17/02/2018 - 14:01
 

Blot et par linjer som måske kan være inspiration til andre.

Fredag d. 16/2-2018 opdagede jeg da jeg kom hjem fra arbejde, at jeg havde nogle timer for mig selv. Så jeg skyndte mig at pakke bilen  (tager 5 min) og køre til det nye OZFF-0192 område, som ligger godt 15 km fra mit hjem.

Det tager mig ca. 15 min at stille mit grej op – Her var det mine dipoler, som kører 20m + 40m + 80m hængt op i min 10m Spider Beam pole.

Kl. 15:40 dk-tid var jeg klar – Kunne se at jeg havde ca. 1½ time i luften, inden jeg måtte vende hjem ad.

Startede på 20m hvor der faktisk var ret gode forhold. Syd EU var ikke så store, men fik 6-7 NA stationer i loggen. I alt 27 QSOer på 17 min.

Så QSYede jeg til 80m hvor der også var godt gang i den. Kørte stationer fra hele Nord EU. Var også en tur rundt i det “ganske danske land” Lige fra fra Grandrup via Thisted, Hurup til Lystrup og Horsens. Sjælland og solskindsøen Bornholm var også at finde i loggen. Det blev til 40 QSOer på 30 min.

Så kom turen til 40m hvor man kan sige “helvede brød løs” – (sagt på den gode måde :-)) Pile-uppen var så kraftig at jeg måtte køre numre. Der var åben til hele EU og de kaldte og kaldte. 115 QSOer på 45 min.

I alt blev det til 182 QSOer på ca 1½ time – Det kan godt være at diverse prognoser siger solplet min, men radioen er bestemt ikke død.

Efter ca. 10 min med at pille tråde ned og pakke sammen gik turen hjem.

Eneste minus ved turen var, at jeg ikke nåede en eneste dråbe af min medbragte kaffe. Det var der ikke tid til.

Der er mere info at hente på www.ozff.dk

Vy 73 de OZ7AEI / Jakob


Krydsdipol
(2 dipoler med fælles fødepunkt - De 4 tråde holder på samme tid polen oprejst)

Afstemning

Total votes: 14

Din gode positive kommentar