1 post / 0 nye
Lidt interkontinentialt er der da trods alt...
Jeg ved godt at dette her ikke aftvinger nogen dyb respekt for dem med gode antenne-forhold men alligevel.

Jeg startede en tråd som omhandlede den dårlige Sunspot-Cycle 24 og det vi ser i øjeblikket er jo heller ikke ligefrem prangende, omkring 10-20 solpletter dagligt.

Men her for et par dage siden kom der faktisk en del USA-stationer på 20 meter, desværre i den tid på aftenen hvor jeg har allermindst lyst til at sende, nemlig der hvor flest naboer ser TV. Så jeg lyttede bare og de var jo heller ikke specielt kraftige signalmæssigt, men de var der, og de kunne lyttes af mig. :-)

Her i nat har jeg, på trods af virkelig meget QRN på 40 meter, med stort besvær, lyttet HZ87ND, og den er jeg egentlig lidt stolt af, set i lyset af mine dårlige antenneforhold (og megen støj på lige netop dette bånd). Jeg lyttede den på CW med computeren som støttepædagog (halvt mig selv og halvt computeren).

Nu vil CW-ekvilibristerne måske komme efter mig (på grund af computeren) men nogen gange bruger jeg computeren og den hjælper mig, vel at mærke mest når den afsendte telegrafi er perfekt, eller bare nogenlunde i orden, resten klarer jeg selv på helt gammeldags vis. :-)
5
Your rating: Ingen Average: 5 (4 votes)
Rettet af : OZ2D on 29/09/2017 - 04:52