesforhold for den aktuelle weekend
    o     Studere tidligere års resultater af denne bestemte contest og gerne logs fra deltagerne
    o     Tidsplan for hele contesten med hviletider indlagt
     
    I nogle contester er der specielle regler og der kan være bestemte måder at tildele point. For eksempel kan det give ekstra point at køre på de lave bånd og det kan give ekstra point at kontakte bestemte områder. Du skal have med i dine overvejelser om dine antenner egner sig til de lave bånd så du måske skal gøre en ekstra indsats dér, og på den måde forøge dit slutresultat. Eller måske det kan fortælle dig at dine chancer er bedre på de høje bånd og du derfor vælger en kategori herefter.
     
    Det er en rigtig god idé at undersøge frekvensforudsigelserne og udbredelsesforholdene for den aktuelle weekend. Dette kan være en hjælp til at finde ud af om du måske skulle satse på et godt resultat som Single Band i stedet for et skuffende resultat på All Band.
    Du kan finde flere hjemmesider om udbredelsesforhold og jeg benytter bl.a. VOACAP. Det er ikke et helt enkelt emne at studere udbredelsesforhold, men der har været flere gode artikler i bladet OZ ligesom der er tonsvis af artikler på internettet om emnet.
     
    At studere tidligere års forløb af contesten er et spændende arbejde som kan tage ret så lang tid. Start med at downloade så mange deltagerlogs som muligt - helst deltagere som bor i nærheden, har høje score og i samme kategori som du har valgt at deltage i, men også topscore loggene. Det er bedst med logs fra deltagere med QTH nær den QTH du vil bruge, men ikke strengt nødvendigt.
    De oplysninger du skal bruge fra loggene er frekvens og tidspunkt for aktivitet. Herudfra kan du lave dig en statistik over hvornår der er mest aktivitet på de enkelte bånd og hvornår der ikke er meget trafik overhovedet. En tidsplan for contesten er god at have, men den kan være svær at lave og kan næsten aldrig overholdes fuldt ud.
     
    Til min deltagelse i CQ WW WPX CW Contesten i 2012 havde jeg brugt lang tid på at lave en brugelig tidsplan. Ud fra forudsigelserne for udbredelsesforholdene og efter råd fra OX3KQ Jesper, om mulighederne fra Grønland, valgte jeg at satse på Single Op, Low Power, Single Band 20M.
    Jeg hentede omkring 50 af de offentlig tilgængelige logs fra 2011 contesten og sammenlignede dem i forhold til aktivitetstidspunktet og QSO-raten på 20M. Det viste sig meget hurtigt at der var stort sammenfald i hvilepauserne for operatørerne og derfor gav det en rigtig god pejling for hvordan tidsplanen kunne opbygges.
    Ud over de strategiske overvejelser var der også de praktiske. Radiostationen jeg sad på ligger oppe i bjergene og der er ikke mulighed for overnatning eller større forplejning, så det skulle selvfølgelig også passes ind i planen at jeg skulle ned i byen for at spise ordentlig mad - en tur på ca. 40 minutter hver vej.
     
    Min enkle plan var aktivitet: 00-08 + 10-18 + 19-03 + 10-16 + 18-00 = 36 timer med een lang 7 timers sovepause søndag morgen. Planen holdt ikke 100% men den var god at have og jeg er sikker på den var med til at give mig min REKORD I 2012    
     
     
    ________________________________________
    I kampens hede
    Afviklingen af contesten er jo højdepunktet og dét som det hele drejer sig om.
    Når contesten er i gang gælder det om at koncentrere sig og være opmærksom på hvad der sker på båndene.
    Du har lagt en strategi og du har en tidsplan at køre efter, så det behøver du ikke koncentrere dig specielt meget om. Nu gælder det om at skrabe QSO'er sammen og helst så hurtigt som muligt.
     
    Der er forskellige metoder til gode resultater.
    Vær den første på båndet når det åbner for multipliers, som LP.
    Vær på båndet med størst aktivitet for hurtig rate, med HP
    Båndskift ret ofte. En god regel er mindst én gang i timen.
    Kør med en jævn hastighed når du kører RUN.
    Svar den der kører hurtigst i din Pile-Up.
     
    Her kan du finde en god side om Contest-Tactic af EI8IC [Engelsk].
     
     
    ________________________________________
    Efterbearbejdning
    De første contester jeg deltog i, brugte jeg efterfølgende en del tid på gennemsyn af log for at rette eventuelle fejl. Det har jeg dog nu helt opgivet fordi jeg ikke tror at jeg kan finde fejl - forstået på den måde, at jeg jo ikke kan huske noget om de enkelte QSO'er og sætter min lid fuldstændig til, at hvad jeg hører under testen er det der skal stå i loggen.
    Man kan bruge mange timer på opslag på nettet og man kan endda få programmer til at gennemgå loggen for at finde tvivlsomme kaldesignaler, men jeg syntes at loggen skal føres under testen og ikke bagefter.
     
     
    ________________________________________
    Hvorfor Contest?
    Det er et godt spørgsmål, men det enkle svar er: For SJOV
    Så jeg vil ønske dig held og lykke i de tester hvor du deltager.
     
    Billeder til at vise i en roterende box: 
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.4 (364 votes)