Min Yaesu FT-920 HF transceiver holdt pludselig op med at sende, men modtageren virkede fint. Mystisk. Jeg tænkte, at nu skulle jeg ud i en besværlig fejlfinding. Men det gik nemmere end jeg havde regnet med!

 

Først søgte jeg på nettet efter "Yaesu FT-920 no transmit". På eham.net fandt jeg et råd fra en amerikansk radioamatør KB5UBI: "A full reset did not solve the problem, but a button battery replacement followed by a full reset solved the problem". Det lød nemt, så jeg besluttede at prøve. Her kommer proceduren:

 

Først fjernes alle kabler (også strømkablet) til transceiveren. Dernæst fjernes bundpladen. Backup battteriet er et CR2032 lithium batteri, som er let at finde på printet. Jeg målte batteriets spænding til 2,32 volt. Så satte jeg Backup switchen til OFF, hvorved der laves en master reset. Switchen har en blå skyder, som kan ses på fotoet. Så udskiftede jeg batteriet med et nyt (Duracell DL2032). Backup switchen blev sat tilbage til ON. Batterispændingen på det nye batteri målte jeg til 3,13 volt. Transceiveren blev samlet igen og afprøvet. Hurra, den virker! Alt var som før.
 

CR2032 backup batteri

Backup batteriet på Yaesu FT-920

Et simpelt batteriskift løste "No transmit"problemet. Hvis du oplever det samme problem, er ovenstående værd at prøve som noget af det første.

Godt nytår 2018 fra OZ1BXM Lars
 

Hjemmeside: oz1bxm.dk

Afstemning

Total votes: 294

Din gode positive kommentar

Hej Lars
Hej Lars
​Tak for udmærket information... om vores gode (gamle) FT-920, hvis den en dag skulle få nykker... og godt nyt år.

Vy 73 de OZ5RZ Benny