Kære alle sammen.

Først vil jeg have lov at ønske alle et godt nytår med håbet om at vi i fællesskab eller individuelt kan skabe gode resultater i 2018.
Det kan næppe være forbigået nogens opmærksom, at vores foreningen har været igennem ja nogen vil sågar sige: er midt i en forandring proces. Det er nu 14 måneder siden, at vores forening fik en ny og fuldtallig hovedbestyrelse, hvordan denne bestyrelse har klaret sig vil jeg lade være op til andre om at afgøre, men vil blot her nævne noget af det vi arbejder med i hovedbestyrelsen.

EDR har fået en ny og opdateret hjemmeside, for denne hjemmeside skylder vi Hjalmar OZ1JHM en stor tak for at hans arbejde gjorde dette muligt. Efter et års kæmpe arbejde har Hjalmar valgt at give stafetten videre. Det er lykkes at finde en som vil overtage hvor Hjalmar slap, nemlig Kasper OZ8AAZ / SA7LNK. Kasper har lovet at fører hjemmesiden ind i 2018 og sikre hjemme-sidens videre udvikling.

Allerede i slutningen af marts 2017 fik EDR en forespørgsel fra Energistyrelsen om EDR var interesseret i at overtage administrationen af de danske amatørradiocertifikater. Det har igennem årene været et ønske fra EDR’s side, at løse denne opgave, derfor var beslutningen ikke svær at tage nemlig at sige ja tak. På møder igennem 2017 arbejde energistyrelsen og EDR hen imod en overtagelse 1 januar 2018, desværre viste der sig større udfordringer i slutningen af november 2017 hvorfor der i gensidig forståelse imellem energistyrelsen og EDR blev aftalt at udskyde overdragelse af opgave til 1 maj 2018.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det at drive EDR koster penge. For at få enderne til at nå sammen, har det desværre været nødvendigt at sammenlægge juli og august nummeret af medlemsbladet OZ.  Nu er der sikkert nogen som vil sige ja men bladet er også blevet tyndere, ja det er rigtigt, der er stof som er flyttet på hjemmesiden, årsagen til ændringerne skal findes i Postnord’s pris struktur, ved 1500 stk. (vi er tæt på) bliver det væsentligt dyrere at sende medlemsbladet med mindre vægten pr. blad bringes under 100 gram. Mens vi er ved OZ så valgte vores hovedredaktør Flemming OZ8XW at yde en frivillig indsats i hovedbestyrelsen frem for det lønnede job som hovedredaktør, der skal her lyde en stor tak til Flemming OZ8XW for det arbejde han så fantastisk gjort for medlemsbladet.
Som noget nyt har vi valgt at medlemsbladet kan hentes på hjemmesiden når det er sendt til trykkeriet, skulle man ønske helt at vælge det ”trykte” medie fra, ja så sparer EDR ca. 200 kr. pr. år primært på porto. Denne besparelse syntes vi faktisk medlemmet og EDR skal dele hvilke så også betyder at hvis det trykte medlemsblad på papir vælges fra får man 100 kr. i kontingent nedsættelse.

I august helt præcist den 17. august 2017 var det 90 år siden at en gruppe radioamatører stiftede EDR. Dette skulle da fejres, hvilket skete ved en reception på klokkestøbervej i Odense. Takket være initiativrige medamatører, der kunne se at afholdelse af 90 års fødselsdagen ville blive økonomisk tung for EDR, ja de lavede simpelthen en indsamling sådan at EDR kunne holde fødselsdag, dette er EDR dem meget taknemlig for, et initiativ der i min verden er indbegrebet af at være med i en forening….vi hjælper hinanden, ja man fristes til at skrive VORES forening, ikke din, ikke min, men netop vores forening. 

I år var det EDR’s tur til at afholde NRAU møde som et formøde til IARU mødet, dette møde blev holdt i Odense fra fredag til søndag hvor funktionærerne fra de nordiske lande diskuterede holdninger og kom frem til fælles holdninger til forslag fremsat til IARU mødet. Det direkte udkomme for EDR her viste sig desværre at have store værdi da vores repræsentant få dag før IARU mødet måtte melde forfald på grund af sygdom så var det bare at give fuldmagt til en funktionær fra NRAU, som så stemte på vegne af EDR.
 
På repræsentantskabsmødet i oktober 2017 var der indsendt 2 forslag til vedtægtsændringer. Repræsentantskabet valgte at arbejde videre med det mest vidtgående forslag: ét kammersystem hvor formand og hovedbestyrelsen vælges ud af repræsentantskabet midte. Dette forslag havde nogen mangler og præciseringer, repræsentantskabet udarbejdede en stram og ambitiøs plan for at få lavet ét kammer forslaget færdigt. Dette arbejde lykkes for en gruppe under ledelse af Istvan OZ1EYZ og Claus OZ1FDH. tak dem begge det kæmpe arbejde. Forslaget blev vedtaget (igen) på et ekstraordinært repræsentantskabs møde i midten af december 2017, de nye vedtægter med tilhørende forretningsordener findes nu på hjemmesiden.

I november 2017 blev der holdt en temadag omkring DMR systemets funktion og opbygning, den kom i stand takket være Michael OZ5WU, som fik samlet trådene. Når man efterfølgende lyttede til folk på DMR nettet, så var det en stor succes, ja der er sågar nogen der har spurgt om hvornår næste DMR teamdag bliver afholdt.

Vi skylder også en tak til de frivillige der uge efter uge kommer på kontoret i Odense for at hjælpe med store og så ting uden deres hjælp havde tingende ikke gået så nemt.

”Din hjælp er ønsket” under dette motto er det lykkes for EDR at får udført forskellige opgaver i og omkring Klokkestøbervej, lad mig i flæng nævne:
·       Flyttet QSL bureauet til større og lyser lokaler
·       Malet flere lokaler på Klokkestøbervej
·       Generel oprydning, ikke der med sagt at Lone roder men hendes tid er også knap.
·       Udvendig vedligeholdelse af huset.
·       Pakket QSL kort og derefter sendt disse kort til udlandet via Tyskland takket være et initiativ fra OZ0J Jørgen.

”Din hjælp er stadig ønsket” der er altid noget som skal laves så hvis netop du er god til noget så spørg kontoret eller undertegnet om der skulle være brug for netop din hjælp, følgende kan nævnes
·       Skrive en teknisk artikel på hjemmesiden eller i medlemsbladet OZ
·       Udvendig vedligeholdelse på Klokkestøbervej
·       Måske kan du skrive en ansøgning til en fond, eller en ansøgning til opsætning af antenner / antenne mast
·       Ja du har måske en ide som EDR kan får gavn af.
·       Måske har netop du en ide til en temadag, hvis du har indholdet så har EDR rammerne

På det personlige plan vil jeg gerne rette en stor tak for jeres kæmpe opbakning. Selvfølgelig også en stor tak til vores forretningsfører Lone, som navnlig i starten har ydet mig en stor støtte.

Husk at det er jer som medlemmer der bestemmer, hvem der skal lede EDR i næste periode via repræsentantskabet. 2018 er valgår, kandidater til årets valg meddeler deres kandidatur via formanden for nærmeste EDR lokalafdeling. Procedurer og datoer vil blive annonceret på edr.dk

Til slut er der tilbage endnu engang at ønsket alle et godt nytår med mange gode DX forbindelser og tekniske konstruktioner der virker første gang.

Vy 73 de Finn OZ1AHV
Formand for EDR

Spørg ikke hvad EDR kan gøre for dig, men hvad kan du gøre for EDR
 
kontingent
Hvornår får jeg en opkrævning i årskontingentet til edr? Jeg har ikke modtaget nogen endnu.

MVH Peter Bregenov oz7pbi
OZ - omfang og indhold
Finn - du nævner en del om OZ. Ganske fornuftigt at indskrænke sidetallet for at spare porto. Det er bl.a. sket ved helt, at skære Afdelingsnyt væk. Den sektion er vi mange, der savner. Her fik man som afdelingsbestyrelse et godt indblik i, hvad der foregik i de aktive afdelinger. Og kunne hente megen inspiration. Men også som menigt medlem høre om projekter og søge viden heri. Du vil måske indvende, at man bare kan læse på hjemmesidens afdelingsnyheder. Men der har du ikke det samme fine overblik.
Vi kan ikke få Afdelingsnyt tilbage uden at fjerne noget andet. Og her har jeg et forslag:
Hvis vi beslutter, at Afdelingsnyt må fylde max. 6 sider, vil det give 1/4 spalte til hver afdeling. Hvis vel og mærket alle leverer indhold. Det vil være nok til i punktform at fortælle om afdelingens aktiviteter. Og henvise til videre læsning enten på EDR.DK Afdelinger eller på afdelingens egen hjemmeside. Afdelingens spaltehoved kan krympes til overskrift og et par linjer. 
Af det nuværende OZ stof, der kan undværes og flyttes til hjemmesiden, er bl. a. de lange tabeller over contestresultater og landekodelisten. Det vil i OZ 1/2018 give omkring 7 sider. Jeg vil tro, at vore gode spalteredaktører sagtens kan redigerer deres stof fordelt på hhv. OZ og hjemmesiden. Med lidt god vilje kan der fint findes plads til Afdelingsnyt.

Vi skal ikke starte en debat her. Derfor har jeg oprettet en tråd på Forum under Udvikling med samme overskrift som kommentaren her. https://edr.dk/edrforum/viewtopic.php?f=2&p=4778#p4778
Du kan sagtens læse i Forum, uden at vær oprettet. smiley

Sider