Ballerup - OZ5BAL

Formand:
Thomas Gosvig OZ1JTE
Email :
oz5bal [at] oz5bal.dk
Mødeaften:
Torsdag 19-22
Lokalfrekvens:
  1. 145.525 3.662 144.575



Mødelokale :
Foreningscentret "TAPETEN",
Magleparken 5 1. sal, lokale 11
2750 Ballerup
Hjemmeside : www.oz5bal.dk

Nyheder

Oprettet af : OZ1JTE Oprettelsesdato: 21/11/17
Selv om allerede rigtig mange har tilmeldt sig vores Julefrokost d. 30. november, så husk at det er nu du skal tilmelde dig, inden det er for sent.
Den officielle, og seneste dato for tilmelding, er torsdag d. 23. november.
Skulle du have været på jordomrejse, og ser dette en smule for sent, så prøv bare at kontakt os alligevel for en sidste øjebliks tilmelding.
Detaljer og tilmeldings procedure mm. kan findes i det allerede udsendte Nyhedsbrev:
http://www.oz5bal.dk/wp-content/...


 

Oprettet af : OZ1JTE Oprettelsesdato: 06/11/17

De sidste par måneder har budt på høj aktivitet i vores forening. Man bliver helt forpustet.

Bare tag den sidste weekend i oktober, hvor vi både afholdte Certifikat kursus med afsluttende prøver, samtidig med et hold kørte den store CQWW SSB contest fra klubbens HF station. Der var tryk på over hele linjen.

Vi gearer dog ikke ned endnu, da der stadig er masser af guf til de arrangerede.

Den 16. november har vi Høringsmøde omkring de nye vedtægter for landsforeningen EDR.

Vi har værtsskabet for region Hovedstaden i samarbejde med vores RM’er. Alle er naturligvis meget velkommen til at være med denne aften.

Derudover, torsdagen efter, den 23. november, har vi et stort spændende foredrag omkring Makerspace programsat.

Vi har jo fundet ud af vi har meget fine forhold for den slags på det lokale bibliotek, og vi bliver nu gæstet af OZ1JHM Hjalmer, som vil forsøge at inspirere os, til at udnytte disse faciliteter. Der vil være repræsentanter til stede fra det lokale bibliotek og Makerspace miljø.  

Poul OZ2PJ kører contest fra klubbens station.

 

Så er det også blevet tid til Julefrokost og hyggelige gløgg og æbleskive arrangementer, som altid på denne tid af året i vores forening.

Den 30. november afholder vi Julefrokost, og du skal huske at tilmelde dig, som beskrevet i detaljeret Nyhedsmail som er udsendt desangående.

Jule Nyhedsbrev med detaljer

 

Torsdagen efter, den 7. december, er det tid til gløgg og æbleskiver.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

Program:

16/11            Hørings møde. EDR Landsforenings vedtægter.

23/11            Makerspace foredrag V/OZ1JHM Hjalmer.

30/11            *** JULEFROKOST ***

07/12            Gløgg og Æbleskiver. Klubben byder hygge.

                                                                 Vy 73 de OZ1JTE Thomas


Oprettet af : OZ1JTE Oprettelsesdato: 18/10/17
3D print dig en radio stand, laserskærer en boks til dit Arduino projekt eller plot dig et storformat pejlekort - kun fantasien sætter grænser.


Torsdag den 23. november 2017, kl 19:00 kommer idemanden bag MarkerSpace på biblioteket i Vordingborg, OZ1JHM, Hjalmar Skovholm Hansen og deler sine erfaringer med os og vore gæster, i OZ5BAL.

Vi har også inviteret repræsentanter fra Ballerup Biblioktek’s MarkersSpace til at besvare eventuelle spørgsmål omkring deres maskinpark, herunder 3D printere, laserskærer, CNC fræser, storformat plotter og meget mere..
Foredraget er åbent for alle.
Som sædvanlig har vi varm kaffe på kanderne når der afholdes foredrag i OZ5BAL.
Vi holder til i Kulturhuset Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup.


Velkommen til en spændende aften.
//Aktivitetsgruppen i OZ5BAL
 

Oprettet af : OZ1JTE Oprettelsesdato: 17/10/17

Så blev det oktober og et af de gode tidspunkter at køre HF på.

Derfor har vi også planlagt en fælles indsats i den store CQWW SSB contest i slutningen af oktober. Datoen er 28.-29. oktober, hvis du har lyst til at være med, som enten operatør eller heppekor.

Vi har nu også kastet os over FT8 modulationen, og har allerede lavet mange gode resultater fra klubstationen.

Vi har også afviklet et stort åbent DMR arrangement, hvor vi på kyndig vis blev indført i de mange nye funktioner og muligheder, omkring det nye sammenlagte DMR+ system, af Michael OZ1BZJ. Aftenen var en stor succes, og der var mødt mange gæster frem for at være med.

Derudover har vi fået startet contest sæsonen på HF med den store CQWW RTTY test i september, som blev en hyggelig og fornøjelig weekend..

OV1A Jens kører RTTY contest. OZ2PJ Poul kikker med.

 

Billedet siger vist mere end mange ord

 

Som du kan se på en af denne måneds billeder, så fik vi også fejret formandens runde hjørne, og han vil gerne herigennem sige tak for de mange pæne tilkendegivelser i forbindelse med dette.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 Program:

 19/10            Klubaften

26/10            Klubaften

28/10            CQWW SSB Contest.

29/10            CQWW SSB Contest

02/11            Klubaften. Ta’ dit projekt med og pral.


Oprettet af : OZ1JTE Oprettelsesdato: 01/10/17

Martin OZ2MA har spurgt om det ikke var på tide, igen at kaste os over en af de store SSB tester. For igen lige at se om vi stadig kan.:-)

Vi har derfor besluttet, vi deltager og hygger, i den store CQWW SSB contest i weekenden d. 28–29. Oktober.
Denne test er ubetinget den største SSB test på året, så der er garanti for megen aktivitet og dermed fornøjelse.

Vi håber derfor du har lyst til at kikke forbi, enten som operatør eller som heppekor, hvor begge ting er lige værdsat.
Måske endda du kan lure et par tricks af ved de rutinerede operatører.

Mere info om netop denne test:
http://www.cqww.com/
Her et direkte link til tilmeldings skemaet på www.oz5bal.dk siden.
Dette er mest for vi ikke alle kommer på samme tid og vil sidde ved radioen, men naturligvis er du meget velkommen til bare at kikke forbi, også uden tilmelding.
Tilmelding til Contester

Kontaktperson er Martin OZ2MA


Sider

Share