4 posts / 0 nye
Seneste indlæg
Folk til undervisning og oplysning
Hej med jer alle kloge hoveder,
Efter en del tænkearbejde og diskussioner med folk både indenfor vores egne rækker men især udenfor har jeg barslet med en ide som måske kunne være med til at gøre EDR noget mere synlig i vores samfund.

​Hvis vi tænker tilbage til EDRs velmagtsdage må vi stilles os det spørgsmål "Hvorfor gik det så godt - dengang?". Jeg tror at de fleste kan være enig med mig, at det var fordi vi var relevante. Radiokommunikation var dengang noget relativt nyt og spændende da der ikke fandtes noget alternativ, hvis man havde lyst til at snakke med verden. Oplevelsen ved at sidde i sin lille afkrog af verden og snakke med en der ligeledes befandt sig i hans/hendes lille afkrog var, og for nogen stadig, meget fascinerende. Det holdt ved i ganske mange årtier men efterhånden som PCer og andet dataudstyr vandt frem blev tilslutningen af nye folk mindre og mindre. Da internettet blev udbredt blev vores unike hobby udsat for en konkurrence som vi ikke havde noget bud på hvordan vi skulle takle. Hvis man ser situationen fra den snævre vinkel så er der vidst ikke andet at gøre end at lukke og slukke.

​Heldigvis, for os, så har samfundsudviklingen ikke bare kommet med løsninger på menneskets trang til at kummunikere med ligeseindede men også kommet med udfordringer som de kommende generationer skal takle og komme videre på. Efterhånden som teknologien har udviklet sig er hverdagslivet blevet mere og mere kompliceret for mange. Der er et hav af muligheder både med internettet og andre ting som kræver mere eller mindre indsigt i hvad det er man har med at gøre. Som eksempel kan nævnes fladskærms TVer der holder 4 år og en uge hvorefter de dør eller baby overvågningskameraer som er sårbare overfor hackerangreb fordi folk ikke har forstand på at installere dem ordentligt. Jeg er sikker på at der er mange flere af den slags ting som stiller folk i et ganske svær situation når ting skal bruges og ikke fungerer som de skal. Det er her jeg mener at vi kan gøre os mere synlige og først og fremmest RELEVANTE.

Mit forslag er som følger:
​Taget i betragtning at diverse aftenskoleudbydere har for længst taget elekronik og radioteknik af deres program har vi en gylden mulighed for at udfylde det hul i udbudet af folkeoplysning at almenheden. Endvidere må vi konstatere at diverse elektronik butiker har mere travlt med at lange ting over disken end at vejlede deres kunder. Disse to ting åbner for nogle muligheder for os der om nogen er rimeligt godt klædt på at hjælpe folkpå vej med deres nyidkøbte tingester.
Som følge af det ovenfor beskrevne kan man dele behovene op i tre kategorier:
​1. Folkeoplysning​
Her kunne lokalafdelingerne arrangere 1-2 timers foredrag med sigte på at hjælpe folk med f.eks. installation af ders babyalarm så det er sikker at anvende og stabil. Foredrag af den karaktær kunne annonceres i lokalaviserne til glæde for vordende eller nybagte forældre. Foredrag og oplysning af den karaktær skal helst være gratis eller med meget beskeden bidrag fra deltagere.
​​2. Teknik undervisning/foredrag
​Det er igen i lokalafdelingsregi. Her forestiller jeg mig foredrag om emner der er mere teknisk tunge end blot at få en lille tingest til at fungere. Det kunne være forklaringer på hvorfor nogle steder i landet kniber det med at modtage DAB og hvad man kan gøre ved det. Det kunne også være emner som omhandler PC og internet sikkerhed og hvilke ting brugerne skal være opmærksome på. Men igen - gruppe 2 er stadig med sigte på almenheden. Omostningerne for deltagere til disse aktiviteter skal ligeledes holdes på et minimum, hvis ikke gratis.
​3. Radio-og datateknik
Her er vi i den mere tunge del af undervisningsspektret. Her er ikke tale om foredrag mere men direkte undervisning som kan omfatte to eller flere aftener. Samtidigt så er emnefæltet meget mere bredt og er ikke begrænset til kun at virke oplysende. Det er her vi skal vise at vi magter opgaven at være relevante og kan bidrage til samfundet på en kompetent niveau. Af undevisningsemner kan nævnes Arduino projekter, radioteknik (licens kurser), IoT, 3D printere, osv. Emner er der rigeligt af.

​Til ovenstående søger jeg frivillige der vil stille op som foredragsholdere/undervisere. Det er frit for hvilke del man mener man kan bidrage til bare det bliver gjort på en ordentligt måde. Der skal helst være folk der er spredt ud over hele landet således at overdrevne omkostninger til kørsel og div. broer kan undgås. Selv materialet som man givet skal bruge til disse foredrag skal helst være ens så vi kan genbruge hinandens ting. (Der er ingen grund til at opfinde hjulet mere end en gang.)
Jeg vil være at finde på EDRs 90 års fødselsdag i Odense så i er mere end velkomne til at få en snak om tingene.
Jeg glæder mig til at høre fra jer både på fødselsdagen men også her. Håber at vi kan samle et passende skare af folk der kan vofte med EDR flaget ude i samfundet igen.

73 de
OZ1EYZ
Istvan
5
Your rating: Ingen Average: 5 (5 votes)
Rettet af : OZ1EYZ on 09/08/2017 - 13:55
Hej Istvan
Super godt indlæg
73 de
OZ1FXW
Erik
5
Your rating: Ingen Average: 5 (1 vote)
Kære Istvan

Hvor er det befriende dejligt at læse sådan et indlæg på EDR.dk ... Fremadskuende positivt og konstruktivt...Min dybeste respekt.
Og du rammer et helt fantastisk godt ord .....RELEVANT ...

Jeg er enig i at vi skal hjælpe med relevant viden således at andre kan blive inspireret og selv få glæden ved ELEKTRONIK DATA RADIO.

Der er mange måder at gøre det på. Man kunne vælge at "vise sig frem" de rigtige steder ...Her f.eks https://www.facebook.com/events/...

Der er alle de dejlige makerspaces som er skudt op .. https://www.google.com/maps/d/vi... viser et kort med steder hvor man kunne tilbyde sin hjælp - De skriger efter frivillige der vil gøre en forskel.

Vi er nogle stykker som gør en forskel i Vordingborg MakerSpace og det er EDR folk laugh

Jeg glæder mig meget til at følge dit projekt og hvis der bliver behov for at vi tilpasser et område på hjemmesiden senere hen så lad et ord falde i webudvalget.

bedste hilsner og meget mere af den slags

Hjalmar
OZ1JHM



 
3
Your rating: Ingen Average: 3 (2 votes)
EDR.DK noget vi giver til hinanden
Hjalmar Skovholm Hansen  
HSC 1457 VHSC 421 SHSC 185 FOC 2073 CWOPS 1420 SMHSC 225 FISTS 17015 SKCC 13139 EDR 19358 

 
Hej,
​Tak for de rosende ord Erik og Hjalmar!
Nu skal jeg bare fange nogle veltalende kandidater til at formidle noget folkeoplysning - helst nogen med passende indsigt i de emner der kommer op.
Mange varme hilsener
 
5
Your rating: Ingen Average: 5 (1 vote)

73 de OZ1EYZ
Istvan

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer