• Ny DMR+ Repeater

    Idag 29-12-2016 er Støvring DMR+ kommet igang på 434,6875 -2,0 Mhz CC11 
     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.6 (34 votes)
  • I gang på de digitale net

    How-to Kategori: 

    Hvad skal man bruge? Det er et af de spørgsmål jeg får tit.
    Det er ikke bare lige til at svare på Jeg plejer så at stille nogle modspørgsmål, hvad er budgettet? Hvad vil du DMR, Dstar?
    Når man har fundet ud af hvad man har lyst til er det nemmere at give råd om hvilket udstyr man kan købe nogle, vil bare have det bedste og mange gange også det dyreste, andre kan og vil gerne nøjes med en billig radio.
    Hvad koster det så at komme i gang på DMR, tja man kan købe en Tytera md380, Retevis RT3 som er ens, prisen ligger på ca. 700kr på ebay sendt fra Tyskland, er man ikke så vild med nethandel/ebay kan de også købes her i landet.
    Man kan også vælge at  købe en Hytera eller Motorola radio, de er dog noget dyrere, men kvaliteten er også en tand bedre, men er man i tvivl om DMR er noget for en så start med en TYT/Retevis.

    Der findes flere hjemmesider med  færdige kodefiler til de mest gængse radioer som man kan hente kvit og frit, og det eneste man skal gøre er at fylde sit Call og DMRID i filen.
    Når man så har fået kodet sin radio og fået sig et DMRID er man klar til at komme i gang, vi har i Danmark 3 netværk, DMR+ også kaldet Hytera nettet, Mototrbo nettet og til sidst Brandmeister.
    I efteråret 2016 blev der skabt forbindelse mellem DMR+ og Mototrbo nettene, så man i dag har en fælles landskanal.
    Nu har jeg selv kun leget med DMR+ nettet, så mine oplevelser er ud fra DMR+ nettet.
    På DMR+ har man en lokal kanal og en landskanal, Lokal kanalen er linket til den region hvor man nu bor, Dvs. bor man i Nordjylland er lokal kanalen linket til region 11 men man kan frit linke til F.eks. til en anden region F.eks. Sjælland, ved at taste koden ind for Sjælland som er 4705.

    På DMR kan der være 2 samtaler i gang på samme tid 1 på landskanal og 1 på lokalkanalen
    På Proradio.dk kan man hente kodefiler og software til Hytera radioer, samt har den rigtig meget info om DMR radio.
    Mototrbo nettet har også en god side med info om deres net oz-dmr.net begge sider har meget info om at komme i gang på DMR og kodefiler.
    Der er rundt omkring i landet mange medamatører der gerne hjælper nye i gang og ellers er der Facebook og Yahoo grupper hvor man kan stille spørgsmål og evt. aftale at få hjælp med sin radio.
    DMR+ https://www.facebook.com/groups/601938206548444/ 
    Mototrbo https://groups.yahoo.com/neo/groups/HAM-DMR-DK/info
    Er man mere til Dstar så skal man anskaffe sig en Dstar radio, de findes i flere udgaver.
    Fælles for dem indtil Oktober 2016 er, at de alle kommer fra Icom, Kenwood har i Oktober 2016 sendt deres Dstar radio på markedet.
    Til Dstar radioerne findes der også kodefiler der kan hentes kvit og frit, programmerings softwaren findes til de fleste stationer i gratis versioner og tegninger over kodekabel ligger også på nettet, på Dstar4all.dk findes der alt den info man behøver omkring Dstar samt kodefiler.
    Fælles for DMR og DSTAR er at man skal have et CCS7 nummer/DMRID, Man bruger det samme nummer på Dstar og DMR, så der skal kun søges 1 gang.
    DMRID kan søges om her  http://register.ham-digital.net/ man skal dog huske at sende en kopi af ens licens med når der søges om nummer.
    Når man har fået sit nummer er man klar til at sende på sin radio, når man lige har skrevet sit Call ind, de fleste repeatere er som default linket til DCS004B som er en landskanal så sidder man i Skagen bliver man hørt i hele landet når man laver et opkald, man kan vælge at unlinke repeateren så den virker som lokal repeater, har man linket til en anden talegruppe og ikke fået linket tilbage til DCS004B, er der ingen skade sket, efter 5-10min uden aktivitet linker den selv tilbage til default.
    Man har ligesom på DMR også mulighed for at vælge andre talerum, reflector ved enten at taste en DTMF kode eller have nogle foretrukken lagt i sin kodefil se på Dstar4all.dk hvordan det gøres.
    Dstar4all har de sidste år været på amatørtræf Fyn, Hamday i Esbjerg med en stand hvor der er mulighed for at få svar på sine spørgsmål og trykke på knapper


    Hotspots
    Er man så uheldig at bo et sted hvor der ikke er en DMR eller Dstar repeater, kan man bygge et lille 10mW hotspot.
    Der findes flere muligheder til Bla. Raspberry pi DVmega og DV4mini som begge kan bruges på både DMR og Dstar, C4FM
    Softwaren kan findes på nettet til Windows, Raspberry pi, Linux, hvor der bare skal fyldes nogle oplysninger i programmet om Call, frekvens, navn.
    DVmega kan med den nyeste firmware bruges på timeslot 1og 2 og Dstar.
    Hotspots er beregnet til at dække et mindre område som sin egen bolig, sommerhus og kun med en lille antenne, der er eksempler på man har smidt en højantenne på og så valgt en simplex frekvens som andre også havde valgt i samme by, det giver noget rod.
    Dstar på HF
    Hvad er nu det, Dstar virker jo kun hvis der er internet, iflg. Modstandere af Dstar, det er så også en myte, Icom 7100 og 9100 kan begge køre Dstar på HF båndende, jeg har selv kørt flere stationer i USA, UK, Frankrig, den sjoveste Qso var med Michael OZ5WU, jeg havde parkeret bilen på stranden i Blokhus og kaldte op via et 10M hotspot i Portugal, og fik fat på Michael hjemme i Næstved på hans lokale 70cm Dstar repeater.
    Håber vi høres ved på de digitale net
     
    Links:
    Dvmega:                                    http://dvmega.auria.nl/
    Software til DV4mini:                   http://dv4m.ham-dmr.ch/
    Software til DVmega/DV4Mini       http://www.westerndstar.co.uk/html/downloads.html
    Raspberry pi kan findes hos næsten alle elektronik forhandlere
    Dmr og dstar radioer:                   mwe.dk , Bmradio.dk, dmtonline.dk kinaradio.dk, tytshop.dk
    Kodefiler DMR og Dstar:               Proradio.dk, http://www.oz-dmr.net, Dstar4all.dk
    Et youtube klip lavet af OZ2LPX   https://www.youtube.com/watch?v=5p0JeoCm1dg
     


     



     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.4 (55 votes)
  • Repeater 5, Frekvenser

    How-to Kategori: 

    I ‘gamle dage’ blev repeatere placeret på frekvenser som er delelige med 25 kHz (x00, x25, x50 og x75)


    Da de første digitale D-Star repeatere kom til Danmark i 2009 blev disse placeret i på kanalerne mellem de eksisterende FM analog repeatere.


    Der blev ret hurtigt frigivet et specielt frekvensområde til D-Star (434.5125 til 434.5875 MHz) og nye D-Star repeatere kom til at ligge der.
    Der er nu mere end 40 D-Star repeatere i dette område.


    Da de første DMR repeatere i Danmark i 2014 skulle have anvist frekvens blev det igen i mellemrum mellem de analoge.
    Der er nu mere end 15 DMR repeatere planlagt eller i drift.


    I 2015 begyndte DMRplus repeaterne også at komme, og de blev også proppet ind i mellemrum mellem de analoge.
    Der er nu mere end 25 DMRplus repeatere planlagt eller i drift.


    Metoden med at lægge analoge og digitale repeatere skiftevis viste sig at være en dårlig ide, fordi mange analoge brugerradioer ikke er selektive nok til at udelukke en repeater på en 12.5 kHz nabokanal.


    Dette gav anledning til en del utilfredshed blandt brugerne af de analoge repeatere.


    Repeaterudvalget besluttede derfor på et udvalgsmøde i Fredericia den 8. november 2015 at lave en ny plan, for at skille de analoge FM repeatere fra de digitale, og derved forsøge at undgå forstyrrelser.

    Opdelingen kan ses i skemaet herunder.

    Denne plan i pdf format er vedhæftet og kan downloades.

    Den 27. november 2015 blev der sendt mail ud til repeaterejerne med begrundelse for denne ny plan.
    Planen blev godt modtaget, og i løbet af de første par måneder blev mange repeatere flyttet fra deres gamle frekvens til en frekvens, som passer i den ny plan.

    De ældre krystalstyrede repeatere tog lidt længere tid på grund af leveringstid på krystaller, men der er nu (ultimo 2016) kun 2 repeatere tilbage, som endnu ikke følger den ny plan.
    Alle repeaterfrekvenser i Danmark kan ses her: http://www.oz1ln.dk/kort_og_lister/
     

    Vedhæftede filer
    Liste med vedhæftede filer
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.4 (46 votes)
  • Repeater 4, Bruger tips

    How-to Kategori: 
    Brug af repeatere.

    For at kunne bruge en repeater skal brugerradioen være kodet rigtigt.
    Vil man kun bruge den lokale repeater er det ikke så besværligt, men hvis man vil tage sin radio med rundt i landet (eller verden) er det rart at have den programmeret på forhånd.

    Mange radioer kan kodes ved hjælp af en komputer, et kodekabel og et kodeprogram, der passer til den pågældende radio.
    Ved analoge FM repeatere skal frekvenser, spacing og eventuelt pilottone kodes i radioen, og ved de digitale repeatere skal man også indkode kaldesignal, ID-kode, ColorCode mm for at kunne bruge repeaterne.
    Man kan finde færdige kodefiler på nettet, som kun skal rettes lidt til med eget kaldesignal, ID-kode og andre småting.

    Når radioen er kodet kan man forsøge sig med et opkald på den lokale repeater.
    (man lytter selvfølgelig lige først om repeateren allerede er i brug)

    Analoge FM repeatere kan være forskellige, nogle skal have et kort toneopkald (1750 Hz) i begyndelsen af en samtale, andre kræver en pilottone, som udsendes fra brugerradioen under hele transmissionen, og med den rette pilottone starter repeateren straks når man taster. Ganske få analoge repeatere springer i gang helt uden toner, bare man taster.
    Det mest sikre repeateropkaldsystem på analoge repeatere er pilottoner, fordi det forhindrer at repeateren sender når det ikke er meningen.
    På D-Star og DMR digitale repeatere skal man ikke bruge toneopkald, man taster bare og taler.
    Der er opkaldssystemet ”indbygget” i de data som brugerradioen sender.

    Det er ikke almindeligt at kalde CQ på repeatere, man kan i stedet sige sit kaldesignal og at man er klar til en QSO.
    Man bør altid sige sit kaldesignal tydeligt og ikke for hurtigt, eventuelt bruge det fonetiske alfabet, som man jo lærte ved undervisningen til certifikatprøven.
    Ved skift mellem deltagerne i en QSO er det vigtigt, at man venter et øjeblik, inden man taster. Dette giver andre mulighed for at komme ind og deltage i samtalen.

    Hvis der er flere deltagere i en QSO er det vigtigt at sige kaldesignal eller navn på den, som man vil skifte til for at undgå at man kommer til at sende oven i hinanden.

    De enkelte udsendelser bør være korte.
    Lange enetaler var noget man brugte i gamle dage på 80 meter båndet, men er ikke populære på VHF og UHF.

    Mange repeatere har indbygget en max taletid pr skift, normalt på 3 minutter. Hvis man taler uafbrudt i mere end den maximale taletid stopper repeateren bare, og samtalepartnerne hører ikke mere. Derefter skal der nyt opkald til for at fortsætte.
     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.3 (42 votes)
  • Repeater 6, Udvalget

    How-to Kategori: 
    Det danske repeaterudvalg blev oprettet i 1970-erne, fordi repeaterejerne fandt ud af at det var nødvendigt at forsøge at styre opbygning af de danske repeatere.

    Debatpunkterne var dengang blandt andet, hvilken duplexspacing og toneopkald, der skulle være standard for danske repeatere.

    Det blev der skrevet om i OZ marts 1972 og maj 1973. En afskrift af disse artikler kan ses i vedhæftede pdf.

    Frekvenser til repeatere blev tildelt af Post- og Telegrafvæsenet, men man kunne anmode om en ønsket frekvens.

    Der blev senere lavet aftale mellem Post- og Telegrafvæsenet, EDR og repeaterudvalget, således at P&T sendte ansøgninger om repeaterlicenser videre til repeaterudvalget, som anbefalede en frekvens.
    P&T tildelte i de allerfleste tilfælde den frekvens, som var anbefalet af udvalget, og den specifikke frekvens stod på tilladelsen.

    Denne aftale betød at udvalget ikke mere var et uafhængigt udvalg, men nu sorterede under EDRs VHF udvalg.

    Aftalen med P&T blev annulleret i 1980-erne, og P&T udsteder herefter repeaterlicenser uden angivelse af frekvens, men med henvisning til bilag 4, hvor de tilladte frekvensområder, kanalbredder og duplexafstande er specificeret.

    Fremgangsmåden ved oprettelse af en repeater er nu, at man hos EnergiStyrelsen søger en tilladelse til drift af en ubemandet amatørradiorepeater, og derefter skriver man til EDRs repeaterudvalg og medsender det ansøgningsskema som findes på EDRs hjemmeside under EDR, Udvalg.
    Her kan man også se repeaterudvalgets kommissorium, medlemmer, referater fra møder, pilottoneskema og andet om repeatere.

    Der afholdes på lige årstal et møde, hvor alle med gyldigt repeatercertifikat har adgang.
    Udvalgets medlemmer vælges blandt de fremmødte repeatercertifikatindehavere, og der er ingen krav om, at udvalgets medlemmer skal være medlem af EDR.

    Repeaterudvalget har også en Yahoo-side: http://uk.groups.yahoo.com/neo/groups/Repeater_oz med flere oplysninger.
    Vedhæftede filer
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.2 (46 votes)
  • Repeater 3, Netværk

    How-to Kategori: 

    Mange repeatere er koblet sammen i netværk for at gøre det muligt at føre samtaler over større afstande.


    Der er i Danmark lige nu (2016) tre forskellige nettyper:  D-Star, DMR og ASR.
    Fælles for disse er at sammenkoblingen sker ved hjælp af internettet.
    Herunder en kort gennemgang af disse systemer.


    D-Star (Digital Smart Technology for Amateur Radio) netværk består af D-Star repeatere, hvor de modtagne datasignaler fra brugerradioerne sendes ud på internettet til fælles servere, som kaldes reflektorer.
    Reflektorerne sender data til de andre tilkoblede repeatere, hvor de udsendes som data.

    Der er mange D-Star reflektorer fordelt rundt om i verden, og hver af disse reflektorer har mange tale-rum (chat-rum)
    Brugeren kan selv vælge hvilken reflektor og talerum han vil benytte.
    Alle andre brugere. som lytter på en D-Star repeater kan høre samtaler og deltage i dem.
    Der skal benyttes radioer som er beregnet til D-Star, og de skal kodes med repeaternes frekvenser og kaldesignaler.
    Fordi hele transmissionsvejen er digital høres der ikke støj og skrat, men hvis signalstyrken bliver for svag kan der komme forvrængning og pludselige afbrydelser af talen.


    DMR (Digital Mobile Radio)
    DMR repeatere kan behandle 2 samtidige samtaler, fordi datastrømmene mellem repeatere og brugerradioer er delt op i korte datastykker, som skiftevis indeholder data for den ene "kanal" (TimeSlot) og den anden "kanal" (TimeSlot).
    Brugerradioerne sorterer de rigtige data ud af datastrømmen, afhængigt af radioens indstillinger.
    Fordi hele transmissionsvejen er digital høres der ikke støj og skrat, men hvis signalstyrken bliver for svag kan der komme forvrængning og pludselige afbrydelser af talen.


    Der findes i Danmark lige nu (2016) 3 forskellige DMR netværk.


    Motorola netværket er bygget op af Motorola DMR repeatere.
    De to TimeSlots (samtale "kanaler") på hver repeater er via en fælles server (C-bridge) koblet sammen med andre repeateres TimeSlots.
    Det ene TimeSlot er koblet til det amerikanske Motorola netværk, hvor brugerne kan vælge mellem flere forskellige TaleGrupper.
    Det andet TimeSlot bruges lige nu (2016) som sammenkobling til DMRplus netværket på TaleGruppe 238.


    Der skal benyttes radioer som er beregnet til DMR, og de skal kodes med repeaternes frekvenser, TimeSlots, Talegrupper og ColorCodes. (ColorCode virker på samme måde som Pilottone på analoge repeatere, således at repeater og radio kun åbner hvis der modtages den rette ColorCode)
    Kun hvis frekvenser, TimeSlot, Talegruppe og ColorCode er korrekt kodet kan man lytte på en samtale og deltage i den.
    Ale fabrikater brugerradioer som overholder DMR specifikationerne kan anvendes.


    DMRplus netværket består mest af Hytera repeatere, men andre fabrikater og hjemmebyg kan tlisluttes.
    DMRplus netværkets ene TimeSlot er linket til et reflektorsystem med mange talegrupper, meget lig D-Stars reflektorsystem.
    Det andet TimeSlot er lige nu (2016) koblet sammen med Motorola netværket via TaleGruppe 238.
    Der kan altså på TaleGruppe 238 tales mellem Motorola netværket og DMRplus netværket.



    Der skal benyttes radioer som er beregnet til DMR, og de skal kodes med repeaternes frekvenser, TimeSlots, Talegrupper og ColorCodes. (ColorCode virker på samme måde som Pilottone på analoge repeatere, således at repeater og radio kun åbner hvis der modtages den rette ColorCode)
    Kun hvis frekvenser, TimeSlot, Talegruppe og ColorCode er korrekt kodet kan man lytte på en samtale og deltage i den.
    Ale fabrikater brugerradioer som overholder DMR specifikationerne kan anvendes.


    DMR BrandMeister netværket ligner DMRplus. Der er ingen samtalemulighed mellem BrandMeister og de andre net.


    ASR (Analog Software Repeater) netværk består af FM analoge repeatere, hvor de modtagne talesignaler digitaliseres til data i repeaternes styreenheder og sendes ud på internettet til en fælles server (TeamSpeak3)
    Den fælles server sender disse data videre til de andre tilkoblede repeatere, hvor data omdannes i styreenhederne til mennesketale og genudsendes af repeaterne som analog FM.
    Alle repeatere i netværket udsender derved det samme, og alle brugere i repeaternes dækningsområde kan høre det og deltage i samtalen.



    Brugernes radioer er almindelige FM analog anlæg, som er kodet til repeaternes frekvenser og med de rette pilottoner.
    Brugerne kan ikke ændre på sammenkoblingerne i netværket, der er kun 1 mulighed.

    Se mere på
    HamRepeater.dk  http://hamrepeater.dk/
    D-Star4all.dk       http://www.d-star4all.dk/
    OZ1LN's sider     http://www.oz1ln.dk/nettyper_frame.html
    Frekvenser         http://www.oz1ln.dk/kort_og_lister/

    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.6 (44 votes)
  • Repeatere 2, Teknik

    How-to Kategori: 

    En repeater er et hjælpemiddel, som øger rækkevidden for samtaler mellem radiostationer.

    En amatørradio-repeater bliver som regel oprettet af en lokal gruppe radioamatører, som gerne vil hjælpe sig selv og andre til at kunne bruge bærbare og mobile anlæg over større afstande.
    Under normale atmosfæriske forhold er rækkevidden for VHF- og UHF- båndene nemlig begrænset til 30-50 km, meget afhængigt af antennens højde, og kan være helt ned til få kilometer, hvis man må nøjes med indendørs antenner, eller bruger mobile eller bærbare anlæg.

    En repeater består af modtager, sender, styreenhed, antennefilter (duplexfilter) og strømforsyning.

    Modtageren modtager radiosignaler på en fastindstillet frekvens (indgangsfrekvensen) og afleverer det modtagne til styreenheden.
    Senderen udsender det derefter på en anden frekvens (udgangsfrekvensen).

    Da repeateren skal række så langt som muligt skal den bruge antenner, som sidder højt og frit.
    Man benytter derfor højhuse, siloer, skorstene eller høje master, anbragt på høje punkter i terrænet.

    Der kan anvendes to antenner, en antenne til modtageren og en anden til senderen. Selv om man bruger to antenner er antennefiltre nødvendige for at undgå, at senderens signal kvæler modtageren.

    Man anvender derfor helst et antennefilter (duplexfilter), som kobler den samme antenne til både modtager og sender.
    Dette filter er en krævende enhed, idet det skal tillade modtageren at kunne høre de svage indgangssignaler uden at blive forstyrret af senderens kraftige udgangssignal.

    Herunder ses blokdiagrammer, som viser udviklingen fra den simpleste repeater til avancerede netværkskoblede repeatere.

    Du kan standse det automatiske billedskift ved at klikke på en af de små cirkler under billedet eller på en af pilene i hver side af billedet, og så kan du selv bestemme hvorlænge du vil se på de enkelte blokdiagrammer.


     
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.5 (37 votes)
  • Repeatere 1, Generelt

    How-to Kategori: 
    Mange radioamatører starter deres karriere med et D-certifikat.
     
    D-certifikatet giver adgang til radioamatørernes frekvensområder fra 50 MHz til 1300 MHz.
     
    6 meter: 50-52 MHz med 50 watt
    4 meter: 69.9375-70.5125 MHz med 25 watt (et par små områder i båndet er ikke tilladt)
    2 meter: 144-146 MHz med 50 watt
    70 cm: 432-436 MHz ned 50 watt
    23 cm: 1240-1300 MHz med 50 watt
     
    Disse frekvenser giver ved normale udbredelsesforhold mulighed for forbindelser op til ca. 100 km, afhængigt af anlæggenes antenner og antennehøjde.
    Ved gode udbredelsesforhold og gode antenner kan væsentlig længere afstand opnås.
     
    Mellem bærbare eller mobile anlæg kan afstanden være helt ned til få kilometer.
     
    For at udvide rækkevidden kan man bruge repeatere.
    Repeatere (med certifikat D) er tilladt på 6 meter, 2 meter, 70 cm og 23 cm.
     
    Repeatere kræver speciel tilladelse fra energistyrelsen, og kan oprettes af enkeltpersoner, interessegrupper, repeaterforeninger eller EDR afdelinger.
     
    For at få et stort område dækket anbringes repeatere på høje punkter, i høje master eller på høje bygninger, med gode antenner og godt antennekabel.
     
    En simpel repeater består af 1 eller 2 antenner, antennefilter, sender, modtager, styreenhed og strømforsyning.
     
    Repeaterens modtager er indstillet til en fast frekvens, som kaldes indgangsfrekvensen.
    Repeaterens sender er indstillet til en fast frekvens, som kaldes udgangsfrekvensen.
    Frekvensafstanden mellem indgang og udgang kaldes for spacing eller duplex-afstand.
     
    En repeater modtager altså signaler fra brugerne på indgangsfrekvensen og genudsender dem på udgangsfrekvensen. Derved kan alle, som kan modtages af repeateren blive genudsendt og hørt af alle som er indenfor repeaterens dækningsområde.
     
    For at aktivere repeatere benyttes ofte 1750 Hz toneopkald, pilottone eller data.
    Derved kan undgås at repeatere genudsender uønskede signaler (støj mm)
     
    Repeatere kan også sættes til at udsende pilottone eller data, som brugenes radio kan indstilles til, således at kun signaler fra den ønskede repeater høres.
     
    Repeaterfrekvenserne er fastsat i bestemmelser for radioamatører, bilag 4.
     
    Det danske repeaterudvalg koordinerer, hvilke af disse tilladte frekvenser og hvilke pilottoner eller data der bør anvendes til danske repeatere
    Derved kan forstyrrelser mellem repeaterne minimeres.
     
    Link til Energistyrelsen:  http://ens.dk/ansvarsomraader/frekvenser/radioamatoerer
    Link til repeaterudvalget: http://uk.groups.yahoo.com/neo/groups/Repeater_oz/info
    Link til repeaterfrekvenser: http://www.oz1ln.dk/kort_og_lister/
    Vote og Share
    Vote: 
    Average: 2.5 (34 votes)